Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3-6 Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste Opdragelsesmiddel - Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teori om, at Mennesket bør udvikles i
Overensstemmelse med den organiske Naturs Liv, vilde
han paa det tidligste Alderstrin tage Barnets
Virksomhedstrang, i hvilken dets Væsen
fornemmelig lægger sig for Dagen, i Opdragelsens
Tjeneste ved at give Barnet en til dets Natur
svarende Virksomhed, som baade kunde styrke
Legemet, øve Sanserne, gøre Barnet bekendt
med Natur- og Menneskelivets simpleste Former
og tillige paavirke dets Gemyt. Navnet valgte
han, fordi Børnenes Sysselsættelse for en stor
Del skulde foregaa i en Have, og tillige fordi de
skulde udvikles med samme Omhu, som
Gartneren anvender paa Planterne i Haven. De
første »Gaver«, som Børnene modtog hos Fröbel,
var regelmæssige Legemer (Kugle, Terning,
Cylinder), der skulde udvikle deres Forestillinger
om Form, Tal og Symmetri og give Anledning til
Virksomhed ved Øvelser med Byggeklodser,
hvortil senere kom Figurlæsning med flade
Træstykker og Pinde, Fletning, Foldning,
Udskæring, Tegning og Modelering. Til Øvelserne
knyttedes Sang og Samtale om Øvelserne og de Ting,
der omgav Børnene. For at give dem en
passende Legemsøvelse og udvikle deres Sans for
Fællesarbejde brugte Fröbel Bevægelseslege.
Han gjorde et Udvalg af ældre Lege med
tilhørende Børnerim og ordnede det systematisk
for at bringe Orden og Sammenhæng ogsaa i
denne Virksomhed, ligesom han udgav
Samlinger af Sange til Brug ved Legene. Ogsaa
Fortælling anvendtes i B., men ikke egl.
Skoleundervisning. Ledelsen skulde overdrages til
særlig uddannede Lærerinder
(»Kindergärtnerinnen«). I Fröbel’s Tanker om B. var der ligesom
i hans øvrige Virksomhed meget uklart og
upraktisk, men ved Siden heraf en rigtig
Forstaaelse af Barnenaturen, dyb Tænkning og
varm Begejstring. Derfor fortjente hans Planer
ikke den Ligegyldighed, der i Beg. mødte dem
hos Lærerne, ell. den Modstand, som
Autoriteterne viste dem, hvilken endog førte til, at
fröbelske B. en lang Tid var forbudte i Preussen.
Med den stigende Udbredelse, der især skyldes
fl. Damer, der var interesserede for Sagen
(Fröbel’s Enke, Fru L. Morgenstern, Fru B. v.
Marenholtz-Bülow), er Børnehavevirksomheden ført
ind i et sundere og mere naturligt Spor. I Bayern,
Østerrig, Belgien og Frankrig er B. optagne som
Led af det offentl. Skolevæsen; som
Privatanstalter har de udbredt sig over hele Verden og er
især talrige i Nordamerika. I Danmark er B.
(siden 1871) opstaaede ved privat Initiativ og
benyttes fornemmelig af Børn fra bedre stillede
Hjem. Dog er der siden 1901 oprettet en Del
Folkebørnehaver (i alt 11 i Kbhvn), der
i Lighed med mange af Udlandets B. modtager
Børn fra samme Lag i Samfundet som Asylerne
og paa fl. St. har paavirket disse, saa. at de har
optaget Børnehavegerningen i deres
Virksomhed. (Litt.: H. Trier, »Fröbel’s
Opdragelsestanker« [1871]; H. og S. Bagger, »Den danske
B.« [1885]; H. Bagger, »Den danske B.«
[1891]).
(J. L.) Fr. Th.
Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige
Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes
i legemlig ell. aandelig Henseende. De har deres
Forbilleder i de allerede fra ældre Tid for
forældreløse Børn oprettede Vajsenhuse, der ved
den pietistiske Bevægelse fik en Del Udbredelse
og i Danmark fremkaldte Statens Oprettelse af
et Vajsenhus i Kbhvn 1727. Ogsaa den
filantropistiske Tid var virksom paa dette Omraade;
men endnu kraftigere Impulser til at tage sig af
hjemløse Børn udgik fra Pestalozzi og
hans Venner. Vel mislykkedes hans eget Forsøg
med slige Børn paa Neuhof (1775—80), men det
af Fellenberg paa Hofwyl i Kanton Bern
som Led af hans store Opdragelsesanstalt 1810
indrettede Hjem for forladte Børn, der ved
Siden af Undervisning blev sysselsatte med
Markarbejde som Middel til deres legemlige og
aandelige Udvikling, trivedes fortrinlig under
Wehrli’s 20-aarige Styrelse og blev Mønster
for en Rk. lgn. Anstalter i Schweiz. I endnu
højere Grad virkeliggjordes den Idé, der
foresvævede Pestalozzi, i det af C. H. Zeller 1820
paa et afgjort kristeligt Grundlag oprettede B.
paa Slottet Beuggen i Baden, hvilket fik en
varm Anerkendelse af Pestalozzi ved hans
Besøg her 1827. Andre Lande er senere fulgte efter
og har realiseret Børnehjemstanken under forsk.
Former. I Danmark, hvor Opfostringshuset var
blevet oprettet 1753 lige saa meget af Interesse
for Manufakturers Fremvækst som af Omhu for
vanrøgtede Børn, henledte 1824 Etatsraad Collin
o. a. formaaende Mænd Regeringens
Opmærksomhed paa Børnehjemssagen. Regeringen
sendte 1825—27 Lærerne Møller og Schmidt til
Hofwyl og gjorde dem 1828 til Bestyrere af en efter
Fellenberg’sk Mønster indrettet
Opdragelsesanstalt paa Katrinelyst ved Sorø, der dog snart
ophørte. 1830 overtog Schmidt Bestyrelsen
af den s. A. stiftede fellenbergske Anstalt
Bøgildgaard i Viborg Amt, der endnu bestaar, men
som i Tidens Løb har forandret Bestemmelse,
idet den næsten alene optager »forsømte« Børn.
1833 oprettede Grev F. A. Holstein-Holsteinborg
under Ledelse af Institutbestyrer A.
Stephansen det første egl. B. i Danmark, »det
fuirendaler Institut«, der 1840 flyttedes til
Holsteinsminde, hvor det endnu findes. Opr. skulde dette
være »et Hjem for de Børn, hvis Skæbne
nægtede dem et Familieforhold, hvori de kunde
gøre Erfaring om det Baand, som kristelig
Kærlighed knytter mellem Forældre og Børn«, og
Stephansen’s varme Hjertelag, inderlige
Gudsfrygt og udmærkede Opdrager evne gjorde ham
fortrinlig skikket hertil under den Modstand og
Miskendelse, han mødte. Tiden var nemlig
endnu ikke moden nok til at forstaa
Nødvendigheden af en saadan forebyggende Virksomhed.
Holsteinsminde maatte derfor optage mange
»forsømte« Børn især fra det i Hovedstaden 1830
oprettede »Selskab til at grundlægge en
Indretning til moralsk fordærvede Personers, især den
opvoksende Ungdoms Forbedring«. Dette
oprettede dog 1836 sin egen Anstalt, Flakkebjerg,
med C. C. Møller som Forstander
(1836—1890), der 1867 fik Landerupgaard ved
Kolding som Hjælpeanstalt. Efter 1864 begyndte
egl. først B. at vinde Udbredelse og tillige at
skille sig mere ud fra Opdragelsesanstalter for
vanartede Børn. B. findes nu spredte over hele
Landet og er saa godt som alle
Privatforetagender, rejste og opretholdte af mindre Kredse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
