Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis Formaal er at yde Børnene Underholdning i deres Fritid - Børnedomstole. - Børneforsikring. Paa Personforsikringens Omraade skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns Forsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremhæves L. Budde og Carl Ewald (i hans Rk. af
Eventyr med genial Anvendelse af naturhist.
Motiver). Det bedste i B.’s Retning er dog,
foruden Folkeeventyrene, Fablerne og deres
Bearbejdelse, utvivlsomt ydet paa de illustrerede
B.’s Omraade. Her findes, hentet fra forsk.
Kilder, en Rk. Smaafortællinger for mindre Børn,
hentede fra Børnenes ell. Dyrenes (f. Eks.
Rævens) Verden, der har vundet Genklang hos
Børn ved deres livlige Forestillingsleg og
anskuelige Moral (f. Eks. »Den lille Rødhætte«,
»Askepot«, »Tommeliden« o. s. v.) og oftere
illustrerede ved god Kunst (f. Eks. Kaalund’s Fabler
med Illustrationer af Lundby, adskillige B. ved
Christian Winther, J. Krohn o. fl.). I Alm.
knytter de sig til ældre Forbilleder og gl. Sager, og
det er kun sjælden, at der ydes noget saa
fængslende nyt som Tyskeren H. Hoffmann’s
drastiske »Struwwelpeter« (bearbejdet paa Dansk
som »Den store Bastian«), ell. de søger at give,
f. Eks. de moderne Børnenes »Juleroser«,
»Julegaver« o. s. v., en ny Tiltrækning ved at tilføje
forsk. Arbejder efter Fröbel’s Tankegang. Ellers
maa det vel i det hele siges, at det umaadelige
Kvantum af Fortællinger og Historier, der er
skrevet ell. lavet for Børn, er af forholdsvis
ringe Værd baade i æstetisk og pæd. Henseende.
(Litt.: en Bearbejdelse af denne Litteraturgren
findes i Bøger som: Merget, »Geschichte der
deutschen Jugendlitteratur« [3. Opl., Berlin
1882]; Fricke, »Grundriss der Geschichte der
deutschen Jugendlitteratur« [Mind. 1886].
Cl. W.
Børnedomstole. Erkendelsen af, at Børn og
unge Menneskers Forbrydelser ikke uden videre
kan bedømmes ud fra samme Synspunkter som
voksne Menneskers, men ofte er Udslag mere
af Opdragernes og Omgivelsernes Forsømmelser
end af Barnets egen slette Karakter, har ført til
Krav om, at Børnene i slige Tilfælde ikke blot
ofte bør underkastes en anden Behandling end
voksne Forbrydere (se
Tvangsopdragelse), men ogsaa efter Omstændighederne bør
have deres Forhold undersøgt og paakendt af
særlige, dertil indsatte Myndigheder. Hertil
sigter de særlige B. Under Navnet New Court
blev 1904 i New York oprettet en Domstol for
Børn under 16 Aar, der havde begaaet
strafbare Handlinger; som Dommere ansattes Mænd,
der havde vist sig ikke blot at være habile
Jurister men ogsaa varmhjertede Mænd med
Forstaaelse af Barnesjælens Psykologi, og en intim
Samvirken mellem Retten og filantropiske
Selskaber blev skabt, saaledes at Retten i det
enkelte Tilfælde dels kunde overgive Barnet til et
saadant Selskab, medens Undersøgelsen stod
paa, og derved fritage det for Varetægtsarrest,
dels kunde anordne Barnets Overgivelse til vedk.
Selskab i St f. Straf. Som Mellemmand blev det
da Selskabsrepræsentantens Sag at ordne
Barnets Tilbagegivelse til dets Forældre,
Anbringelse i Lære, paa Børnehjem, Opdragelsesanstalt
ell. i privat Pleje, alt efter dets individuelle
Karakter og Tilbøjeligheder. Lignende
Domstole er derefter i stort Omfang oprettede rundt
om i Amerika og er Genstand for Speciallove i
et stort Antal Stater. I England og Tyskland —
hvor særlig Amtsdommer Köhne med Energi
har arbejdet for Sagen — er ligeledes B. søgt
oprettede inden for den gældende Retsordnings
Rammer, og i Tyskland er nu c. 200 saadanne
B. i Virksomhed. Ogsaa i Østerrig har Tanken
vundet Tilslutning, ligesom den paa den
internationale Ungdomskongres i Paris 1911 var
Genstand for indgaaende Drøftelse, og dens
nærmere praktiske Udformning var Genstand
for en Rk. vedtagne Resolutioner. — Ogsaa i
Danmark har Sagen været bragt frem, men
nogen stærk Trang til saadanne B. kan dog her
næppe siges at foreligge, da Børn under 14 Aar
slet ikke kan bringes for Domstolene, og
Justitsministeriet stedse kan frafalde — og i meget
stort Omfang frafalder — Tiltale mod
forbryderske unge Personer fra 14—18 Aar, der i alle
slige Tilfælde overgives til Værgeraadene
(se Tvangsopdragelse), hvem det da
paahviler at tage Beslutning om Barnets videre
Skæbne. Værgeraadsinstitutionen træder derfor
hos os til en vis Grad i B.’s Sted, og i de
enkelte Værgeraads mere alsidige og
demokratiske Sammensætning turde der ligge en
betydelig bedre Garanti for Børnenes rette
Behandling end i B.’s rent jur. Konstruktion,
ligesom de førstes Adgang til, i saa stort Omfang
de ønsker, at anstille Undersøgelser om
Børnenes hele Forhold turde være af større Værdi
end en Domstols embedsmæssige Befatning med
Sagen i den korte Tid, Retsforhandlingen varer.
Ogsaa hvor B. findes, kommer derfor
Tyngdepunktet til at hvile paa de paagældende
Velgørenhedsselskabers mere ell. mindre heldige
Funktionsmaade og den Tillid, de nyder hos
Retten.
A. Gl.
Børneforsikring. Paa Person forsikringens
Omraade (Syge-, Ulykkes- og Livsforsikring)
skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns
Forsikring. Da Syge- og Ulykkesforsikring af Børn
kun er lidet udbredt, medens det modsatte
gælder om Børne livsforsikringer, er det
saa godt som altid alene disse sidste, der tænkes
paa, naar Talen er om B. slet og ret. Ved B.
maa da forstaas Ssadanne Livsforsikringer, hvor
Risikoen er knyttet til Børns Liv.
Ikke sjældent ser man Livsforsikringer, der
tegnes til Fordel for Børn, f. Eks. de
saakaldte Udstyrs- og Etableringsforsikringer,
betegnede som B., men dette er urigtigt, for saa
vidt som Risikoen her er knyttet til
Forsørgerens Liv. Man har da et
Eksempel paa Børneforsørgelse, men ikke paa
Børne forsikring.
Man har ud fra det Hovedsynspunkt, at en
Livsforsikring kun bør tegnes paa Liv, der
repræsenterer en økonomisk Værdi, angrebet B.
Et ikke selverhvervende Barns Liv har ingen
økonomisk Værdi; Barnets Død vil endog
som Regel betyde en økonomisk Lettelse for
dets Forsørger, og Barnets »Affektionsværdi«
kan ikke ansættes i Penge og kan derfor ikke
være Genstand for en rationel Forsikring. Naar
det hævdes, at en Forsørger desuagtet bør tegne
Forsikring paa sit Barns Liv, for at »Barnet«
til den Tid, da dets Liv faar økonomisk Værdi
for andre, kan have den da ønskelige
Forsikring for en lav Præmie, bør det fremhæves,
at Formaalet meget ofte slet ikke vil naas.
Forsørgeren kan dø, inden Barnet har naaet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
