Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linie. Sendes der hvidt Lys ind paa Gitret, ser
man Spektre paa begge Sider af det hvide
Centralbillede. Da det violette Lys har mindst
Bølgebredde (0,0004 mm), vil det iflg. det ovf.
givne Udtryk afbøjes mindst, medens rødt
(Bølgebredde c. 0,0007 mm) afbøjes omtr. dobbelt saa
meget, altsaa omvendt af, hvad der finder Sted
ved Prismespektre. Derimod er Farvernes
indbyrdes Rækkefølge i de to Spektre den samme.
Ved Gitret vil med Tilnærmelse de forsk. Dele
af Spektret, der omfatter samme Antal
Bølgebredder, afbildes lige lange, medens
Prismespektre altid giver størst Spredning i det
violette. Gitterspektre kaldes af den Grund ogsaa
Normalspektre. De to Spektre, et paa
hver Side af Centralbilledet, der svarer til
Vejforskellen een Bølgebredde mellem Straaler fra
paa hinanden flg. Spalter (n=1), kaldes Spektre
af 1. Orden; de til n=2 svarende Spektre af
2. Orden o. s. v. I Fig. 7 er givet en skematisk
Fremstilling af de forsk. Spektres Beliggenhed.
Spektrene af 1. Orden findes mellem Grænserne
V (violet) og R (rødt), Spektrene af 2. Orden
mellem V’ og R’, Spektrene af 3. Orden mellem
V" og R". Man ser, at Længden af Spektrene
er proportional med deres Orden; 2. Spektrums
røde Del falder paa samme Sted som
(koinciderer med) 3. Spektrums violette. I Alm. vil
man iflg. det angivne Udtryk for
Afbøjningsvinklen a sin Θ = nλ have Koincidens mellem
Bølgebredderne λ1 og λ2, naar n1λ1 = n2λ2, hvor
n1 og n2 er Spektrenes Orden. Heraf kan man
finde Forholdet mellem de to
Bølgebredder (Koincidensmetoden). Kender
man Gitterkonstanten a og maaler
Afbøjningsvinklen Θ, kan man finde
Bølgebreddens absolutte Værdi (se
Spektralanalyse). Ved Gitterspektrenes
Spredning ell. Dispersion
forstaas deres Udstrækning i Vinkelmaal.
To Gitre med samme Gitterkonstant
giver Spektre af samme Spredning, men
de kan derfor godt have meget
forskellig Evne til at afbilde to tætliggende
Spektrallinier (med Bølgebredderne λ og λ+m)
adskilte, idet de kan give ulige brede
Bøjningsbilleder. Jo snævrere Bøjningsbilleder Gitret
giver, desto tættere kan de to Spektrallinier
ligge uden at overdække hinanden, desto større
Opløsningsevne siges Gitret at have. Er m den
mindste Forskel i Bølgebredde, for hvilken de
endnu er adskilte, defineres
Opløsningsevnen ved Forholdet λ/m. Opløsningsevnen kan
vises at være N·n, hvor N er det samlede Antal
Spalter og n Spektrets Orden; den er altsaa
uafhængig af Spredningen.
De første Gitre fremstilledes af Fraunhofer ved
at spænde fine Metaltraade parallelt over en
Ramme ell. ved at ridse i forgyldte Glasplader.
Senere anvendte han ogsaa Glasgitre, der
ridsedes med Diamant paa Glasplader,
Mellemrummene mellem Ridserne lader Lyset gaa
igennem sig og tjener som Spalter. 1882 lykkedes det
Rowland at fremstille en næsten fejlfri Skrue
til sin Delemaskine, og han blev derved i Stand til
at lave meget regelmæssigere og større Gitre
end de hidtil kendte. Ridsningen foregik
automatisk i en dyb Kælder for at sikre konstant
Temp., da ellers Stregernes Afstand ikke vilde
blive lige stor overalt. Et Gitter paa 110000
Ridser kunde paa denne Maade gøres færdig i
3—4 Dage. Rowland’s Gitre blev ridsede paa
Spejlmetal, de blanke Mellemrum mellem
Ridserne kaster Lyset tilbage og virker som
Spalterne i de gennemsigtige Gitre. Desuden indførte
han det vigtige Fremskridt at ridse Gitret paa
et Hulspejl (Konkavgitre), hvorved de
billeddannende Linser overflødiggøres. De
største Rowland’s Gitre har 110000 Linier i alt,
20000 pr eng. Tomme ell. 787 pr mm,
Krumningsradius er 6 1/2 m. I 3. Ordens Spektrum vil
Afstanden mellem Natriumlinierne (6
Ångströmske Enheder i Bølgebredde) være c. 1 cm.
Opløsningsevnen vil iflg. det ovf. givne Udtryk være
330000, d. v. s., at Linier, hvis Bølgebredde kun
differerer λ/330000, vil endnu kunne skelnes som
Dobbeltlinier; for gult Lys, λ=6000
Ångströmske Enheder, bliver Forskellen c. 0,02
Ångströmske Enheder ell. 1/300 af Natriumliniernes
Afstand. Til Sammenligning tjener, at et
Prismespektroskops Opløsningsevne for gult Lys er c.
l×1000. hvor l er Længden i cm af den
længste Vej, en Straale gaar i Prismet, altsaa
mange Gange mindre end Rowland’s-Gitret.
Endnu større Opløsningsevne end
Rowland’s-Gitrene har det af Michelson 1898 konstruerede
Trappegitter, som skematisk er vist i Fig. 8.
Det bestaar af et Antal nøjagtigt lige tykke
Glasplader, anbragte som en Trappe. Trindybden
svarer til Ridsafstanden ved de alm. Gitre. Er
Pladernes Antal 20, Pladetykkelsen 18 mm, og
 |
| Fig. 7. Gitterspektre. |
|
| Fig. 8 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
