Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid - Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baade i Bronze og Guld. Efterhaanden bliver
Formerne sværere og grovere. Fig. 6 viser en
Type, der jævnlig forekommer i den yngre
Bronzealders Votiv- og Depotfund, af Bronze,
undertiden med Guldstaffering. De ældste B. fra
Jernalderen er atter af simpel Form;
man begynder ligesom forfra; Stoffet er oftest
Jern (en noget senere Type er vist i
Brandpletter, Fig. 2). I den rom. Jernalder fører
den lettere Forbindelse med den klassiske
Verden og den stigende Tilførsel til Typer, der
ofte i ren og ædel Form staar Forbillederne
nær; de er i Reglen af Bronze ell. Sølv (Fig. 7).
Ringere blev de i Folkevandringstiden, men ofte
store, med brede Bøjler med Rosetter af presset
Metalblik. Baade i denne Periode og i
Jernalderens sidste Aarh. fremtræder de stærkt i
Fundene. Fra Vikingetiden og den forudgaaende
efterromerske Periode er de derimod ofte af
udmærket Arbejde, kendeligt mere at opfatte
som Pryd- end Nyttegenstande. Ikke faa er
smykkede med den for disse Aarh.
ejendommelige Dyreornamentik, Fig. 8-9. Sidstnævnte
Fig. viser et Pragtstykke fra Gotland. I øvrigt
har B. været i Brug ogsaa i Middelalder og
nyere Tider, i de senere Aarh. især for Kvinder
og væsentlig som Smykke (Broche), idet der
ved den ændrede Mandsdragt blev mindre
Anvendelse for den.
H. A. K.
Bøjning, Lysets (Diffraktion),
Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den
geom. Optiks Love (ɔ: Lovene om Lysets retlinede
Udbredelse, Tilbagekastning og Brydning) vilde
faa. Som et let iagttaget Bøjningsfænomen kan
nævnes, at Lyset i Gadelygter ell. andre
Lysgivere med mørke Omgivelser set med lidt
sammenknebne Øjne breder sig ud i Striber til
begge Sider. B. fremkommer her ved, at Lyset
passerer de snævre Mellemrum mellem
Øjenhaarene. En lgn. Virkning faas ved at se
igennem en Fjer, et Stykke Lærred o. l., men
bortset fra disse og enkelte andre
Bøjningsfænomener, der vil blive omtalte senere, er
Lysstraalernes Afvigelse fra de ovenfor nævnte Love under
alm. Forhold saa ringe, at den unddrager sig
Opmærksomheden. Ikke desto mindre danner
Bøjningsfænomenerne et meget vigtigt Afsnit af
Lyslæren, særlig ved at angive Grænserne for
de optiske Instrumenters Ydeevne
(Opløsningsgrænse) og ved at give en nøjagtig Bestemmelse
af Lysets Bølgebredde (ved Bøjningsgitre).
For at give et Begreb om Størrelsen af
Afvigelsen fra den geom. Skyggedannelse i et
simpelt Tilfælde, er i Fig. 1 i naturlig Størrelse
gengivet, hvorledes Skyggen af en Skærm med
retlinet Kant ser ud c. 5 m bag denne, naar
Lyset kommer fra en punktformet Lysgiver ell.
en med Kanten parallel snæver Spalte i c. 3
m’s Afstand foran Skærmen. Den geom. bestemte
Skyggerands Beliggenhed er angivet ved en Pil
under Figuren. Uden for Skyggen ses lyse og
mørke Striber, der ligger desto tættere, jo
fjernere de er fra Skyggeranden, og til sidst gaar
over i en jævn Belysning, som er lig den, der
vilde være, hvis Skærmen var taget bort. Den
første Stribe er den bredeste og lyseste, og her
er Belysningen c. 1,4 Gange saa stor som i den
jævne Belysning. Afstanden fra Skyggeranden
til den n’te mørke Stribe er med Tilnærmelse
givet ved Formlen √2b(a+b)nλ / a), hvor a er
Lysgiverens Afstand fra Skærmen, b Skyggens
Afstand fra denne og λ Lysets Bølgebredde (alle
Maal i cm, hvis Afstanden ønskes i cm). Da
hvert Punkt af Lysgiveren giver sit Stribesystem,
indser man af Stribernes Tæthed, at
Lysgiverens Udstrækning vinkelret paa Skærmranden
kun maa være en Brøkdel mm, da ellers de
forsk. Stribesystemer vil gribe ind over
hverandre og derved umuliggøre Iagttagelsen. Af
den Grund vil man ikke se Bøjningsstriber ved
Skygger fra vore alm. Lyskilder. Da de mørke
Stribers Beliggenhed ifølge den angivne Formel
afhænger af Bølgebredden, vil hver
Spektralfarve give sit Stribesystem forsk. beliggende fra
de øvriges. Med hvidt Lys vil man derfor se
Farver ved Striberne og desuden ikke kunne
forfølge dem saa langt ud, som naar man
bruger ensfarvet Lys. Ogsaa inden for den geom.
Skyggegrænse vil der være noget Lys.
Umiddelbart indenfor er Belysningen 1/4 af den, der
 |
| Fig. 1. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
