Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 416 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhtlingk, Otto, russisk (tysk) Sanskritist, (1815-1904) - Bøje (Søv.) ell. Søtønde er en hul Jernbeholder, der kan flyde paa Vandets Overflade, - Bøjelighed, se Elasticitet. - Bøjelighedsprøver tjener til at undersøge Metallers Sejghed - Bøjemuskler, se Muskler. - Bøjestraffen er en af de i den danske Straffelov for Krigsmagten (fra 1881) hjemlede Fængselsstraffe - Bøjg (egl. Krumning) er Navnet paa en slangeagtig Jutul, som spiller en Rolle i norske Sagn - Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fl. Afh. i Petrograd-Akademiets Memoirer og
Bulletin, og i »Berichte d. Sächs. Ges. d. Wiss.«.
Hans Hovedværk er den sammen med Rud.
Roth udarbejdede »Sanskrit-Wörterbuch« i 7
Bd (1853—75), for Tiden det vigtigste
Hjælpemiddel til Studiet af Sanskrit; en kortere
Bearbejdelse i 7 Bd (1879—89). En Skare af hans
Disciple udgav til hans 50-aarige
Doktor-Jubilæum »Festgruss«, (Stuttgart 1888).
(S. S.). D. A.

Bøje (Søv.) ell. Søtønde er en hul
Jernbeholder, der kan flyde paa Vandets Overflade,
og som i Reglen forankres til Bunden ved Kæde
og Klodsanker. De B., der bruges til
Afmærkning af Farvande, kaldes Tønder, og efter
deres særlige Konstruktion og Form: Lys-,
Fløjte-, Klokke-, Spids-, Stump- og Spirtønder.
At afmærke et Farvand med disse Tønder
kaldes ogsaa at afbøje det. B., der udlægges i
Havne, for at Skibe kan sætte Varp fast og
fortøje i dem, kaldes Fortøjnings-B. — For
at markere et Ankers Plads og for at kunne
lette dette i Tilfælde af at Ankerkæden skulde
springe, forsynes Ankeret med en B., der
flyder lige over det og er forbundet med det ved
et B.-Reb. B. har i Reglen Form af en
Dobbeltkegle, i hvis nederste Spids B.-Rebet er
fastgjort. Nærmest Ankeret har B.-Rebet gerne
en Forløber af Kæde, da det ellers vilde slides
over, og denne er hekset i Ankeret. B.-Rebets
Længde afpasses efter den Vanddybde, paa
hvilken der ankres. At forsyne Ankeret med B.
kaldes at afbøje det.
H. E.

Lys- og Fløjtetønde Lys- og Klokketønde Lystønde Klokketønde Spidstønder Stumptønder Spirtønder, Varpetønde

Bøjelighed, se Elasticitet.

Bøjelighedsprøver tjener til at undersøge
Metallers Sejghed, idet man bestemmer, hvor
skarp en Krumning Prøvestangen kan taale uden
at revne paa den strakte Side.
E. Su.

Bøjemuskler, se Muskler.

Bøjestraffen er en af de i den danske
Straffelov for Krigsmagten (fra 1881) hjemlede
Fængselsstraffe. Dens legale Navn er »Arrest i Bøjen«.
Denne er enten »simpel« ell. »streng«. I det
første Tilfælde fængsles den paagældende om
det ene Ben, og i det andet om begge Ben til et
fast Punkt i Gulvet (Dækket), men saaledes, at
han ikke hindres i at staa, sidde ell. ligge.
Fængslingen skal ske paa et saa vidt muligt
afspærret Sted, der er beskyttet mod Vejr og
Vind; hvor Vagtarrestlokale findes, anvendes
dette; den anvendte Lænke maa være mindst 2/3
m lang. Den saaledes fængslede faar
sædvanlig Kost og udløses 1 Time dgl. for at tage
Bevægelse; om Natten gives der ham paa
Krigsskibene Køjetøj og i Land de fornødne Tæpper
til at holde Varmen. Brugen af Røgtobak tillades
ham ikke. Simpel Arrest i Bøjen kan vare indtil
10 Dage, streng Arrest i Bøjen indtil 5 Dage. I
Norge er B. ophævet ved milit. Strfl. af 22. Maj
1902. og paatænkes ophævet i Danmark.
A. Gl.

Bøjg (egl. Krumning) er Navnet paa en
slangeagtig Jutul, som spiller en Rolle i norske Sagn,
og som fra Episoden om Per Gynt i
Asbjørnsen’s »Norske Huldreeventyr og Folkesagn« (3.
Udg., S. 190 ff.) er gaaet over i Ibsen’s »Per
Gynt«.
H. F.

Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og
Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid, anvendt til
at samle og fæstne Dele af Klædedragten. Den
kunde være af Bronze, Guld, Sølv ell. Jern, af
ganske simpelt Arbejde ell. rigt udviklet,
ornamenteret, med Indlægning og ædle Stene.
Formerne er overordentlig skiftende saavel til de
forsk. Tider som paa de geogr. Omraader,
saaledes at B. fra forhistorisk Tid er et af de
vigtigste Midler til Tidsbestemmelse og har
været Genstand for særligt Studium. I sin simpleste
Form er B. som den moderne »Sikkerhedsnaal«
dannet af en tynd Metalstang, der er bøjet
aflangt sammen, saaledes at der i den ene Ende
dannes en elastisk Spiral, i den anden en
aaben Skede for Naalens Spids. Dens 4 Led:
Bøjle, Naal, Spiral og Skede kan alle varieres i
Form, navnlig dog Bøjlen. Herved er
fremkommet en Mangfoldighed af Udformninger, nogle
lokale og stærkt tidsbegrænsede, andre med vid
Udbredelse. De kan samles i Serier af Typer,
hvorigennem Udviklingen vises, og B. er et af
Typologiens mest yndede Studiematerialer.

Som udformet Genstand har B. sin
Oprindelse fra de klassiske Lande. En meget simpel, gl
Type fra Italiens Bronzealder er bl. a. fundet i
en Pælebygning ved Peschiera ved Garda-Søen,
Flg. 1. Betydelig mere udviklet er Fig. 2,
ligeledes fra Italien. I den gr. Bronzealder kendes
B. først sent, i den ældste Form lignende
Peschierafibulaen. Fra Jernalderen, Dipylontid, er
B. som Fig. 3. Naalene brugtes baade af Mænd
og Kvinder, for hvem de ved Klædedragten
erstattede senere Tiders Knapper og Spænder
o. s. v. De var i klassisk Tid overordentlig alm.,
tit smukke, ædle i Form og rige i Udførelsen,
jfr Fig. 4. Det blev et af de Omraader, hvorpaa
man med den stigende Luksus kunde anvende
stedse mere; ofte prydedes de med Ædelstene.
Paa Aurelian’s Tid blev det tilladt selv menige
Soldater at bære dem af Guld (før den Tid
maatte de højst være af Sølv).

De ældste nordiske B. er fra
Bronzealderen, gennem Mellemled udviklede efter de
ældste ital. Oftest er dog allerede Naal og Bøjle
udarbejdede hver for sig. De tidligste er simple,
med en pladeformet, smal, ofte ornamenteret
Bøjle. Fra noget senere Tid, den fuldt udviklede
nordiske Bronzealder, er B. som Fig, 5, der
findes ofte i særdeles smukke Eksemplarer,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>