Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgh, Erik, dansk Forf.,(1822-1899) - Bøgh, Georg Julius, dansk Handelsgartner, (1821-1904) - Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen, norsk Forf. og Museumsdirektør, (1848- ) - Bøgh, Nicolaj Seidelin, dansk Forf., (1843-1905) - Bøghjort, se Eghjorte. - Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for straffede, vanartede og forsømte Børn, ved Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gengælde med tilsvarende Uretfærdighed; derved
groede i hans Sind en Bitterhed op, som mangen
Gang blev til Skade for hans Kunst. Noget
vidtseende Geni var han da ingenlunde, men dog
noget mere end det, han til Tider har maattet
gælde for, en behændig og tekn. vel uddannet,
snusfornuftig Rutinist, der søgte sin Styrke i
at følge Tidens Strømninger og imødekomme
den store halvdannede Mængdes Smag. I
Virkeligheden var hans Talent lige saa stærkt, som
det var smidigt; i hans bedste Skuespil som
»Fastelavnsgildet«, »Kalifen paa Eventyr«, »Tre
for en« o. s. v. viste han en ikke ringe
Opfindsomhed og ofte megen Vid; Replikkerne falder i
mærkelig Grad mundret, og i de indlagte Sange,
der næsten altid vokser naturligt frem af
Situationen, beundrer man ofte hans fine musikalske
Sans og eminente Versifikationsdygtighed. Disse
Egenskaber er det ogsaa, der for en stor Del
giver de bedste af hans utallige Viser,
versificerede Fortællinger og Epigrammer Værd.
Ogsaa Prosaformen beherskede han med megen
Dygtighed; herom findes Vidnesbyrd i hans 4
Bd udgivne Fortællinger, i hans store
satiriserende Ræsonnørhistorie »Jonas Tværmoses
Ærgrelser«, allerstærkest maaske i hans to Bd dels
bittert snærtende, dels skæmtefulde
Forelæsninger. 1872 rejste B. paa det Ancker’ske Legat i
Italien; fra 1881 virkede han som Censor ved
Det kgl. Teater, en Stilling, hvortil han savnede
væsentlige Forudsætninger.
S. M.
Bøgh, Georg Julius, dansk
Handelsgartner, f. 13. Decbr 1821 i Herfølge, d. 19. Febr
1904. Efter at have været Elev i Sorø
Akademihave samt Frederiksberg og Rosenborg
Slotshaver tog han Gartnereksamen 1843. Derefter
opholdt han sig kortere Tid i Booth’s
Handelsgartneri i Hamburg og var 3 Aar Bestyrer af
et Handelsgartneri Wien. 1849 blev B. Gartner
paa Palsgaard ved Horsens, og 1854 oprettede
han sit Handelsgartneri i Horsens, idet han
købte 8 Tdr Land af Byens Marker. I de første
Aar var Anlæg af Haver og Læplantninger for
Landboerne Forretningens væsentligste
Arbejdsomraade, men efterhaanden blev Handel med
Kløver, Græs og Rodfrugtfrø en Hovedside,
særlig efter at Forretningen var blevet bekendt for
sine omhyggelig rensede og paalidelige
Frøvarer. Dette førte B. ind paa at forsøge, om
man ikke lige saa godt kunde avle Frøet i
Indlandet som indforskrive det fra Udlandet.
Smaaforsøgene kronedes med Held, navnlig af
Rodfrugter, og efterhaanden som Jordtilliggendet
blev forøget, blev Frøavlen drevet efter større
eg større Maalestok. B. blev derved Banebryder
for den indenlandske Frøavl af Rodfrugter o. fl.
Køkkenurter og har indlagt sig ikke ringe
Fortjeneste ved at være Foregangsmand paa dette
Omraade. Ved Foredrag paa Landbrugsmøder
og Gartnermøder ligesom ogsaa ved forsk.
Smaaskrifter og Artikler i Fagbladene har han med
Held arbejdet for at vække Interesse for
indenlandsk Frøavl, for Rodfrugtdyrkning og for
Dyrkning af Frugttræer i Jylland.
L. H.
Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen,
norsk Forf. og Museumsdirektør, f. i Bergen
27. Maj 1848. Efter at være blevet Student 1869
udgav han en Samling »Digte« (1871). Efter et
Besøg i Italien 1872 opholdt han sig dels i Kria,
dels i Kbhvn, indtil han 1875 nedsatte sig som
Boghandler i Bergen, hvor han senere
(1878—81) var Medarbejder for Kunst og Teater i
»Bergens Tidende«. I dette Blad havde han 1872
offentliggjort en Række Artikler, som gav Stødet
til Stiftelsen af »Bergens Teaterforening«, der
virkede for og væsentlig efter hans Initiativ
1875 genoprettede det siden 1863 nedlagte
norske Teater i Bergen, af hvis Bestyrelse han
blev Medlem, og hvis Sceneinstruktør han var
1881—84. Som Publicist og Foredragsholder,
arbejdende mest for kunstneriske og
kunstindustrielle Anliggender, kom han i nær Berøring
med Byens Haandværkere og
kunstinteresserede Handelsmænd og fik derved Lejlighed til
at arbejde med Held for Oprettelsen (1889) af
»Vestlandske Kunstindustrimuseum«, hvis
Direktør han siden har været, og af hvis
Samlingers rige Forøgelse og mønstergyldige
Ordning han har indlagt sig varige Fortjenester. Af
hans Skr og Afh. kan nævnes »Bergens
Kunstforening i femti Aar« (1888), »Bergens
Haandværkerforening 1845—1895« (1895), »Bergens
Arbejderforening i 50 Aar« (1900), »Oldtids Kunst
og Nutids Fund« (1907), »Katalog over Bergens
Bys Billedgalleri« (8. Udg., 1910). Særlig maa
fremhæves hans talrige Bidrag til Bergens
Kunsthaandværks Historie, der er offentliggjorte
i Bergens Museums og Vestlandske
Kunstindustrimuseums Aarbøger, samt i Tidsskr. »Kunst
og Kultur«. Hans Arbejder paa dette Omraade
har bidraget meget til at forandre Opfattelsen
af Haandværksforholdene i Norge i ældre Tid.
(J. B. H.). E. L-w.
Bøgh, Nicolaj Seidelin, dansk Forf.,
f. 12. Maj 1843 i Skamstrup, d. 13. Oktbr 1905
i Kbhvn, blev Student 1866 og var fra 1871
Lærer ved Flaadens Underofficersskole. Han har
skrevet Studenterkomedier og sammen med
William Bloch Smaastykker for Scenen, har 1880,
1883 og 1890 udg. Samlinger af Digte, men har
navnlig gjort sig fortjent ved at udg. forsk.
Brevsamlinger samt ved sine litterære og
kunstneriske Biografier fra Aarhundredets hjemlige
Kulturliv. Hans personal- og litteraturhist.
Arbejder over Oehlenschläger’s Kreds, over Jerichau,
Signe Læssøe, Chr. Winther (I—III, 1893—1901)
o. a. indeholder adskilligt værdifuldt Materiale,
til Dels øst af private Kilder.
V. V.
Bøghjort, se Eghjorte.
Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for
straffede, vanartede og forsømte Børn, ligger ved
Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg. B.
købtes 1830 af Staten og overdroges Slesvigeren P.
P. Schmidt, for at han der, i Lighed med den af
Fellenberg oprettede Anstalt paa Hofwyl i
Schweiz, kunde indrette en Opdragelsesanstalt
for vanartede Børn, men med udtrykkeligt
Forbehold af, at der ikke maatte begæres Tilskud,
da Instituttet i saa Fald vilde blive nedlagt. For
hver Elev fik Forstanderen 40 Kr. af
Forsørgelseskommunen. Med utrættelig Energi og
overordentlig Kærlighed til Sagen ledede Schmidt
Anstalten til sin Død 1885, hyppig under store
økonomiske Vanskeligheder, om end Staten fra
1842 traadte til med et aarligt Bidrag af 600 Kr.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
