- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgeordenen (Fagales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske - Bøgeskrække (Stor Skallesluger), se Skalleslugere. - Bøgespinder (Dasychlra pudibunda). Sommerfugl hørende til Spindernes Familie - Bøgestrømmen, den østligste Del af Smaalands Farvandet - Bøgevig, Agersø Sund, Bugten mellem Egholm og Agersø, der benyttes en Del som Ankerplads. - Bøggild, Bernhard, Prof. ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn, (1858- ) - Bøggild, Ove Ba1thasar, dansk Mineralog, (1872- ) - Bøgh, Carl Henrik, dansk Dyrmaler, (1827-1893)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efter først at have tjent som Knopskæl.
Blomsterne er smaa og særkønnede (overalt enbo);
Han- og Hunblomster sidder altid i forskellige
Stande (ofte Rakler). De har kun et enkelt og
meget uanseligt, oftest hindeagtigt, frit ell.
sambladet Bloster ell. mangler ganske et saadant.
De hanlige Blomster er mere ell. mindre
sammenvoksede med Støttebladene og har lige saa
mange Støvblade, som der er Blosterblade, ell.
fl. Hos de hunlige er Blostret, om det findes,
oversædigt, og Frugtknuden har to ell. tre Rum
med eet ell. to hængende Æg i hvert; kun eet
af disse udvikles. Blomsterne bestøves ved
Vindens Hjælp. Nødfrugt, hvis Frø mangler
Frøhvide. — Til denne Orden hører
Birkefamilien, Hasselfamilien og
Skaalfrugtfamilien (se nærmere disse).
A. M.

Bøgeskrække (Stor Skallesluger),
se Skalleslugere.

Bøgespinder (Dasychira pudibunda).
Sommerfugl hørende til Spindernes Familie. Det
udviklede Dyr, hvis Vinger er graa med lysere og
mørkere Skattering, er i det hele ret uanseligt.
Larven derimod udmærker sig ved en særdeles
pragtfuld Haardragt, de lange Haar paa
Siderne er oftest gule, en stor Haardusk bagtil
pragtfuld rød og Dele af de forreste Kropringe paa
Ryggen dybt fløjlssorte. Den lever paa Bøg, hvis
Blade den opæder, og gør her, naar den
forekommer i større Mængde, som oftest ikke ringe
Skade; store Angreb er navnlig forekomne paa
Rygen; i Danmark har den kun optraadt
ødelæggende paa Møen og Falster; under disse
Angreb holder den sig ikke alene til Bøgen, men
angriber saa godt som alle Skovtræer. — En
nærstaaende Art er Pilespinderen (D. salicis);
den er hvid og forekommer ikke sjælden i
Egne, hvor der er meget Pil; i Flokke
omsværmer de Piletræernes Kroner i de lune
Sommernætter.
C. W.-L.

Bøgestrømmen, den østligste Del af
Smaalands Farvandet, mellem Sjælland med
Jungshoved og Nyord og gaar NØ. ud til Østersøen.
B. bestaar af meget snævre og krogede Løb, som
snor sig mellem Sjællands Landgrund med
Bøgenakke og Stenhage paa den ene Side og det
udstrakte Flak N. f. Nyord, hvoraf de lægeste
Partier er Sandhage, Sæløer og Ægholm Sand,
paa den anden Side. Omtr. en Sm. NØ. f. det
østlige Indløb og c. 3 Sm. fra Jungshoved ligger
i 6 m Vand en Klokketønde som
Anduvningstønde, og lidt uden for Indløbet ligger i 4 m
Vand en Tønde med Ballon, der hedder
Bøgestrøm Tønden. Indløbet fra Bøgestrøm Tønden
til Sandhagen Fyr er en gravet Rende, som gaar
ind over det fra Jungshoved langt udskydende
Sandflak. Den er 100 m bred og har en Dybde
af c. 2,8 m. Paa Jungshoved er anbragt
Ledefyr, der fører gennem Renden, og paa
Sandhage og Stenhage findes Fyr paa Jernpæle.
Løbene »Bøgenakke« og »De fire Koste« er kun 45
m brede med samme Dybde som Hovedløbet.
Indløbet S. fra gaar mellem to S. f. Nyord
liggende Grunde Stengrund og Bredø. Alle
Renderne er tæt afmærkede med Prikker. Det
største Dybgaaende, hvormed Farvandet kan
passeres, er 2,5 m. — Lodser bor paa Nyord og har
Udkigsstation ved Bønsvig paa Jungshoved.
G. F. H.

Bøgevig, Agersø Sund, Bugten mellem
Egholm og Agersø, der benyttes en Del som
Ankerplads.
G. F. H.

Bøggild, Bernhard, Prof. ved den kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn, er f. 1.
Marts 1858 i Vammen Præstegaard ved Viborg.
B. blev Student 1877, polyteknisk Kandidat 1882,
studerede i et Par Aar Mælkeridriften i Ind- og
Udland og ansattes 1886 som
Landhusholdningsselskabets Konsulent i Mejeribrug. Han udgav
1887 et lille Skr. »Andelsmælkerier« og 1890—91
et stort og fortrinligt Skr. »Mælkeribruget i
Danmark« (3. Udg. 1907). Længe har Danmark,
som bekendt, haft Førerstillingen i
Mælkeridriften Verden over; men først B. har leveret en
Haandbog for dets vigtigste Erhvervsgren og
gjort Rede for dennes Udvikling til Nutiden.
Endvidere har B. udgivet »Mælkeribruget i
fremmede Lande« (1897) og »Kortfattet Mælkerilære
for Elever i Landbrugsskoler« (1899) samt
skrevet talrige Afh. til Fagbladene. Efter Prof.
Segelcke’s Død 1902 blev B. fra 1903 hans
Efterfølger som Prof. ved Landbohøjskolen og
fratraadte samtidig Stillingen som
Landhusholdningsselskabets Mejerikonsulent. Decbr 1910
valgtes B. til Medlem af Selskabets
Bestyrelsesraad. Han er Bestyrelsesmedlem i Fédération
International de Laiterie
og Formand for
dennes danske Afdeling.
H. H-l.

Bøggild, Ove Balthasar, dansk
Mineralog, f. 16. Maj 1872 i Jetsmark ved Brønderslev,
Student 1890, studerede naturvidenskabelige Fag,
blev Cand. mag. 1896 og knyttedes s. A. som
Assistent til Univ.’s mineral. Mus.; 1904 ansattes han
tillige som Docent ved den polytekniske
Læreanstalt og udnævntes 1912 til Prof. mineralogiæ
ved Univ. B. har navnlig studeret grønlandske
Mineraler og har foretaget Undersøgelser paa
Færøerne, i Grønland og paa de
dansk-vestindiske Øer; desuden har han berejst Dele af
Europa og Kanada. Af de talrige mineral. og
krystallografiske Arbejder, han har
offentliggjort, kan navnlig fremhæves Mineralogia
Groenlandica
(Kbhvn 1905).
J. P. R.

Bøgh, Carl Henrik, dansk Dyrmaler,
Broder til nedenn. E. B., f. i Kbhvn 3. Septbr 1827,
d. smst. 19. Oktbr 1893. Efter at være udlært
som Malersvend og efter at have deltaget som
Menig i den første sønderjyske Krig gennemgik
han det kbhvnske Kunstakademi og studerede
en Tid under Historiemaleren J. L. Lund; sit
første Billede udstillede han 1854, og tre Aar
senere blev den Neuhausenske Præmie ham
tilkendt for »En Pranger med Heste«. 1860—61
opholdt han sig med Akademiets Stipendium i
Paris, hvor han kom under kendelig
Paavirkning af fr. Malerkunst og tilegnede sig et
bredere Foredrag og en kraftigere Farve end den,
der havde været raadende i hans tidligere
Arbejder; senere studerede han Landskab og
Dyreliv i Sverige og Norge og udstillede en
Mængde til Dels meget omfangsrige Billeder med
Heste, Køer og Rensdyr i det Fri; to af dem
købtes af Staten, nemlig »Paa Malkepladsen«
(1870) og det store »En Rensdyrhjord drives til
Malkepladsen« (1875); bl. hans bedst kendte
Værker kan endnu nævnes »Gensyn« med det
morsomt skildrede Møde mellem den hjemkomne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free