Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former - Bændeltang (Zostéra L.), Slægt af Vandaksfamilien, i Saltvand levende fleraarige Urter - Bændeltangsomraade (Bændeltangsbælte, Aalegræsbælte, Zosterabælte) - Bændsel (Søv.), et Stykke Garn ell. Tov, som bruges til at sammenholde to ell. fl. Parter af et Tov - Bænk, se Kanonbænk. - Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes Orden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget langstrakte; Leddenes Antal er 3—4000 og
Længden 2—9 m. Æggene udvikles i Vand, de
aabnes med et Laag, og Ungen, der er
forsynet med Fimrehaar, svømmer ud; inden i den
findes den sædvanlige Unge med de 3 Par
Borespyd, men hvorledes den trænger ind i
Mellemværten, vides ikke; den langstrakte Tinte
træffes i Gedde, Karpefisk o. a. Ferskvandsfisk.
Ligula simplicissima hos Ferskvandsfisk
mangler Leddeling i det Ydre; den naar sin fulde
Størrelse i Tintestadiet, bryder ud af Fisken og
svømmer om. Fortæres den af en Vandfugl, kan
den paa 24 Timer opnaa Kønsmodenhed og
udvikle sine Æg, hvorefter den vistnok dør og
fordøjes, saa kun Æggene udføres.
Botriocephaler af talrige andre Slægter lever navnlig
hos Fisk. En ejendommelig Gruppe danner de
enlige B. med kun eet Sæt Kønsorganer;
deres Bygning kan i mange Træk ligne Ikternes.
Caryophyllæus findes hos Karpefisk, Amphiline
hos, Støren, Archigetes hos visse Vandregnorme.
(Litt.: Braun, »Die tierischen Parasiten des
Menschen« [1908]; paa Dansk f. Eks. i Lütken,
»Snyltelivet og Snyltedyrene« [1895]).
T. K.
Bændeltang (Zostera L.), Slægt af
Vandaksfamilien, i Saltvand levende fleraarige Urter.
Rodstokken er trind, meget skør og krybende
gennem Havbunden, kort under dens
Overflade; ved Grunden af de toradede Blade findes
Knipper af Rødder og paa den modsatte Side,
men under Bladet, de fra de ndf. værende
Bladaksler forskudte Akselknopper, der gerne
er meget uanselige, men af og til udvikles til
Skud. Rodstokken bøjer i Spidsen op i et
Løvbladskud. De vegetative Skud er korte; gennem
Væksten bøjes de mod Havbunden og fæstes deri
af Rødderne, danner altsaa Fortsættelsen af
Rodstokken. Bladene har en lang og lukket
Skede og en meget lang, baanddannet ell.
liniedannet og i Spidsen afrundet Plade. De
blomstrende Skud er langstrakte og bølger frit i
Vandet. Blomsterstanden er et sammentrykt
Aks, som indesluttes af et Hylsterblad; paa
den Side af Akset, der vender mod
Hylsterbladets Aabning, sidder Blomsterne; en dobbelt
Række af afvekslende Støvveje og Støvblade
opfattes nemlig som Blomster, idet et Støvblad
antages at høre sammen med den modstaaende
Støvvej; intet egl. Bloster findes. Støvdragerens
to Halvdele skilles til sidst fra hinanden, og
Bestøvningen foregaar under Vandet, idet de
traadformede Støvkorn opfanges af de to
baandformede Argrene. Støvvejen er enbladet og har
kun eet Æg; Frugten er en temmelig
tyndskallet Stenfrugt, medens Frøet er tykskallet. 5
Arter. Ved danske og norske Kyster vokser
Hav-B. ell. Aalegræs (Z. marina L.) med
baanddannede og 3—5-nervede Blade og ribbede
Frugter. Aalegræsset forekommer ved næsten alle
danske Kyster, dog ikke ell. kun i yderst
begrænset Mængde langs Vestkysten. Foruden salt
Vand (1—3 % Saltholdighed siges at være bedst
for dets Trivsel) kræver B. en tilpas rolig
Vokseplads og rigelig Lysmængde; den gaar
derfor, selv i klart Vand, ikke dybere end højst
c. 11 m; i mindre klart Vand (Fjordvand) gaar
den kun i en Dybde af 4—5 m. Den vokser
baade paa Sandbund og Mudderbund, hvilken
sidste, alle andre Forhold lige, synes gunstigst.
Her danner den vidtstrakte, undersøiske Enge.
De over 2 m lange Bladplader løsnes let fra
Skeden, især i det stormfulde Efteraar, og efter
at Bladene, der er stærkt luftfyldte, i nogen
Tid har holdt sig svævende i Vandet, skylles de
ind mod Kysten, hvor de efterhaanden danner
store Volde af Tang (Eve). I frisk Tilstand er
Aalegræsset grønt, men det bliver, ved at
henligge i Luften, mørkebrunt og med Alderen
falmer det stærkt, bliver hvidt. Paa mindre dybt
Vand lever Varieteten angustifolia Hornem, med
smallere og 3-nervede Blade, hist og her i
Mængde. Dværg-B. (Z. Noltei Hornem.), med
liniedannede og 1-nervede Blade og jævne
Frugter, vokser ved danske Kyster og tillige i
Brakvand. — Aalegræssets Anvendelse er betydelig.
Meget alm. benyttes det i Landbruget til
Gødning (se Gødning), til Foder, for det meste
dog i Blanding med andre Fodermidler, og til
Tækkemateriale (eksempelvis meget paa Læsø);
dernæst til Bygning af Tanggærder, Dækning af
Kuler o. a. Isolering, Som Udstopnings- og
Indpakningsmateriale har det ligeledes en meget
udstrakt Anvendelse. (Litt.: C. H.
Ostenfeld, »Aalegræssets (Zostera marina’s)
Vækstforhold og Udbredelse i vore Farvande«
[»Beretning fra dansk biol. Stat.«, XVI; 1908]).
A. M.
Bændeltangsomraade (Bændeltangsbælte,
Aalegræsbælte, Zosterabælte) betegner i den
marine Biologi det Bælte af Havbunden nær
Kysten, hvor Aalegræsset (Bændeltangen,
Zostera marina) er Karakterplante og danner
undersøiske Enge; Bunden kan være fast og
sandet ell. blød og dyndet. Dette Bælte
strækker sig fra noget ndf. laveste Vandmærke ned
til Grænsen for Zostera’ens Forekomst.
Grænsens Dybde varierer efter de forsk.
Havomraader; i det nordlige Kattegat gaar B. ud til c.
10—11 m, i Limfjorden kun til 5—6 m, og i vore
andre Farvande ligger Grænsen mellem disse
Yderpunkter. I andre Have gaar B. ofte
betydeligt dybere ned, i Adriaterhavet (Triest-Bugten)
f. Eks. til 17—18 m. Dyrelivet i B. er ret rigt;
af Nyttefisk holder især Aalen til her; for øvrigt
er det Tilholdsstedet for megen Fiskeyngel. —
B. er en enkelt Facies af Havgræsformationen.
(Litt.: »Beretning fra dansk biol. Stat.«, I, III,
IX, XVI).
C. H. O.
Bændsel (Søv.), et Stykke Garn, Linegods,
Platting, Sejsing ell. Tov, som bruges til at
sammenholde to ell. fl. Parter af et Tov. B. kan
lægges paa forsk. Maade og benævnes Enkelt-,
Dobbelt-, Tusindbens-, Svaber- eller
Opsejsings-B.
H. E.
Bænk, se Kanonbænk.
Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes
Orden, ejendommelig ved, at den i Modsætning
til alle de andre til denne Orden hørende
Krebsdyr hovedsagelig omfatter Landdyr. De kendes
fra de andre Isopoder paa, at alle
Bagkropsføddernes yderste Grene er omdannede til faste
Dækplader, der ligger beskyttende ud over de
tyndhudede, pladeformede, i Respirationens
Tjeneste staaende indre Grene, medens derimod
de fleste andre Grupper af Isopoder har begge
Grenene paa Bagkropsfødderne lige tyndhudede
og derfor i lige Grad optrædende som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
