Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie, henhørende til Gumlernes Orden (Edentata) - Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh. brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har mange smaa Tænder, gerne 20—25 i hver
Kæbeside, i alt altsaa omtr. 100; med Alderen
falder dog de forreste ud; Ørene ret smaa;
12—13 bevægelige Kropringe; paa
Skulderskjoldet er Skællene ordnede i 10 Rækker, paa
Bagskjoldet i 16—17, saaledes at hele Legemet
synes dækket af ensartede Bælter (smlg. Fig. 2);
Halen næsten af Kroppens Længde, tæt dækket
af 4-kantede Skæl; Forpoternes Kløer som hos
Xenopus, Bagfødderne korte, med 4 Tæer og
korte, brede, hovagtige Negle. Kun 1 Art
kendes (P. gigas), den største af alle nulevende B.,
maalende 1 m fra Snude til Halerod; Halen c.
50 cm; Farven sort; Hoved, Hals og en
Sidestribe hvidlige; dette anselige B. lever i
Surinams og Brasiliens tætte Urskove; dets
mægtige Gravekløer gør det til en fortrinlig
Graver; det lever hovedsagelig af Termitter o. a.
Insekter, men siges ogsaa i særlig Grad at
søge Aadsler, opgrave Lig o. l. 4) Kugle-B.
(Tolypeustes; se Fig. 3 og 4) har 8—9
forholdsvis store Tænder. Panseret meget svært og tykt;
Skulder- og Hofteskjold meget store og brede,
dannede af smukke, regelmæssige, 6-kantede
Skælplader; kun 3 brede Bælter; Pandeskjoldet
meget kraftigt; Halen kort, dækket af store
Skælplader. Benene ret høje med lange buede
Kløer paa Fortæerne, længst paa 3. Taa. Disse
B. har den mærkelige Egenskab, at de i
Forsvarsøjemed formaar at rulle sig sammen til
en fuldstændig Kugle (smlg. Fig. 4); Lemmerne
drages ind under Skjoldene; Pandeskjoldet
lukker Side om Side med den pansrede Hale den
Aabning, der fremkommer ved Udsnittene for
Hals og Hale; pludselig overraskede søger de
ikke, som de øvrige B., at grave sig ned, men
afventer sammenrullede fredeligere Forhold;
de løber ret hurtigt, men paa en ejendommelig
Maade, idet de løber paa Spidsen af
Forpoternes lange Kløer (smlg. Fig. 3). 3 Arter kendes;
almindeligst er Apar’en (T. tricinctus) fra
Argentina, Matico’en (T. conurus) og T. muriei.
Den anden Underfamilie, Peba’erne
(Tatusiinæ) omfatter kun 1 Slægt (Tatusia); 7—8
ganske smaa Tænder. De adskiller sig fra forrige
Underfamilie ved slankere Legemsbygning og
tyndere, svagere Panser; Hovedet langt og
smalt med lang, trind, men brat afskaaret
Snude; Ørene store, oprette og spidse, tæt
sammenstillede i Nakken; 7—9 Bælter, hvis Skæl
har V-formet Skulptur; Kroppen lang, Halen
lang og tynd, dækket af ringformede Skæl.
Forpoterne har 4 Tæer med lange, krummede, ret
tynde Kløer. Peba’erne har i Modsætning til de
andre B. et Par Bugpatter foruden
Brystpatterne, et Forhold, der staar i Forbindelse med det
store Antal Unger (4—10), de faar ad Gangen,
medens andre B. ikke faar mere end 1—2
Unger. Peba’en ell. det Niringede B. (T.
novemcincta) er en alm. Art, vidt udbredt fra
Paraguay helt op i Texas; Kroppen c. 35 cm
lang; Halen af samme Længde. I sydligere Egne
af Sydamerika findes en mindre Art, Mulita’en
(T. hybrida), der har sit Navn af Hovedets og
Ørenes Lighed med et Muldyrs; i Surinam
findes en større Art, T. kappleri. I Peru findes
en sjælden Art (T. hirsuta), lgn. Peba’en, men
ejendommelig ved den tætte, lysebrune, fine
Haarklædning, der dækker og skjuler hele
Skjoldklædningen, Lemmerne og til Dels
Undersiden af Kroppen; blot Panden, Snuden,
Fødderne og Halen er nøgne.
Den 3. Underfam., Bæltemusene
(Chlamydophorinæ) afviger fra alle andre B. ved deres
mærkelige Panserklædning (smlg. Fig. 1). Hovedets
Overside og Ryggen er dækket af et tykt Panser,
bestaaende af 4-kantede Skælplader, ordnede
i omtr. 20 Tværrækker uden særlige løse Bælter;
hele dette Panser er kun forbundet med
Kroppen midt ned ad Ryggen og hænger saaledes
som et løst Tag ud over Kropsiderne; Kroppens
Bagende er brat afskaaret, dækket af et lodret
stillet, stærkt Skjold, der ved 5 Bentappe staar
i Forbindelse med Bækkenskelettet; gennem en
lille Udskæring træder den pansrede Hale ud,
mærkelig flad og bred, næsten spadeformet i
sin yderste Del; den bæres klappet ind under
Bugen. Kroppens Underside er dækket af en
lang, silkeblød, hvid Pels. Øjnene smaa, skjulte
i Haarene, ydre Øren mangler; Forfødderne med
mægtige Gravekløer, alt Forhold, der staar i
Forbindelse med deres helt underjordiske,
gravende, muldvarpeagtige Levemaade. 2 Arter
kendes, nemlig Pichiciago’en (C. truncatus),
et lille 16 cm langt Dyr, der lever i
Vest-Argentinas sandede Egne, særlig i Mendoza og
ved St Louis; den er sjælden, og man kender
kun lidt til dens skjulte Levevis; en anden Art,
C. retusa, fra Bolivia er større og har
Rygpanseret forbundet med Ryggen helt ud til
Kanterne.
Blandt de uddøde B.-Arter naaede mange
Former meget betydelig Størrelse. Eutatus, fra
yngste Tertiær i Sydamerika, var saaledes en
stor Art, mærkelig ved, at hele Ryggen var
dækket af 33 bevægelige Bælter; endnu større
var Dasypotherium. Det mægtig store
Chlamydotherium var paa Størrelse med et Næsehorn;
dets Levninger, navnlig Benpladerne, er talrige i
Brasiliens Knoglehuler; det synes at danne
Overgang til Glyptodonterne (s. d.). I Patagoniens
eocæne Lag er fundet de mærkelig hornede
B. (Peltophilus); de havde 2 Par svære Horn,
nemlig et Par mindre paa Forranden af
Næsebenene og et Par længere bag disse. (Litt.:
I. Murie, Trans Linn. Soc. Bd XXX [1874];
Garrod, Proc. Zool. Soc. [1878]; Brehm,
»Das Thierleben«; Winge, »Jordfundne og
nulevende Gumlere fra Lagoa Santa, Minas
Geraes, Brasilien«; her en nøje Redegørelse for
B.’s Slægtskabs- og Bygningsforhold; E Museo
Lundii, Bd 3, 2. Halvbd [Kbhvn 1915]).
R. Hg.
Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh.
brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder. De
Kæmpende stilledes Ryg mod Ryg og
omspændtes med et stort Bælte, hvorpaa de huggede løs
paa hinanden med deres Tolleknive, indtil den
ene segnede om. I Skønlitteraturen findes en
Skildring af en saadan Kamp i Jørgen Moe’s
Digt »Fanitullen«, ligesom man mindes derom
ved et Sted i et af Baggesen’s Rimbreve (fra
1813), hvor der tales om en Valdris, som:
»faldt for Vennehaand, begrædt af alle Helte,
som havde haft det Held med ham at spænde Bælte«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
