Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 379 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den fornødne Luft (Vind) - Bælgkapsel, en enbladet, enrummet Kapsel, som kun aabner sig i Bugsømmen - Bælgplanter (Leguminales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, der især karakteriseres ved Frugten, Bælgen - Bælgsvulst, se Sæksvulst. - Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland, Fyn og Sjælland - Bælte, se Dragt. - Bælte (geogr.), se Zone. - Bælte (mat.), se Kuglen. - Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie, henhørende til Gumlernes Orden (Edentata)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anvendes i St f. Haandkraft. Ogsaa Elektricitet
anvendes nu som Drivkraft.
S. L.

Bælgkapsel, en
enbladet, enrummet
Kapsel, som kun
aabner sig i
Bugsømmen. Den
forekommer alene som
Led af en
Flerfoldsfrugt. Eksempler: Venusvogn,
Kabbeleje, Mjødurt
og Nyserod (se Fig.).
V. A. P.

Bælgkapsel af Nyserod.

Bælgplanter (Leguminales), Orden af
tokimbladede og frikronede Planter, der især
karakteriseres ved Frugten, Bælgen (legumen). I
Vegetationsorganerne er visse Træk fælles, dels
morfologiske: de spredte Blade, der har
Akselblade og er hele ell. oftest sammensatte, hvilke
dog ved Reduktion ell. Sammenvoksning kan
blive hele, samt de yderst ejendommelige
Bakterieknolde paa Rødderne; dels anatomiske:
Karrenes Forsyning med simple, runde ell.
elliptiske Porer; dels fysiologiske: Bevægelserne,
som Bladene hos Flertallet af B. er i Stand til
at udføre (se Bevægelser, Planters).
Blomsterstanden er gennemgaaende
klaseformet. Blomsten er som oftest uregelmæssig,
femtallig, tvekønnet og undersædig ell. lidt
omkringsædig. Bægeret er hyppigst sambladet; det
mediane Blad vender fortil i Midtlinien.
Kronens Form er hos den ene Fam.
(Ærteblomstrede) af et særlig karakteristisk og let
kendeligt Ydre (Ærtekrone). Støvdragernes Antal er
5+5, og Støvvejen er oftest bøjet i en Bue; det
enkelte Frugtblads Bugsøm vender bagtil i
Blomsten. Frøenes Skal er glat og haard; de
er af forsk. Form, men stedse med tydelig
Navle. Da Frøhvide mangler ell. kun er
ringe udviklet, udfylder de tykke og
næringsholdige Kimblade Frøets Rum.

B.’s Orden omfatter over 7000 Arter, der
fordeles paa 3 Fam.: Cæsalpiniaceæ,
Ærteblomstrede og Mimosefamilien; de samles
dog af nogle under een Fam. I Menneskelivet
spiller mangfoldige B. en meget vigtig Rolle, der
omtales nærmere i de enkelte Art. Her nævnes
blot den store Bet., visse B. har for Jordbruget,
idet de gennem Rodknoldene tilfører
Jordbunden frit Kvælstof fra Atmosfæren (se nærmere
Kvælstoffets Assimilation).
A. M.

Bælgsvulst, se Sæksvulst.

Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder
Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland, Fyn og
Sjælland. Se Lille B. og Store B. For øvrigt
er Ordet »B.« i gamle Dage, ja lige op til Midten
af 16. Aarh., ogsaa brugt for Kattegat, og den
gamle Betegnelse »Bæltesund« for Store B. har
vist betydet Sundet, der trænger ind fra B. ɔ:
Kattegat. (Se O. Nielsen, Bidrag til
Fortolkning af danske Stednavne, i »Blandinger til
Oplysning om dansk Sprog o. s. v.« [1887], S. 327).
H. W.

Bælte, se Dragt.

Bælte (geogr.), se Zone.

Bælte (mat.), se Kuglen.

Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie,
henhørende til Gumlernes Orden (Edentata). B.
er fremfor alt ejendommelige ved deres
kraftige Hudpanser, der dækker næsten hele
Legemet, blot med Undtagelse af Kroppens
Underside. Panseret er dannet af en Mængde
større og mindre, pladeformede Hornskæl af lgn.
Bygning og Oprindelse som Krybdyrenes (f.
Eks. Krokodillernes); disse Skæl er særlig
mærkelige ved deres mægtig svære og tykke
Forbening i den underliggende Læderhud, hvori der
dannes firkantede ell. polygonale, tykke
Benplader ell. Benbrikker, der altsaa er dækket af
en forholdsvis tynd Hornplade paa sin Udside;
Horn- og Benplader svarer dog ikke altid til
hverandre. Dette Panser, der dækker den
overordentlig brede, hvælvede Krop, bestaar af et
forreste Parti, Skulderskjoldet, og et bageste,
Hofteskjoldet, der som ubevægelige Skjolde
dækker For- og Bagkrop, idet de rager ud over
Kropsiderne og danner Hulrum, hvori
Lemmerne kan drages ind; mellem disse to Skjolde
findes over Kroppens Midtdel et hos Arterne
meget vekslende Antal (3—13) forbenede
Halvringe ell. Skinner, forbundne med blød Hud,
hvorved Bøjning af Kroppen i dette Parti
bliver mulig. Panden og Hovedets Overside helt
ud til Snuden er ligeledes dækkede af
sammenstødende polygonale Plader, og Halen er som
oftest dækket af Benringe ell. Plader, med tynd
Hud mellem; endelig er Lemmerne paa deres
Udsider ligeledes dækkede af Benskæl, der dog
aldrig støder sammen med deres Rande.

Fig. 1. Panserdyr (Chlamydophorus truncatus).

Fig. 2. Kæmpebæltedyr (Priodon gigas).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>