Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 353 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894) - Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indtog den første Plads i Münchens Musikliv,
benyttede nu sin Indflydelse til at kalde B. til
München som Hofkapelmester og Direktør for
den kgl. Musikskole. B. virkede nu med Held
og udmærket
Resultat i
München
indtil 1869, da
ægteskabelige
Forviklinger
(B. blev skilt
fra Cosima,
der senere
ægtede Wagner)
foranledigede
ham til at
opgive sine
Stillinger og
drage til Firenze.

Ogsaa paa
denne Bys
Musikliv fik B.
en lang Tid
betydningsfuld
Indflydelse.
1872 begyndte B. atter sine Koncertrejser, der bl.
a. førte ham til Amerika (1875—76). Efter i et
Par Aar at have været Kapelmester i Hannover,
modtog B. 1880 Stillingen som Kapelmester hos
den kunstelskende Hertug af Meiningen, og her
fik han atter Lejlighed til at vise sine
fortrinlige Evner som Dirigent. Han uddannede sit
opr. ikke særlig fremragende Orkester
saaledes, at han kunde optræde med det rundt om
i de tyske Byer, og overalt blev hans Koncerter
modtagne med Begejstring. Foraaret 1882
gjorde B. en Kunstrejse til Skandinavien, ved
hvilken Lejlighed, han bl. a. optraadte som Pianist
ved en Koncert paa det kgl. Teater i Kbhvn.
Sin Stilling som Kapelmester opgav B. atter
1885, rejste nogle Aar som Orkesterdirigent,
virkede som Lærer, indtil han i sine sidste
Leveaar bosatte sig i Hamburg og væsentlig
beskæftigede sig med Ledelsen af de Wolff’ske
»filharmoniske Koncerter« i denne By og i
Berlin. B.’s Helbred havde imidlertid i fl. Aar
været svækket; for at søge Lindring rejste han
til Ægypten, men døde, inden han naaede sit
Bestemmelsessted.

B.’s Navn hører til de betydeligste i den
moderne tyske Musik. Opr. højt skattet som
Pianist blev han i Aarenes Løb lige saa berømt
som Orkesterdirigent. I begge Egenskaber
udmærkede han sig ved en skarp Intelligens, varm
Begejstring for sine Opgaver, aandfuld
Opfattelse, ihærdig Flid og glimrende Hukommelse.
Hans sjældne Evne til at klargøre et
Musikstykke gennem Foredraget har Kritikken
undertiden opfattet som Hang til at docere, ligesom
man har beskyldt ham for at være »tør« —
begge Dele med Urette. — B.’s Spil var fjernt
fra al Virtuosmaner, Lidenskab og
Følelsesfuldhed fik et behersket Udtryk, men manglede ikke
deri. — B.’s Personlighed var lige saa
ejendommelig som hans Kunst; af hans skarpe, ofte
hensynsløse Satire og aandrige Paradokser er
mange opbevarede i Musikerkredse. — Til B.’s
Særpræg hørte ogsaa hans Iver for at skaffe
andre Musikere Anerkendelse, saaledes
kæmpede han Aar igennem for Rich. Wagner,
senere helligede han sig særlig til Brahms’ Musik.
Som Komponist af Orkesterværker (»Des
Sängers Fluch«, »Nirwana«), Klaverstykker og
Sange har B. ikke synderlig Bet., des mere som
kritisk Udgiver af klassisk Klavermusik. Hans
»Breve og udvalgte Skr« — bl. hvilke en
Skildring af B.’s Rejse i Skandinavien — udgav
hans Enke i 8 Bd (1895—1908).
W. B.

H. G. v. Bülow.

Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og
Godsejer, f. 29. Juli 1751 i Nyborg, d. paa
Sanderumgaard 22. Jan. 1828. Som Adelsmand og
Officerssøn blev han, meget ung, ansat i Hæren
(hvor han 1772 naaede at blive Premierløjtnant
ved Fodgarden), men den milit. Stand synes
ikke at have tiltalt ham videre; thi trods sin
Stilling som Officer fandt han Udveje til at
studere ved Sorø Akademi i næsten 3 Aar;
her paa dette for ham, som han selv siger, saa
kære og uforglemmelige Sted arbejdede han
under dygtige Læreres Vejledning ivrig paa at
forøge sine Kundskaber, og her blev Grunden
lagt til de litterære Interesser, der senere
skaffede ham et smukt Navn som rundhaandet
Beskytter af Videnskaben; efter sin Tilbagekomst
til Kjøbenhavn begyndte han at studere Jura,
hvad han dog maatte opgive p. Gr. a.
forandrede Livsforhold. B. blev nemlig 1773
udnævnt til Kammerjunker hos den 5-aarige
Kronprins Frederik og gjorde nu en hurtig Karriere
som Hofmand, blev Kammerherre, Hofmarskal
og R. (Storkors) af Dbg. Iflg. sin Stilling kom
han snart i et meget fortroligt Forhold til sin
unge Myndling, og navnlig efter
Regeringsforandringen af 14. Apr. 1784, ved hvilken B. var
en virksom Medarbejder, var hans Indflydelse
hos Prinsen i adskillige Aar meget stor. Han
var Kronprinsens Raadgiver i mangfoldige
Forhold og omfattede dette sit Hverv med stor
Samvittighedsfuldhed, ligesom han benyttede
sin Magtstilling paa den hæderligste Maade. For
at kunne vejlede Kronprinsen søgte han at
skaffe sig nøjagtig Underretning om
Regeringssagerne og indhentede ved en vidtløftig
Brevveksling Oplysninger om alle Haande Forhold
og Tilstande rundt om i begge Rigerne;
herved kom han i Berøring med Folk af alle
Livsstillinger, der ogsaa forsynede ham med
Aktstykker vedrørende svundne Tiders Historie, og
den Bülow’ske Manuskriptsamling, som nu
findes i Sorø Skoles Bibliotek, har derfor
betydelig Værdi for Historikere, der ogsaa gentagne
Gange har udg. Breve og Dokumenter, hentede
fra den. (L. Daae, »Af Geheimeraad J. v. B.’s
Papirer« [Kria 1864]; I. H. Bang, »Ch. D.
Biehls Breve« [Hist. Tidsskr. III, 4]; Breve fra
Guldberg til B. [Hist. Tidsskr. IV, 1] samt
Fortegnelse over Manuskriptsamlingen og forsk.
Meddelelser af I. H. Bang i Programmer fra
Sorø 1860, 61, 65 m. fl.). At B. som
Kronprinsens højt ansete Ven og fortrolige Raadgiver,
til hvem selv Mænd af den højeste Rang baade
i Ind- og Udland maatte tage tilbørligt Hensyn,
imidlertid maatte faa mange Modstandere, er
en Selvfølge; det var dog ikke hans Opposition
i adskillige Retninger mod Datidens ledende
Statsmænd, men hans fyrstelige Vens Voksende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>