Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt - Bygmester, se Arkitekt. - Bygning kaldes Opvarmning ell. Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell. Potaske - Bygningsafgift ell. Bygningsskat udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste Del af de danske Statsskatter - Bygningsanker, se Anker. - Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning er opført efter Loven - Bygningsentreprenør er den, som mod en fastsat Betaling overtager alle Arbejder ved en Bygnings Opførelse - Bygningsflugt kaldes særlig den af Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden - Bygningshaandværkere benævnedes opr. kun Stenhuggere, Murere og Tømrere - Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver sig af. med Vej- og Vandbygning - Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med alle - Byggeforetagender - Bygningskommission, se Bygningsmyndigheder. - Bygningskonduktør kaldes den, der under Arkitektens Overopsyn leder det daglige Arbejde ved en Bygnings Opførelse - Bygningskonstruktioner. En Bygning har sit Skelet og sin Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative Element - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Østsiden af Byglandsfjorden, hvor Endestation for
Sæterdalshanen ligger, medens Vejen fortsættes
N. over Dalen. Byglandsfjorden befares om
Sommeren med Dampskibe. Herredets dyrkbare
Mark er af liden Udstrækning, det meste findes
i Sætersdalen og derfra opgaaende Dalfører;
Skov findes i de lavere Dele af de fleste
Dalfører, mest Furu (Fyr), en Del Gran og
enkeltvis Eg, over Granen vokser Birk. Flere Steder
er bekendte for deres Naturskønhed, saaledes
Egnen omkr. Bygland Kirke, i hvis Nærhed
der er opført et Hotel »Sætersdalens
Sommerhjem«. Antagen Indtægt 1910: 298268 Kr,
Formue 2439400 Kr. Herredets Areal er 1357 km2,
hvoraf 124 km2 Indsøer.
(J. F. W. H.). M. H.
Bygmester, se Arkitekt.
Bygning kaldes den Opvarmning ell.
Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell.
Potaske, hvorved man søger at fjerne Snavs, Fedt,
Slette, harpiksagtige Stoffer o. l. fra Garn og
Tøj, inden dette tages i Brug ell. farves. B.
udgør saaledes en Del af Tøjers Appretering i
videre Forstand.
K. M.
Bygningsafgift ell. Bygningsskat
udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste
Del af de danske Statsskatter paa faste
Ejendomme efter Forordningen af 1. Oktbr 1802.
B. hvilede paa Bygninger i Byerne og saadanne
Bygninger paa Landet, der ikke benyttedes til
Landbrug (f. Eks. Villaer, Fabriksbygninger m.
m.); det var en Skat efter Lejlighedsarealet og
forsk. for Forhus og Baghus. Et vist Areal (fra
80 til 120 Kv.-Alen) var skattefrit. Skatten blev
gentagne Gange forhøjet og udgjorde til Slut i
Forhuset pr Kv.-Alen 8 1/2 Øre i Kbhvn og højst
6 Øre i Provinsbyerne. B. steg med
Lejlighedsarealets Tiltagen og udgjorde i Finansaaret
1903—04 4328000 Kr. Ved den store Skattereform
af 15. Maj 1903 blev de bestaaende Statsskatter
paa faste Ejendomme, derunder B., ophævede,
og i St f. disse indført en Statsejendomsskyld.
Da denne imidlertid var lavere end den
tidligere B., fik Byerne Ret til at udnytte
Forskellen som kommunal Ejendomsskyld (se i
øvrigt Ejendomsskyld).
C. T.
Bygningsanker, se Anker.
Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning
er opført efter Loven, og som tillige giver
Tilladelse til Benyttelsen af den, maa af den
byggende erhverves igennem de Autoriteter, der er
Bygningspoliti. I Kbhvn og Omegn gennem
Bygningsinspektørerne. Smlg.
Bygningsmyndigheder.
(I. F.). C. B-r.
Bygningsentreprenør [-aŋtərpre↱nø´r] er
den, som mod en fastsat Betaling overtager alle
Arbejder ved en Bygnings Opførelse, og
saaledes er den, der bærer Ansvaret for Arbejdets
Udførelse og dets rettidige Aflevering. Smlg.
Byggekontrakt.
C. B-r.
Bygningsflugt kaldes særlig den af
Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden, i hvilken en
Bygnings Facade skal opføres, men dog ogsaa
en Bygnings Grænser mod Nabogrundene, der for
Nybygninger eftermaales og afsættes paa Stedet
efter Maalebrevet af den dertil beskikkede
Autoritet.
(I. F.). C. B-r.
Bygningshaandværkere benævnedes opr.
kun Stenhuggere, Murere og Tømrere, men
efterhaanden bruges Udtrykket om alle de
Haandværkere, der deltager i en Bygnings Opførelse,
som Snedkere, Smede, Tagdækkere, Malere,
Glarmestere, Tapetserere o. s. v.
(E. S.). C. B-r.
Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver
sig af med Vej- og Vandbygning og de dertil
hørende Fag. Ordet, der har samme Bet. som
det eng. Civil Engineer, det fr. Ing. des ponts
et chaussées (bortset fra Statsansættelsen) ell.
det tyske »Bauingenieur«, er først indført som
Betegnelse for den tilsvarende Studieretning ved
Polyteknisk Læreanstalt 1894.
A. O-d.
Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand,
hvis Hverv det er i en vis By ell. et vist
By- ell. Landdistrikt at føre Tilsyn med alle
Byggeforetagender. Til ham anmeldes ethvert
paatænkt Byggeforetagende i Form af en
Ansøgning med vedlagte Tegninger, og intet Arbejde
maa paabegyndes uden hans Approbation, og
intet Hus maa tages i Brug uden hans
Byggeattest. I Danmark findes 5 kgl. B. for alle
offentlige Bygninger, Slotte, Kirker o. s. v., 3
for Sjælland og Øerne, 1 for Nørrejylland og
1 for Fyn og det sydlige Jylland. I Kbhvn findes
9 B. med hver sit Distrikt. Ogsaa i de større
Købstæder findes kommunale B. — I Norge
findes foruden de kommunale B.
(Stadskonduktør) en Inspektør for Statens Bygninger. Ingen
af disse er Embedsmænd i snævrere Forstand.
Smlg. Bygningsmyndigheder.
(E. S.). C. B-r.
Bygningskommission, se
Bygningsmyndigheder.
Bygningskonduktør kaldes den, der under
Arkitektens Overopsyn leder det daglige
Arbejde ved en Bygnings Opførelse; hertil
anvendes i Reglen yngre Arkitekter. Ogsaa
Ingeniører og større Haandværksmestre benytter
hyppig B. ved deres Arbejder.
(E. S.). C. B-r.
Bygningskonstruktioner. En Bygning er
en Organisme, der har sit Skelet og sin
Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative
Element. Konstruktionen er den bærende og
støttende Kraft og dannes af Sten og Tømmer
ell. Jern. B. bruges derfor mest om Mur-,
Tømmer- og Jernkonstruktioner, men kan
naturligvis anvendes om enhver som helst Konstruktion
i en Bygning.
(E. S.). C. B-r.
Bygningskunst (hertil Tavlerne
»Bygningskunst« I—XII), Arkitektur (latiniseret
græsk af ἀρχι Leder, Førstemand, τεκτονική
Tømmerhaandværk), er opstaaet af praktiske
Forhold. Vejrligets Temperaturvekslinger har
tvunget Menneskene til at skaffe sig Tag
over Hovedet og deres Kamp med
Medskabninger til at omgærde deres Boliger med
beskyttende Hegn. Fra første Færd har B. haft
den Opgave at skaffe Opholdsrum og Værn, og
gennem alle Tider er det vedblevet at være
dens praktiske Hovedmaal. Men fra de ældste
Tider har ogsaa rent aandelige Forhold været
medbestemmende; Religionen krævede, at ikke
blot de Levende, men ogsaa de Døde skulde have
Boliger, og Templerne er Gudernes Huse.
Menneskets Skønhedstrang, Sansen for Symmetri og
Rytme, gjorde sig gældende. Med den
fremadskridende Kultur mangedobles Opgaverne, og
hvert Kulturfolk skaber sig sin særlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
