Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 307 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled - Bygand (Graaand), se Ænder. - Bygbrand, se Støvbrand. - Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet Distrikt ell. Kommune - Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i Ufredstider - Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Toradet B. dyrkes endnu hist og her »Landbyg«
med temmelig aabne Aks, stor, stærkt ribbet, grov,
mørk, graagul Kerne, temmelig ringe Ydeevne
og i Reglen kort Voksetid. I den senere Tid er
dette dog hovedsagelig fortrængt af nyere
Kulturformer, der udmærker sig i en ell. anden
Retning. Gennem sidste Halvdel af 19. Aarh.
dyrkedes i Landets gode Kornegne fortrinsvis
det fra England indførte Chevalier-B., der
afgav fortrinligt Maltbyg, men gav temmelig
smaa Afgrøder. Siden omtrent 1890 er
denne Sort gradvis fortrængt af det ligeledes
fra England indførte Prentice-B.
Forbedrede Stammer heraf, fremstillede ved
danske Forsøgsstationer, dyrkes nu paa den
overvejende Del af Landets B.-Arealer og afgiver
fortrinligt Maltbyg samtidig med, at det har
stor Ydeevne. — I den nyeste Tid dyrkes enkelte
fra Svaløf indførte Sorter af Toradet B., navnlig
Prinsesse-B. (stammende fra Prentice-B.) og
Guld-B. Af Opret B. har ingen Sorter faaet
nævneværdig Udbredelse i Danmark. Det med
B. besaaede Areal udgjorde 1912 i alt 241400
ha, heraf 191600 ha med Toradet og 49800 ha
med Seksradet B. Dette svarer til 9,3 % af
Agerjorden og til 21 % af Kornarealet.
B.-Dyrkningen har imidlertid højst forsk.
Udbredelse i forsk. Dele af Landet. Paa
Lolland-Falster optager B. saaledes 22 % af Agerjorden
og 45 % af Kornarealet, i det sydvestlige
Jylland (Viborg, Ringkøbing og Ribe Amter) kun
3,2 % af Agerjorden og 8 % af Kornarealet.

I Norge dyrkes mest Firkantet B. samt i de
lavere Egne omkr. Mjøsen tillige noget
Imperial-B. (Hordeum distichum erectum patens);
Dyrkningen af dette sidste synes endog paa sine
Steder at være i Tiltagende. Himalaya-B.,
Vifte-B. og Stjerne-B. har kun sjældent været forsøgt
dyrkede og spiller ingen Rolle i Landbruget.
B. modnes temmelig aarvist til Alten (70° n.
Br.), men man kan dog enkelte Aar faa modent
B. ved Hammerfest (70° 37′). Indtil 62.
Breddegrad vil man, om Forholdene ellers er
gunstige, kunne dyrke B. til en Højde af 560—625
m o. H. med temmelig sikkert Udbytte; men
man har ogsaa paa sine Steder forsøgt at dyrke
det til meget større Højder o. H. 1835 avledes
i Norge 566430 hl, men 1875 var B.-Avlen steget
til 1368627 hl. B. er Hovedkornet i de fleste
Fjeldbygder, hvor andre Kornarter vanskelig
kan modnes ell. giver et usikkert Udbytte.

B. fordrer, for at trives godt, en god, sund,
lermuldet, kalkholdig, omhyggelig bearbejdet
Jord, der maa indeholde rigeligt af let
tilgængelig Plantenæring, da B. optager største Delen
af sin Næring i Løbet af forholdsvis meget kort
Tid. Toradet B. maa saas tidlig, i Danmarks
gode Bygegne saa vidt muligt i Marts Maaneds
sidste og Apr. Maaneds første Trediedel.
Seksradet B. taaler lidt senere Saaning. Voksetiden
(fra Saaning til Høst) er i Danmark for Toradet
B. under nogenlunde normale Vejrforhold 115
à 125 Dage, for Seksradet B. 100 à 110 Dage.
Der saas sædvanlig 140 à 160 kg pr ha. En
middelgod Bygafgrøde giver 3000 kg Kerne og
4000 kg Halm pr ha. En Afgrøde af denne
Størrelse bortfører fra Jorden c. 75 kg Kvælstof,
31 kg Fosforsyre, 57 kg Kali og 15 kg Kalk.
Indholdet af Næringsstoffer m. v. vil under
normale Forhold omtr. være:

	Kerne.		Halm.
Vand	15,0	%	15,0	%
Kvælstofholdige Stoffer	9,3	—	3,5	—
Fedtagtige Stoffer	2,1	—	1,4	—
Kvælstoffri Ekstraktstoffer	67,2	—	35,6	—
Træstof	3,9	—	39,1	—
Askebestanddele	2,5	—	5,4	—
	100,0	%	100,0	%

En hl veludviklet B. af de i Danmark alm.
dyrkede Sorter vejer i renset, men usorteret
Stand af Seksradet B. 64—66 kg, af Toradet
67—69 kg; 1000 Korn vejer henholdsvis c.
34—38 og 42—44 gr. — Af Sygdomsangreb
lider B. ofte i høj Grad af forsk. Arter af
Brand og Rust samt af Stribesyge, ligesom
Angreb af Smælderlarver og B.-Fluelarver ofte
foraarsager betydelige Tab. — B. danner som
bekendt Hovedgrundlaget for den nu saa højt
udviklede Ølindustri; endvidere anvendes det til
Mel og Gryn som et vigtigt Fødemiddel og
endelig til Foder for Svin og Hornkvæg.
Danmarks Byghøst udgjorde i Gennemsnit af
Treaaret 1911—13 543600 t. Samtidig udgjorde
Indførslen af uformalet B. 47600 t, Udførslen 75600
t, Overskudsudførslen altsaa 28000 t.
K. H-n.

Bygand (Graaand), se Ænder.

Bygbrand, se Støvbrand.

Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet
Distrikt ell. Kommune; »komme paa Bygden« vil
sige at komme under Fattigforsørgelsen.
H. F.

Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor
Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i
Ufredstider. De lagdes som Regel paa højtliggende,
vanskelig tilgængelige Steder, som let lod sig
forsvare, fornemmelig fritliggende Fjeldkoller
med stejle Sider. Omkr. Toppen var der en Mur,
og inden for denne blev der ofte bygget Huse
og anlagt Vandbeholdning. Saadanne Borge
findes mange Steder i Norge, og de er vistnok
ældre end Vikingetiden, da de ikke omtales i
Sagalitteraturen. Mange Navne tyder hen paa
saadanne Befæstninger. (Litt.: O. Rygh,
»Gamle B. i Norge«).
M. H.

Bygdemagasin. I de »Kasteboder«, som fra
ældgammel Tid for Tiendens Skyld var
oprettede i Nærheden af Kirkerne i Norge, laa Kirkens
og Kongens Dele af Tienden altid over fra det
ene Aar til det andet for at tjene som Magasin
for Bygdens Folk; først naar det var bragt paa
det Rene, at der ingen Kornnød var, blev
Kongens Andel ført til Fæstningsmagasinerne. Efter
Kirkesalget i 1720’erne forsvandt imidlertid
disse Boder snart. Udover fra 1740’erne fremkom
der saa adskillige Forslag om Oprettelse af
Kornmagasiner i Bygderne og paa Gaardene,
til Dels efter Forbilleder fra Sverige og
Preussen. Det første norske B. blev oprettet i Ulvik,
Hardanger, 1775 af Kristofer Hjeltnes. Nogle
Aar senere fik han ogsaa i Stand to Magasiner
i Kinservik og et i Gravens Herred. Efter 1776
blev »Det velmente Fronske Magasin« stiftet,
og 1786—87 Peder Holter’s Magasin i Odalen
samt B. i Trysil og Elverum. Rigtig Fart fik
derefter Arbejdet med at oprette Magasiner saa at
sige over hele Landet, idet der under 15. Aug.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>