Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buxus L. (Buksbom), Slægt af Buksbomfamilien, der oftest er buskformet og meget grenet - Buys-Ballot, Christoph Heinrich, holl. Meteorolog, (1817-1890) - Buys-Ballot'ske Lov , Regel for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken afhænger af Lufttrykfordelingen - Buysse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - Buzangais, By i Mellemfrankrig, Dept Indre - Buzancy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes - Buzau, Buseo, By i Rumænien andskabet Valakiet - Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lav. Denne formeres ved Deling, medens alle
andre Buksbomarter formeres ved Stiklinger
under Glas. Af andre Varieteter fortjener den
smalbladede B. s. angustifolia og B. s. glauca
med blaagraa Blade at nævnes. De
brogetbladede Varieteter som B. s. argentea med
hvidbrogede og B. s. aurea med gulbrogede Blade
bliver ikke saa høje som Stamformen. B.
balearica, fra de baleariske Øer, af pyramideformig
Vækst og med 4 cm lange Blade, kan dyrkes
paa Friland i den sydlige Del af Danmark, naar
den faar en lunt liggende Vokseplads.
L. H.
Buys-Ballot [bö^ys-ba↱£åt], Christoph
Heinrich, holl. Meteorolog, f. 10. Oktbr 1817,
d. 3. Febr 1890. B. blev 1847 Prof. i Matematik,
1854 Direktør for det meteor. Institut i Utrecht,
1870 tillige Prof. i Eksperimentalfysik. Han
skrev om Fysiologi og Planimetri, men fik dog
størst Bet. ved sine meteor. Arbejder. 1849
begyndte B. at anstille regelmæssige meteor.
Observationer og at offentliggøre dem sammen med
andre, der blev anstillede paa andre Steder;
Studiet af disse samtidige Observationer førte B.
til at finde den saakaldte »Buys-Ballot’ske Lov«
(s. d.). Paa Grundlag af denne Lov er der
hver Dag siden 1866 i de fleste hollandske
Havne givet Signaler om Lufttrykkets Fordeling
i den nærmeste Omegn af vedk. Havn ved Hjælp
af et af B. konstrueret Apparat, Aëroklinoskopet.
B.’s Hovedbetydning for Meteorologien var den,
at han stadig hævdede Vigtigheden af ensartede
meteor. Observationer.
(W. J-n). D. la C.
Buys-Ballot’ske Lov [bö^ys-ba↱£åt-], Regel
for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken
afhænger af Lufttrykfordelingen. P. Gr. a.
Jordens Omdrejning om sin Akse bevæger Vinden
sig ikke i Retning fra det høje til det lave
Lufttryk, men Luften vil paa den nordlige
Halvkugle føres til højre og paa den sydlige
Halvkugle til venstre for denne Retning. Paa den
nordlige Halvkugle bliver Følgen heraf, at
Luften vil nærme sig det lave Lufttryk paa en
saadan Maade, at dette findes skraat forude og til
venstre for Bevægelsesretningen. Samles
Vindiagttagelser fra mange Stationer paa et
Vejrkort, vil dette derfor forestille Vindsystemet
omkr. et lavt Lufttryk som en til venstre drejet
Spiralbevægelse i Lufthavet. Paa tilsvarende
Maade bliver Vindsystemet omkring et højt
Lufttryk paa den nordlige Halvkugle en
udadgaaende og til højre drejet Spiralbevægelse.
Hvor Lufttrykgradienten er stor, d. v. s. hvor
Forskellen i Lufttryk langs et vist Stykke af
Gradienten er stor, bliver Vindhastigheden stor,
og hvor Gradienten er lille, bliver
Vindhastigheden ogsaa lille.
Fig. 1 viser de indbyrdes Retninger af
Gradient, Vind og Isobar paa den nordlige
Halvkugle.
Fig. 2. hvori Vindens Retning er antydet ved
Hjælp af Pile, viser Luftens kredsende
Bevægelse omkr. et lavt Lufttryk.
B. blev fremsat af Buys-Ballot, efter hvem
den har faaet Navn, men Loven var i øvrigt
fundet tidligere, dog uden at Buys-Ballot kunde
vide det, af Coffin og Ferrel i Amerika.
D. la C.
Buysse [↱bö^ysə], Cyriel, flamsk Forf., f.
20. Septbr 1859 i Nærheden af Gent, Nevø af
Digterinderne Rosalie og Virginie Loveling, blev
som Søn af en Fabrikant opdraget til at
indtræde i sin Faders Forretning og sendtes for sin
Uddannelses Skyld til Amerika. Han følte dog
ingen Lyst til industriel Virksomhed og
begyndte at skrive. Hans første Arbejde var en
Bondefortællinig »Gunstje en Zieneke«. Andre
betydeligere Fortællinger fulgte efter som »De
Biezenstekker«, »Het recht van den sterkste«
(1893) og »’n Leeuw van Vlanderen« og en
Mængde andre Fortællinger. Han har ogsaa
dramatiseret nogle af sine Fortællinger, og
enkelte af disse er opførte af det socialistiske
Multatuli-Selskab i Gent.
A. I.
Buzançais [byzã↱sæ], By i Mellemfrankrig,
Dept Indre, Arrondissement Chateauroux, ved
Indre og ved Orléans-Banen, har c. 3500 Indb.
og Fabrikation af Nøddeolie.
G. Ht.
Buzancy [byzã↱si], By i det nordøstlige
Frankrig, Dept Ardennes, Arrondissement Vouziers,
ved Jernbane forbundet med Châtillon, har c.
700 Indb. og en Bronzestatue af General Chanzy.
27. Aug. 1870 fandt her en Rytterfægtning Sted,
et Forspil til Slaget ved Sedan.
G. Ht.
Buzau [bu↱zău], Buseo, By i Rumænien
Landskabet Valakiet, ligger 100 km NØ. f.
Bukarest ved Floden B., der er Biflod til Sereth.
(1913) 29000 Indb. B. er Bispesæde og har et
Seminarium. Byen er Jernvejscentrum og
driver Handel med Landbrugsprodukter.
H. P. S.
Buzenval [byzã↱val], Slot med stor Park, 4 km
V. f. Paris, midtvejs mellem St Cloud og
Malmaison. 18. Jan. 1871 blodig Træfning mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
