Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bushi-do, jap. »Ridderens Vej«, Betegnelse for den japanesiske Lensmand, Samurai'ens Æreslov - Bushir, se Buscher. - Bushman, en i de britisk-australske Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der lever i the bush - Bushmannit, en naturlig mangan-og magniumholdig Alunart - Bushrangers (eng.), Buskrøvere - Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset, indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe - Busi, G., se Gariani. - Busiris [gr. rbu-], gr. Gengivelse af det oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris' Sted«, Navn paa fl. Byer i Ægypten - Busiris er efter græske, vist fra Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk Konge i Ægypten - Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud. Eks.: Ribs, Lyng, Pors. - Busk, By i det østerr. Landskab Galizien, Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg - Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opstod B. allerede i Slutningen af
Middelalderen og blev, senere paavirket af kinesisk
Filosofi, et fint udformet etisk System med
Regler for alle Livets Forhold. Stærkt præget
af sin feudale Oprindelse var B. væsentlig en
Moral for Krigere, der levede Vasallens bundne
og dog frie Tilværelse, og udartede ofte i en
sygelig overspændt Æresfølelse. Hoveddyderne
for en bushi, Ridder, er Oprigtighed,
Sanddruhed, Tapperhed, Selvbeherskelse, høflig og
ceremoniel Optræden, Ærbødighed mod
Forældre og usvigelig Vasaltroskab. »Sværdet er
Samurai’ens Sjæl« og »bashi ni nigon nashi ɔ:
en bushi har kun eet Ord«, er Eksempler paa
Fyndord i B. Paa disse Dyder beror en bushi’s
Ære og en Plet paa denne kunde kun afvaskes
ved seppuku (se Harakiri). Utvivlsomt har
B.’s strenge Æreskrav baade legemligt og
aandeligt hærdet det jap. Samfund, navnlig
Overklassen, og derigennem givet det den moralske
Kraft, der i nyeste Tid har ført Japan frem til
at kunne hævde sig som Stormagt. (Litt.:
Inazo Nitobe, B., the soul of Japan [1899]).
F. de F.
Bushir, se Buscher.
Bushman [↱bu∫män], en i de britisk-australske
Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der
lever i the bush, d. v. s. i den Del af Landet,
som ikke bebos af Agerdyrkere, men kun af
Kvægvogtere.
C. A.
Bushmannit [bu∫-], en naturlig
mangan- og magniumholdig Alunart [Formel
(Mn,Mg)SO4.Al2(SO4)3.22H2O)], forekommer som et 15 cm
tykt Lag paa Bunden af en Hule ved
Boschjesman-Floden i Sydafrika.
(N. V. U.). O. B. B.
Bushrangers [↱bu∫rein(d)зəz] (eng.),
Buskrøvere. Benævnelsen benyttedes i de australske
Forbryderkolonier om undvegne Deporterede,
som havde deres Tilhold i Skovene og levede af
Røveri.
Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset,
indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe,
SV. f. Lissa, med c. 160 Indb., der driver Vin-,
Frugt- og Kvægavl samt Fiskeri. Den er
bekendt for sine Grotter, især den »blaa Grotte«,
der har nogen Lighed med den blaa Grotte
paa Capri.
G. Ht.
Busi, G., se Cariani.
Busiris [gr. ↱bu-], gr. Gengivelse af det
oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris’ Sted«, Navn
paa fl. Byer i Ægypten, i hvilke Osiris var
Genstand for særlig Dyrkelse som Stedets
Hovedguddom. Bedst kendt var det B., der laa midt
i Deltaet (nu Abusir), V. f. Nilens østlige
Hovedarm, Damiette-Armen. I den ægyptiske Litt.
omtales Stedet ofte; det kaldes i Reglen Tet
(Tat) ell. Ded, men naar man vilde skelne Byen
fra en anden By i Deltaet, der betegnedes med
samme Tegn, kaldte man Byen pe-osiri neb-tet,
d. e. »Osiris’, Herskeren over Tet’s Sted«, hvad
man ofte forkortede til pe-osiri, d. e. B. Det
er højst rimeligt, at Dyrkelsen af Osiris og
hans Hustru Isis har udviklet sig i B. og derfra
har bredt sig over hele Ægypten. I Oldtiden
holdtes til Ære for Osiris store Fester i B., som
drog mange Fremmede til Byen. Et andet B.
laa ikke langt fra Memfis, V. f. Nilen (nu
Abusir). I Nærheden findes fl. Pyramider fra det 5.
Dynasti. Her er der af tyske Ekspeditioner
foretaget omhyggelige Udgravninger, som har
bragt gl. Grave og Templer fra det 5. Dynasti
for Dagen.
V. S.
Busiris [gr. ↱bu-] er efter græske, vist fra
Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk
Konge i Ægypten, der siges at have ladet alle
Fremmede, der kom til Ægypten, bringe som
Offer til Guderne. Anledningen hertil sagdes at
være en Hungersnød, der havde varet 9 Aar, da
en Sandsiger fra Kypros, Frasios, kom til Ægypten
og forkyndte, at Hungersnøden vilde holde op,
naar man ofrede en Fremmed, og at den ikke
vilde komme igen, naar man hvert Aar blev
ved dermed. Den første, man ofrede, var
Frasios. Homer taler ikke om B. Sagnet har
rimeligvis først udviklet sig efter hans Dage, i Tiden
nærmest før Psametik, da man i Ægypten var
lidet gæstmild imod Fremmede, særligt imod
dem, der kom over Havet. Det fortælles, at
Herakles blev fanget og bundet af B., men at
han sprængte Baandene og ihjelslog B. Diodor
ved, at der i Ægypten var en By B.; han siger
meget rigtigt, at der ikke har været nogen
Konge B. Isokrates skal have skrevet et eget
Skrift om B. Paa gr. Vaser findes Hentydninger
til det gr. Sagn om B.
V. S.
Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige
tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud.
Eks.: Ribs, Lyng, Pors.
V. A. P.
Busk, By i det østerr. Landskab Galizien,
Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg, i en sumpet
Egn, hvor Peltew udmunder i Bug, har med
sine 6 Forstæder, som er forbundne med den
egl. By ved over 30 Broer, c. 7000 polske og
rutheniske Indb., et Slot og Ølbryggeri.
G. Ht.
Busk, Jens Andersen, dansk Politiker,
f. 27. Juli 1845 i Aas, Skanderborg Amt, d. 29.
Aug. 1908. B. var Gaardmandssøn og kom som
ung Mand paa Gjedved Folkehøjskole, hvor han
modtog en Paavirkning i grundtvigsk Retning,
som stærkt sporedes under den første Del af
hans offentlige Liv. ADerede 1870 overtog han
sin Fødegaard og begyndte nu snart at tage
Del i Egnens politiske Bevægelse. Han var et
kvikt Hoved med udpræget Anlæg for offentlig
Optræden og megen naturlig Veltalenhed;
derfor henledtes Opmærksomheden ogsaa hurtig
paa ham. Den af Regeringen nedsatte
Arbejderkommission tilkaldte 1875 B. som Raadgiver, og
Apr. 1876 blev han valgt til Folketingsmand for
Ribekredsen og stedse genvalgt indtil 1906.
Han sluttede sig ved sin Indtræden i
Folketinget til det daværende »forenede Venstre«,
og da det 1877 spaltedes, fulgte B. den radikale
Gruppe; da ogsaa denne Gruppe 1883 delte sig,
fulgte B. Hørup, hvis politiske Tilhænger han
bestandig siden var, ogsaa under Kampen mod
den Bojsen’ske Forhandlingspolitik af 1890 og
Aprilforliget 1894.
B. vakte straks en Del Opmærksomhed i
Folketinget ved sin ejendommelige Veltalenhed,
der især yndede de stærke Ord og drastiske
Vendinger. Hans Forespørgsel 1879 om
Husarrekrutternes Behandling vandt ham navnlig en
ikke ringe Popularitet. I 1880’ernes Kampaar
var han en af dem, der førte det stærkeste
Sprog mod Regeringen. Senere, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
