Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- ) - Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Opfordring, han dog dengang ikke efterkom.
Efterhaanden nærmede han sig stærkt de
Liberale, og da Campbell-Bannermann Decbr 1905
dannede sin Regering, blev det fra alle Sider
inden for Regeringspartiet hilst med
Tilfredshed, at B. blev optaget i Kabinettet som
President of the Local Government Board, en
Stilling, han bibeholdt ogsaa under Asquith indtil
Febr 1914, da han ombyttede den med
Portefeuillen som President of the Board of Trade.
Som saadan blev han dog ikke siddende længe,
da han ved Verdenskrigens Udbrud, som uenig
i Krigserklæringen, fandt at maatte udtræde af
Regeringen. B. er i England den første fra
Arbejdernes Rækker udgaaede Personlighed, som
har indehaft en virkelig Ministerportefeuille
(siddet in the Cabinet), idet tidligere
Standsfæller af ham i Regeringen kun har opnaaet
Sæde i Ministerraadet (in the Council). Det
anerkendes i England alm., at B. med klogt
Maadehold i sine Principper, kritisk
Forstaaelsesfuldhed i Reformernes Planlæggelse og
Hensyntagen under disses Gennemførelse har
udrettet mere, end nogen anden Politikker i
ansvarlig Stilling hidtil havde formaaet til i det
britiske Rige at begrænse Pauperismen,
forbedre Arbejderstandens økonomiske Kaar samt
overhovedet at højne de lavere
Samfundsklassers sociale og moralske Niveau gennem en
rationelt udviklet, skridtvis lovfæstet
Socialreform.
K. V. H.
Burns [bə.nz], Robert, Skotlands største
lyriske Digter, f. 25. Jan. 1759 i Alloway i
Ayrshire, d. 21. Juli 1796 i Dumfries. Faderen,
William Burness ell. Burnes (Stavemaaden B.
antog Sønnen,
da han udgav
sit første Bd
Digte), var ved
Roberts, den
ældste Søns,
Fødsel,
Gartner paa en
Jordlod, hvor
han selv havde
bygget sin
Lerhytte, nær ved
Floden Doon;
han var en
begavet Natur,
der søgte at
give sine Børn
en god
Opdragelse; sammen
med nogle
andre af Egnens Familier engagerede han en
Lærer, og Robert gjorde gode Fremskridt.
Senere overtog Faderen en Forpagtning i Mount
Oliphant og derefter i Lochlea. B. maatte i sin
Skoletid hjælpe med ved Landarbejdet og var
15 Aar gl Faderens Første-Karl; for Resten
læste han i sin Barndom og Ungdom hvad han
kunde faa fat paa, lærte noget Fransk og
prøvede paa Latin; af en gl Kone, der boede i
Familien, hørte han med graadig Interesse
Sange, Sagn og Spøgelsehistorier. I sit 16. Aar
begyndte han at skrive Digte. 1777 kom han til
en Onkel i Lochlea og skrev der bl. a. Sangen
om »John Barleycorn«. I øvrigt førte han i disse
Aar et rask Ungdomsliv med lystige
Kammerater, af og til med Smuglere, med Forelskelser
og Digtning. Efter at han uden Held havde
prøvet en Hørbereder-Forretning, overtog han
og en Broder, da Faderen var død 1784, en
Forpagtning i Mossgiel, i Nærheden af
Mauchline. Den flg. Tid var overordentlig frodig i
poetisk Henseende; det ene Digt efter det
andet strømmede fra ham, næsten alle skrevne i
hans Fødeegns Dialekt. Ind i Egnens religiøse
Stridigheder mellem den gl. strenge Calvinisme
(det saakaldte Auld Licht, »det gamle Lys«) og
en mere rationalistisk Retning (The New Licht,
»det ny Lys«) kastede B. sig paa den ny
Retnings Side med sin sunde Forstand og djærve
Natur med kraftige Satirer mod Bigotteri og
Farisæisme, Digte som The Twa Herds, Holy
Willie’s Prayer og The Holy Fair. Til samme
Periode hører to i Tonen saa forsk. Digte som
The Jolly Beggars, der, sprudlende af
dramatisk Liv, i drastiske Strofer, mindst lige saa
kraftige som Bellman’s, skildrer fattige
Stympere, hvis Livslyst og gode Humør Verden ikke
har knækket, og The Cottar’s Saturday Night,
hvori Digteren over Erindringer fra sit eget
Barndomshjem former en stille Idyl fra
Husmandshytten; Smaabegivenheder, som naar han
med Ploven knuser en Blomst ell. jager en
Markmus ud fra sin Rede, fremkalder to saa
elskværdige Digte som To A Mountain Daisy og
To A Mouse, med deres brede Sympati og skære
Naturfølelse. Et Kærlighedsforhold til
Murerdatteren Jean Armour medførte paa denne Tid
forsk. Forviklinger, da Pigens Fader modsatte
sig Ægteskab. Ked og træt af alt tænkte B.
paa at udvandre og fik Løfte om en Plads som
Opsynsmand over en Ejendom paa Jamaica. For
at skaffe Penge til Rejsen udgav han saa et
Udvalg af sine Digte (Poems chiefly in the
Scottish Dialect, 1786), som — foruden at give ham
en Indtægt af 20 £ — straks vakte stor Opsigt
og gjorde hans Navn bekendt. Samtidig blev
han forelsket i en ung Pige, Mary Campbell,
»Highland Mary«, som lovede at følge ham til
Jamaica; til og om hende, der synes at have
været hans bedste Kærlighed, har han skrevet
nogle af sine smukkeste Digte, som The
Highland Lassie, Will ye go to the Indies, my Mary,
To Mary in Heaven (skrevet paa hendes
Dødsdag 3 Aar efter hendes Død) og Highland Mary
(3 Aar senere); hun døde dog allerede Oktbr
1786. B. havde truffet alle Forberedelser til sin
Rejse til Jamaica, da et Brev fra Dr. Blacklock
til en Bekendt, hvori der med varme Ord om
den nys udkomne Digtsamling anbefales en
forøget Udg., fik B. til at forandre sin Beslutning,
saa han, i St f. at tage til Amerika, Novbr 1786
drog til Fods til Edinburgh. Her blev det
nyopdukkede Bondegeni beundret og feteret af
Byens litterære og selskabelige Spidser. Han
færdedes, klædt i sin jævne Bondedragt, i de
fine Kredse, hvor han hævdede sin Position ved
medfødt Stolthed og ved sin Tales kraftige
Genialitet. Walter Scott, dengang en 15 Aars
Dreng, saa ham i et Selskab og blev slaaet af
hans store, mørke Øjne, der »bogstavelig talt
glødede«, naar han talte sig varm; hans
 |
| R. Burns. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
