- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
272

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme - Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er en lysegul Harpiks - Burgundervine, se Bourgognevine. - Burgundiske Hus, se Portugal (Historie). - Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne, Canal de. - Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian - Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum, er en af Kong Gundobad af Burgund (474-516), forfattet Lovsamling - Burhanpur (Barhampur, eng. Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i de indobritiske Centralprovinser i Forindien - Buri, Maximilian von, tysk Retslærd, (1825-1902) - Burial ell. Burial-Rial-Sebili, tunesisk Sølvskillemønt af l Pjasters Paalydende - Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Slagene ved Granson og Murten (1. Marts og
22. Juni 1476), og da Hertugen af Lothringen
generobrede sit Land, kom det 5. Jan. 1477 til
Slaget ved Nancy, hvori Karl faldt. Hans eneste
Datter Maria ægtede 1479 Frederik III’s Søn
Maximilian, og Ludvig XI søgte forgæves at
hindre, at Karl den Dristige’s Lande kom i
Habsburgernes Eje; Hertugdømmet Burgund fik han
vel inddraget tillige med Picardiet; men ved
Freden i Arras (1482) maatte Frankrig give
Afkald paa Flandern og ved Freden i Senlis
(1493) aftræde Frigrevskabet til Maximilian. Da
Maria imidlertid var død (1482), maatte denne
dog finde sig i kun at blive anerkendt i disse
Lande som Formynder for sin Søn Filip den
Smukke, efter hvis Død (1506) den
burgundiske Arv gik over til hans Søn Karl, senere
Kejser Karl V. Denne forsvarede dem sejrrig
imod den fr. Konge Frants I, og 1548 ordnedes
Forholdet til Tyskland (se Burgundiske
Kreds
); 1555 overlod Karl disse Lande til sin
Søn, Filip II af Spanien, hvis Efterkommere
dog maatte afstaa vigtige Stykker af
Nederlandene og 1678 hele Franche-Comté til
Frankrig. (Litt.: Binding, »Geschichte des
burgundisch-romanischen Königreichs« (I, Leipzig
1868]; Jahn, »Geschichte der Burgundionen
und Burgundiens bis zur Ende der ersten
Dynastie« [2 Bd, Halle 1874]; Fournier, Le
royaume d’Arles
[Paris 1891]; Hüffer, »Das
Verhältniss des Königreichs B. zu Kaiser und
Reich« [Paderborn 1874]; Barante, Histoire
des ducs de Bourgogne
[8. Opl., 8 Bd, Paris
1858]; Dubois, La Bourgogne depuis son
origine jusqu’à son entière réunion à la couronne
de France
[2. Opl., Rouen 1867]; Petit,
Histoire des ducs de B. de la race Capétienne
[2 Bd, Paris 1886]).
Kr. E.

Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er
en lysegul Harpiks, der faas ved en meget
forsigtig udført Rensning af Harpiksen af Picea
vulgaris
, og som især fremstilles i Finland, i
mindre Mængde i Østerrig. I St f. B. gaar
undertiden i Handelen en langt mindre værdifuld
Blanding af Kolofonium og raa Terpentin.
K. M.

Burgundervine, se Bourgognevine.

Burgundiske Hus, se Portugal (Historie).

Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne,
Canal de
.

Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i
hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian
I 1512. omfattede Frigrevskabet Burgund og de
17 nederlandske Prov., som alle paa den Tid
tilhørte Huset Habsburg. Disse Lande indtog en
Særstilling til det tyske Rige, som Karl V i
Augsburg 1548 fik ordnet saaledes, at de
unddroges Rigets Overhøjhed, men dog stilledes under
dets Værn; til Gengæld skulde Kredsen i
Rigsskatter betale lige saa meget som to og til
Tyrkerkrige lige saa meget som tre Kurfyrster.
1579 løsrev de 7 nordlige Prov. sig fra
Spanierne og blev 1648 anerkendte som de
forenede Nederlandes Republik; fl. af de sydlige
Nederlande afstodes til Frankrig ved
Pyrenæer-Freden 1659 og Freden i Aachen 1668,
Frigrevskabet Burgund ligeledes ved Freden i
Nimwegen 1679. Resten kom ved Freden i
Utrecht og Rastatt (1713—14) til Østerrig, der
dog 1801 ved Freden i Lunéville maatte
aftræde disse rige Lande til Frankrig. Ved
Wien-Kongressen forenedes de tidligere østerrigske
Nederlande med de nordlige til Kongeriget De
forenede Nederlande; nu danner de Kongeriget
Belgien.
Kr. E.

Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum,
er en af Kong Gundobad af Burgund (474—516),
med Benyttelse af tidligere burgundiske
Retskilder, hans egne Love og romerretlige Regler
forfattet, senere paa forsk. Maade ændret og
udvidet Lovsamling, der efter Kongen ogsaa
kaldes Lex Gundobada, fr. loi Gombette. For de
i Burgund levende Romere lod samme Konge
udarbejde Lex romana Burgundionum. Begge
Loves Tekster er udgivne af v. Salis i Mon.
Germaniæ Leges sectio I, tomus II
(1892).
P. J. J.

Burhanpur [burən↱pu.ə] (Barhampur, eng.
Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i
de indobritiske Centralprovinser i Forindien,
ligger ved Tapti under 21° 18′ n. Br. og har
(1901) 33343 Indb., hvoraf 2/3 Hinduer. Der
drives Handel, Bomulds- og Silkeindustri. Den
tidligere anselige By, som er grundlagt 1414 og
var Hovedstad for Fyrsterne af Khandesh, har
endnu fl. Minder om sin store Tid, saaledes et
gl., forfaldent Slot, der er bygget af Akbar, og
fl. Moskeer, deriblandt en, der er opført af
Aurangseb. Efter at den i Slutn. af 17. Aarh. var
kommet i Mahratternes Besiddelse, erobrede
Englænderne den 1803; men den blev dog først 1860
formelig afstaaet af Fyrsten af Gvalior.
M. V.

Buri, Maximilian von, tysk Retslærd,
f. 7. Marts 1825 i Büdingen, d. 20. Apr. 1902 i
Wiesbaden, virkede først som Sagfører, senere
(1879—96) som Medlem af Rigsretten i Leipzig.
Udrustet med stor Skarpsindighed og
spekulativ Sans fordybede B. sig med aldrig trættet
Kærlighed i de vanskeligste »almindelige«
strafferetlige Problemer, f. Eks. Læren om Skyld og
Kausalitet. Meddelagtighed o. l. Han skrev bl.
a. »Zur Lehre von der Theilnahme an dem
Verbrechen und der Begünstigung« (1860),
»Abhandlungen aus dem Strafrecht« (1862 og
senere 1878), »Über Causalität und deren
Verantwortung« (1873), »Einheit und Mehrheit der
Verbrechen« (1879), »Die Causalität und ihre
strafrechtlichen Beziehungen« (1885) og
»Beiträge zur Theorie des Strafrechts und zum
Strafgesetzbuche. Gesammelte Abhandlungen«
(1894). Han var en aarvaagen og skarp
Kritiker og Modstander af de moderne
strafferetlige Strømninger, der knytter sig til Navnet
Franz von Liszt og den internationale
kriminalistiske Forening, Af »Der Gerichtssaal«, hvori
adskillige af B.’s Afh. fremkom, var han
Medudgiver.
Fz. D.

Burial ell. Burial-Rial-Sebîli, tunesisk
Sølvskillemønt af 1 Pjasters Paalydende. Dens
nominelle Værdi er c. 43 1/2 Øre. Den vejer 3,13
gr og har en Finhed af 9/10.
Th. O.

Burian von Rajecz, Stefan, Friherre,
ung. Statsmand, f. 16. Jan. 1861, fik sin Uddannelse
i det orientalske Akademi i Wien og blev 1882
østerr.-ung. Konsul i Moskva; 1886—95 var han
Generalkonsul og diplomatisk Agent i Sofia,
1896—97 Sendemand i Stuttgart og 1897—1902 i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free