Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burgess, John William, amer. Statsretslærer og Historiker, (1844- ) - Burgh, F. C. v. d., Pseudonym for Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde. - Burghersh, se Westmoreland. - Burghley, d. s. s. Burleigh. - Burgkmair, (Burckmair), Hans, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1473-1531) - Burgmüller, Friedrich, tysk Klaverkomponist (1806-74) - Burgos, Prov. i det nordlige Spanien, Landskabet Gammel Kastilien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Berlins Univ. Hans Hovedværker er: Political
science and comparative constitutional law (2 Bd,
1890), The civil war and the Constitution (2 Bd,
1901) og Reconstruction and the Constitution
1866—76 (1902).
K. V. H.
Burgh [bu´rg], F. C. v. d., Pseudonym for
Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde.
Burghersh [↱bə.gə∫], se Westmoreland.
Burghley [↱bə.£i], d. s. s. Burleigh.
Burgkmair [↱burkma^ir], (Burckmair), Hans,
tysk Maler og Tegner for Træsnit, f. 1473
i Augsburg, d. 1531 i sin Fødeby, hvor han
virkede det meste af sin Levetid, og hvor
hans Kunst ogsaa endnu er bedst
repræsenteret. Han er Elev af sin Fader,
Thoman B., senere af M. Schongauer i Kolmar,
desuden stærkt paavirket af Dürer og af det
venetianske Maleri. 1498 blev han Medlem af
Augsburgs Malergilde. — B. er en af sin Tids
ypperste tyske Kunstnere. I sine tidligere
Værker, saaledes de tre Malerier af ital. Kirker,
hvortil bib. og legendariske Fremstillinger er
knyttede: Basilica S. Petri (1501), San Giovanni
in Laterano (1502) og Santa Croce (1504, malede
for Katharina-Klostret i Augsburg, nu i denne
Bys Galeri), viser han ved Behandlingen af
Foldekast, Benyttelsen af Guld etc. Tilslutning
til den ældre schwabiske Skole, men røber
allerede her den Formsikkerhed, der senere blev
et af hans Kunsts Kendemærker. Et Ophold i
Italien medførte hans kunstneriske Gennembrud,
hans Kunst udvikledes til større Formskønhed,
Renaissancemotiver træder frem som dekorative
Led i hans Billeder, hans Kunsts djærve, brede
Karakteristik, der i mindre Grad har Plads for
dybt Følelsesindhold, har Humanismens Aand
over sig, og B. blev den tyske Kunstner, der
særlig bragte Renaissancestilen ind over sit
Lands Grænser. Saaledes i Alterbilledet
»Madonna’s Kroning« (1507, Augsburgs Galeri), i det
store Madonnabillede i Nürnbergs german. Mus.,
i den lille Madonna smst. (1510), i »Den hellige
Familie« (1511, Berlins Museum), i Hovedværket,
det store Alterbillede »Kristus paa Korset« med
Fløjbillederne af Kejser Henrik II og St Georg
(1519, Augsburgs Galeri) etc. Fl. af disse
Arbejder udmærker sig tillige ved den smukke
Gennemførelse af de landskabelige Baggrunde,
et Træk, der ogsaa er ejendommeligt for B. og
træder frem i størst Skønhed i »Johannes paa
Patmos« (1518, Münchens Pinakotek) med dets
pragtfulde sydlandske Vegetation. Til B.’s
senere Malerier hører det af venetiansk Kunst
paavirkede »Esther og Ahasverus« (1528,
Münchens Pinakotek) og det i kulturhistorisk
Henseende interessante »Slaget ved Cannae« (1529,
Augsburgs Galeri), en Rytterfægtning i 16.
Aarh.’s Kostumer. Man har ogsaa Portrætter
fra B.’s Haand. — Lige saa stor Bet. har B.
som Træsnittegner. Som Dürer, hvis Blade var
hans Forbilleder, og andre, tegnede han
Bogillustrationer for ansete Bogtrykkere, med
kraftige Fremstillinger af Slag,
Landsknægte-Kampe, Lejrscener etc. Berømt er hans gribende
Clair-obscur Snit: Døden, der lynsnar har
kastet sig over en Kriger, som den kvæler med
begge Hænder, medens den fastholder en ung
Kvinde med Tænderne i hendes Klædebon. For
Kejser Maximilian har han givet Udkast til en
Mængde Træsnit, hvis Stokke endnu for en Del
er bevarede, i Værkerne »Weiszkunig«,
Treitzauerwein’s romantiske Levnedsbeskrivelse af
Kejseren, Kejserens store »Triumftog« (ny Udg.
Wien 1796) og »Østerrigske Hellige« (ny Udg.
Wien 1799). En »Turnierbuch« i 52 Blade (udg.
af v. Hefner, Frankfurt 1853) er et Værk af B.
og Sønnen Hans, der ligeledes virkede som
Maler. En anden og meget omfattende Side af
B.’s rige Virksomhed: Facademaleriet er der
nu kun faa Spor tilbage af. (Litt.: A. Schmidt,
»Forschungen über H. B.« [München 1888];
Dörnhöffer, »Über B. u. Dürer« [1903]).
A. Hk.
Burgmüller [↱burkmylər], Friedrich, tysk
Klaverkomponist (1806—74), levede mange Aar
i Paris og skrev der nogen Teatermusik; kendt
er hans Navn blevet ved en Mængde
Klavermusik (Potpourris, Arrangementer,
Salonstykker o. l.), der en Tid lang var meget populær,
og hvoraf »Kinder-Etuden« endnu benyttes. —
Hans Broder, Norbert (1810—36), var et
betydeligere Talent, der har skrevet Symfonier,
Ouverturer, Kammermusik og Sange. I
Schumann’s Skr omtales B. jævnlig med megen
Anerkendelse.
W. B.
Burgos [↱wurgås], Prov. i det nordlige Spanien,
Landskabet Gammel Kastilien, grænser mod N.
til Prov. Santander og Biscaya, mod V. til Prov.
Valladolid og Palencia, mod S. til Segovia, mod
Ø. til Soria, Alava og Logroño. Arealet er 14196
km2 med (1910) 395710 Indb. ell. 27 pr km2. B.
ligger mellem de cantabriske Bjerge i N.,
Floden Duero i S. og udgør en Del af den
kastilianske Højslette med en Højde af c. 700 m o.
H. Terrainet gennemstryges dog af lave
Bjergdrag og klippefulde Højdedrag og hæver sig
mod Ø. og NØ. til store Bjergpartier. Bortset
fra Prov.’s nordligste Spids, der afvandes til
den biscayiske Havbugt, hører dens nordlige Del
til Ebros og dens sydlige til Dueros
Strømomraade. Dalstrøgene er frugtbare og velvandede,
men de mellemliggende Dele er temmelig
ufrugtbare, skovløse og dækkede af magre Græsgange.
Der dyrkes Hvede, Rug og nogen Vin, foruden
at der navnlig drives Faareavl.
Bjergværksdriften er ubetydelig, skønt der findes Kul, Salt og
en Del Malme. Ligeledes er Industri og Handel
uden Vigtighed. Prov. passeres af den vigtige
Jernvej fra Madrid over B. til Miranda, hvor
den deler sig til Bilbao og til Irun. B. deles i
12 Distrikter.
Provinsens Hovedstad B. ligger 363 km
N. f. Madrid paa højre Bred af Arlanzon paa
et jævnt stigende Terrain, der øverst bærer et
Citadel, der er indrettet af Kong Josef Napoleon
i Stedet for de gl. kastilianske Kongers Alkazar
(Borg). (1910) 31489 Indb. B. er efter sp.
Forhold en ret velbygget By med forholdsvis brede
Gader og anselige Huse. Over Arlanzon fører 3
Broer paa murede Piller; for Enden af en af
disse Broer ligger Puerta de Santa Maria, der
danner Hovedindgangen til Byen; det er en ret
plump Bygning, der stammer fra Karl V’s Tid
og har Statuer af Karl V og Cid. Bl. Byens
Mindesmærker nævnes yderligere Rytterstatuen
af Karl III og den af Filip II rejste doriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
