Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd - Bureau Veritas, et internationalt Klassifikations- og Registreringsselskab - Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det russ.-sibiriske Amur-Distrikt - Bureja-Bjergene, Bjergryg i den asiatisk-russ. Amur-Prov. - Buren, d. s. s. Boers. - Burén, Axel, (1842- ), var 1892-1912 Chef for den kgl. Opera i Sthlm - Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fyldigere Indhold, og Lovene skrives ned og vokser
i Omfang, tiltrænger Folket, Høvdingerne ell.
Kongen mere skolede Embedsmænd som
Hjælpere. Særlig under en enevældig Styrelse
opstaar da let et mægtigt B., idet den ene
Hersker, der formelt har hele Magten, umuligt kan
være inde i en omfattende Statsstyrelses
mangfoldige Enkeltheder og derfor reelt maa handle
mere ell. mindre efter sine Embedsmænds
Anvisninger. Og naar ingen fri Kritik fra
Undersaatternes Side er tilladt, glider Magten da
faktisk let over i Embedsmændenes Hænder. At et
saadant altfor mægtigt og ukontroleret B.,
hvorpaa Rusland indtil den nyeste Tid afgav et
Eksempel, kan frembyde Fare for Magtmisbrug og
Korruption, er klart. Ligeledes kan en altfor
stærk Udvikling af det bureaukratiske Element
inden for Staten føre til, at Hensynet til det
formelle og det traditionsmæssige sættes i
Forgrunden til Skade for det handlekraftige
Initiativ, og at Evnen til at tage vanskelige
Eksaminer paaskønnes mere end praktisk
Duelighed. Det klassiske Eksempel derpaa er det kin.
Mandarin-System. Hvor et Embedsstyre
saaledes bliver for mægtigt, og afsondrer sig som
en særlig herskende Kaste, taler man om
Bureaukratisme. I alle moderne
Statssamfund søger man derfor ogsaa at undgaa et
for ensidigt bureaukratisk Styre ved som
Modvægt at inddrage Borgerne selv i videst muligt
Omfang i Statsstyrelsen, ikke blot hvad
Lovgivningen, men ogsaa hvad Forvaltningen og ofte
ogsaa hvad Domsmagten angaar. Særlig
udpræget er denne Tendens til at sætte
Selvforvaltning op imod bureaukratisk Styre i de
angelsachsiske Lande, navnlig da i de Forenede
Stater i Amerika samt i Schweiz.
Paa den anden Side er en udviklet
Embedsstand, altsaa et B., stadig et uundværligt
Element i en velordnet Stat, ja en Betingelse for,
at Selvstyret ved Borgerne selv ikke glider
over i Vilkaarlighed og Regelløshed ell. endog i
demagogisk Magtmisbrug og Korruption. Det er
med Rette fremhævet, at det er ikke blot den
preuss. Hær, men ogsaa den pligttro og
dygtige, omend selvbevidste preuss. Embedsstand,
som Preussen skylder sin Førerstilling inden for
Tyskland. Omvendt har man i de Forenede
Stater i Amerika i fuldt Maal faaet Ulemperne at
føle af at ringeagte Betydningen af en skolet
Embedsstand og lade de politiske Partier slaas
om Embederne som det Bytte, der retmæssigt
tilhører det ved Præsidentvalget sejrende Parti.
Her gaar derfor ogsaa Tendensen i den nyere
Tid ud paa at skabe en fast Kerne af
Embedsmænd, der ikke skifter med de skiftende
Partier. En L. af 1883 har saaledes her indført en
Eksamen som Betingelse for at kunne beklæde
visse, særligt højere Embeder, og denne Lov
udvides stadig til at omfatte fl. og fl. Embeder.
K. B.
Bureau Veritas [byro-], et internationalt
Klassifikations- og Registreringsselskab med
Hovedsæde i Paris og med Agenter og tekn.
uddannede Eksperter i alle større Havnestæder.
Selskabets Repræsentanter kontrolerer
Materialet og Bygningen af Skibe og Maskinerier,
som ønskes optagne i Klassen, lige fra den
første Beg. til Fuldførelsen, og kan derefter
udstede Certifikat for Fartøjet, hvis dette
opfylder B. V.’s Regler for Styrke og Sødygtighed.
Fartøjet bliver derefter med Oplysning om
Størrelse, Maskinkraft og væsentlige Indretning
optaget i B. V.’s Klasse og indført i det
Register, som Selskabet udgiver hvert Aar, og som
i Forbindelse med de to Gange om Maaneden
udkommende Tillæg til Registret giver alle
interesserede Parter (Redere, Assurandører,
Befragtere o. s. v.) Oplysning om vedk. Fartøjs
Tilstand, og om hvilke Farvande, det har
Tilladelse til at besejle.
Karakteren i Registret vejleder Assurandøren
ved Bestemmelsen af Assurance-Præmien og
Købmanden ved Bestemmelsen af, hvorvidt
Fartøjet egner sig til hans særlige Brug.
For at opretholde Klassen maa Fartøjet i
Tilfælde af Havari straks lade sig underkaste
Eftersyn og lade udføre de Reparationer, som
B. V. fordrer. I øvrigt beser dettes Eksperter
Fartøjet og i Damp- og Motorskibe tillige
Maskinerierne til nærmere bestemte Tidspunkter
gennem hele Skibets Levetid og angiver, hvad
der nødvendigvis maa gøres for at vedligeholde
Klassen. Resultatet af disse Eftersyn indføres i
Registret. I B. V.’s Klasse kan ogsaa optages
Skibe, der allerede er byggede, forudsat, at de
efter en Undersøgelse viser sig at være paa
Højde med Selskabets Fordringer. B. V. udgiver
desuden aarlig en Bog med Oplysninger om alle
Dampskibe over 100 t og en om alle Sejlskibe
over 50 t.
H. E.
Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det
russ.-sibiriske Amur-Distrikt, udspringer i to
Arme paa den nordlige Del af B.-Kæden,
optager efter et Løb paa 220 km fra højre Side
Njuman (270 km) (de forenede Floder kaldes
af Tunguserne Njuman-bira) og udmunder
ved Skobelzyna. Det sydvestlige Løbs samlede
Længde er 771 km, af hvilke de 287 km (fra
Tyrmas Munding) er sejlbare.
M. V.
Bureja-Bjergene, Bjergryg i den
asiatisk-russ. Amur-Prov., hæver sig stejlt op fra den
nordlige Bred af Amur og strækker sig i
nordlig Retning indtil 52° n. Br. Langs den vestlige
Skraaning løber Floden Bureja.
M. V.
Buren, d. s. s. Boers.
Burén, Axel, f. 1842, var 1892—1912 Chef
for den kgl. Opera i Sthlm. Han udnævntes paa
et for Operaen særdeles kritisk Tidspunkt og
har med sin energiske Ledelse gjort sig højt
fortjent af den sv. Syngescene.
A. M. D.
Burenin [bu↱rjenjin], Viktor
Petrovitsch, russ. Digter og Journalist, f. 1841.
Efter at have faaet sin Uddannelse paa en
Arkitektskole har B. helliget sig Litteraturen.
I nogle Aar vakte han især Opmærksomhed
ved sine humoristiske Vers i Bladet
»Gnisten«, men samtidig skrev han alvorlige
Digte, f. Eks. nogle Omdigtninger af Byliner,
og oversatte en Del fremragende Værker fra
Fransk, Engelsk og Italiensk. Efter 1865 gav
han sig udelukkende af med Journalistik og har
under forsk. Mærker skrevet Feuilletoner,
Kritikker og Parodier, først til Bladet »Skt
Petersborgske Efterretninger«, senere til »Novoje
vremja« (Den ny Tid), af hvis Redaktion han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
