Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897) - Burckhardt, Johann Ludwig, schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, (1784-1817) - Burckmair, se Burgkmair. - Burda (arab.), Betegnelse for den Kappe, som efter at have tilhørt Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske Kalifer - Burdeau, Auguste Laurent, fr. Minister (1851-94) - Burdekin, Flod i den nordlige Del af den australske Koloni Queensland - Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hans Forfattervirksomhed den vide Horisont og
det brede Grundlag, der kom ham i saa høj
Grad tilgode, da han, særlig under
Paavirkning af Vennen og Kunsthistorikeren F. Kugler,
bestemte sig for det kunsthistoriske Fag. Som
Prof. i denne Disciplin og i Historie har B.
virket i Basel, med kortere Tids Afbrydelse ved
Professor-Virksomhed i Zürich, til 1893, da han
tog sin Afsked. De to Værker, »Cicerone, eine
Anleitung zum Genuss der Kunstwerke Italiens«
(1855, 8. Opl. ved Bode, 1901), en for
kunstinteresserede Italiafarere uundværlig og meget
belærende Haandbog, samt »Die Kultur der
Renaissance in Italien« (1860: 8. Opl. ved Geiger,
1902, oversat paa Dansk), et i høj Grad
tankevækkende Arbejde med fyldige Vuer over
Aandslivets forsk. Faser, har fornemmelig bidraget til
at give hans Navn europ. Berømmelse.
Endvidere har B. forfattet »Geschichte der
Renaissance in Italien« (1867, 3. Opl. ved Holtzinger
1891), »Die Kunstwerke der belgischen Städte«
(1842), »Die Zeit Konstantin des Grossen« (1853,
3. Opl. 1898) m. m. (Litt.: Trog, »J. B.«
[1898]; Karl Joël, »B.« [1911]).
A. Hk.
Burckhardt, Johann Ludwig,
schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, f. ved
Lausanne 24. Novbr 1784, d. i Kairo 17. Apr.
1817. B., hvis Familie var fra Basel, studerede
i Leipzig og Göttingen, 1806 rejste han til
London og kom paa Blumenbach’s Anbefaling i
Forbindelse med Sir Joseph Banks og det
afrikanske Selskab, der modtog hans Tilbud om at
foretage en Rejse til det indre Afrika. Efter at
have studeret i London og Cambridge og paa
forsk. Maade hærdet sig til Foretagendet, rejste
B. 1809 over Malta til Aleppo, hvor han
forklædte sig som Muhammedaner og tog Navnet
Ibrahim ibn Abdallah. Efter to Aars Forløb talte
B. saa godt Arabisk og havde saa godt
Kendskab til Koranen og til østerlandske Sæder og
Skikke, at han kunde gaa for at være en
muhammedansk Lærd. Under sit Ophold i Syrien
besøgte B. Palmyra, Damaskus og Libanon og
rejste derefter over Land til Kairo, hvor han
vilde støde til en Karavane til Fezzan, hvorfra
han vilde forske efter Nigers Kilde. Da
Karavanens Afrejse trak ud, foretog B. 1812 en Rejse
op ad Nilen til Dongola og 1814 en anden Rejse
gennem Nubien over Berber til Suakin ved det
røde Hav. Herfra foretog han Pilgrimsrejsen til
Mekka over Djedda. I Mekka opholdt han sig
3 Maaneder og besøgte derefter Medina. Efter
at have udstaaet baade Savn og Anstrengelser
vendte han Juni 1815 tilbage til Kairo, hvor
han kastedes paa et haardt Sygeleje. Foraaret
1816 besøgte han dog Sinai, hvorfra han vendte
tilbage til Kairo og gjorde Forberedelser til sin
Rejse til Fezzan. Men hans Kraft var brudt, og
da den store Karavane endelig Foraaret 1817
var færdig til Opbrud, blev B. paa ny syg og
døde derefter. B., der var en overordentlig
samvittighedsfuld og nøjagtig Forsker, hvem
Videnskaben skylder fortrinlige Oplysninger om
Orienten, havde efterhaanden sendt sine
Dagbøger og Optegnelser til England, hvor de blev
udg. af det afrikanske Selskab under flg. Titler:
Travels in Nubia (1819), Travels in Syria and
the Holy Land (1822), Travels in Arabia (1829),
Arabic Proverbs (1830) og Notes on the Bedouins
and Wahabys (1831). Hans Samling paa 800
orientalske Manuskripter skænkede han til Univ.
i Cambridge.
H. P. S.
Burckmair [-ma^ir], se Burgkmair.
Burda (arab.), Kappe, en særlig Betegnelse
for den Kappe, som efter at have tilhørt
Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske
Kalifer og betragtedes som et Symbol for deres
gejstlige Magt. Ved Tatarernes Indfald i
Bagdad 1258 gik denne Kappe tabt tillige med
Kalifatets andre Relikvier og Kostbarheder; dog
foregav endnu de ægyptiske Herskere at være
i Besiddelse af den, og det Stykke, de udgav
for ægte, gik senere over i de tyrk. Sultaners
Besiddelse; det opbevares endnu i
Konstantinopel, hvor det under Navnet Chirke-i-sherif
(ɔ: den hellige Klædning) fremvises for de
Troende den 15. i Fastemaaneden Ramadan. Efter
denne Kappe har et berømt arab. Digt sit Navn,
forfattet af Al-Busiri (1211—94); det indeholder
en Lovprisning af Profeten, der ved i et
Drømmesyn at brede sin Kappe over Digterens Øjne
helbredte ham for Blindhed; udg. af Ralfs
(Wien 1860).
J. Ø.
Burdeau [byr↱do], Auguste Laurent,
fr. Minister (1851—94), deltog frivillig i Krigen
1870 og flygtede fra Krigsfangenskabet i
Tyskland. Han blev 1881 Kabinetschef hos
Undervisningsministeren Paul Bert og havde siden
1885 Sæde i Deputeretkammeret, hvor han var
en af det radikale Partis bedste Talere og bl. a.
en af Ordførerne for Finansudvalget. Juli
1892—Jan. 1893 var han Marine- og Decbr
1893—Maj 1894 Finansminister; kort efter blev han
Deputeretkammerets Formand indtil sin Død
s. A. B. var 1890 Frankrigs Repræsentant ved
den internationale Konference i Berlin om
Arbejderforholdene. Han har oversat filos. Skr af
Herbert Spencer og Schopenhauer, samt skrevet
Une famille républicaine. Les trois Carnot (1888)
og om Undervisningen i »borgerlig Moral«. En
Statue rejstes 1903 for ham i Lyon. (Litt:
Sismond, Histoire d’un enfant du peuple
A. B. [Paris 1895]).
E. E.
Burdekin [↱bə.dikin], Flod i den nordlige Del
af den australske Koloni Queensland,
udspringer under 18° s. Br., løber i en stor, mod N.
aaben Bue og udmunder, efter fra højre Side
at have optaget Belyando, i Upstarbai af det
stille Ocean. B., der opdagedes 1845 af
Leichhardt, udforskedes videre 1859 af Dalrymple og
1860 af Smith.
M. V.
Burdett [bə↱det ell. ↱bə.dit], Sir Francis,
eng. Politiker, f. 25. Jan. 1770, d. 23. Jan. 1844,
af en gl (normannisk) Adelsæt, ægtede 1793 en
Datter af den rige Bankier Coutts og arvede
1797 sin Faders store Godser. Under et Ophold
i Paris 1789 overværede han Møder i
Nationalforsamlingen og i Klubberne og blev stærkt
paavirket deraf. 1796 valgtes B. til Underhuset og
talte allerede 1797 imod Fortsættelse af Krigen
med Frankrig. 1802 opnaaede han Valg i
Middlesex efter en heftig og kostbar Valgkamp; men
baade dette Valg og Omvalget 1805 forkastedes
efter langvarige Undersøgelser og medførte
umaadelige Omkostninger (40000 £). Derimod
valgtes han 1807 i Westminster uden nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
