Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860) - Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under de Sacy. S. A. drog B., efter Niebuhr’s
Tilskyndelse, til Rom, hvor han 1818 blev
preussisk Legationssekretær og 1827 Ministerresident
(allerede 1823 havde han afløst Niebuhr i
Forretningerne). Han syslede meget med
antikvariske og topografiske Undersøgelser og havde
en væsentlig Del i Samlerværket »Beschreibung
der Stadt Rom« (1830—43), saavel som i
Grundlæggelsen af det tyske »arkæologiske Institut« i
Rom 1828. Desuden drev han omfattende
bibelske, ægyptologiske og liturgiske Studier, fik
1827 indført en egen Liturgi i det preuss.
Legationskapel (sammen med Richard Rothe, som
var Præst der) og knyttede 1828 nøje
Forbindelse med Kronprinsen, den senere Frederik
Vilhelm 4., under dennes Besøg i Rom. 1831
udarbejdede B. det saakaldte Memorandum del
Maggio, hvori Stormagternes Afsendinge
fremsatte deres Forslag om de fornødne Reformer
i Kirkestatens Styrelse, og han førte senere
lange Underhandlinger med Pavestolen om de
blandede Ægteskaber, uden at kunne opnaa den
ringeste Indrømmelse ell. Udsigt til en fredelig
Løsning. Han tog derfor 1837 sin Afsked, var
1839—41 Sendemand i Schweiz og blev derefter
sendt til England for at aftale Oprettelsen af det
protestantiske Bispedømme i Jerusalem. Da
dette Hverv lykkedes, blev B. Novbr s. A. fast
Sendemand og 1845 Gehejmeraad. Han var i
denne Stilling ivrig i Bestræbelsen for at knytte
de to protestantiske Stormagter, saavel
Regeringer som Folk, nøje sammen — tog derfor
ogsaa Del i den første Sammenkomst i London
1846 af den evangeliske Alliance — og var 1848
ff. en farlig Modstander af Danmark, idet han
afgjort tog Parti for den slesvig-holstenske
Opfattelse. Han skrev en Memoir on the
constitutional rights of the Duchies of Schleswig and
Holstein og protesterede 1850 imod
London-Protokollen, men underskrev dog, om end
modstræbende, London-Traktaten 1852. Under den
orientalske Krig søgte B. at drage Preussen
over til Vestmagterne imod Rusland og blev
derfor Marts 1854 kaldt tilbage fra sin Post,
vel ogsaa fordi han afgjort misbilligede
Regeringens reaktionære Retning indadtil. 1857 blev
han dog Medlem af Herrehuset og samtidig
ophøjet til Friherre. — B.’s diplomatiske Hverv
hindrede ham dog ikke i at udfolde en
omfattende videnskabelig Virksomhed. Udbyttet af
hans mangeaarige ægyptiske Studier nedlagdes
i »Aegyptens Stelle in der Weltgeschichte«
(1—3, 1844—45, 4—5, 1856—57; eng. Bearbejdelse
1847—67 med Tillæg af S. Birch). »Gott im
Geschichte« (3 Bd, 1857—58) giver en aandfuld
Fremstilling af de religiøse Ideers Udvikling,
især hos Oldtidens Folkeslag. Da et gl. gr.
Haandskrift, som 1842 var fundet paa Bjerget
Athos, blev udg. 1851, paaviste B., at det var
forfattet af Kirkefaderen Hippolytus (i 3. Aarh.)
og i et stort Værk Hippolytus and his age,
(1851), i omarbejdet Skikkelse kaldet
Christianity and Mankind (1854—55, 7 Bd), meddeltes
desuden en lærd Kildesamling til Oplysning
om den ældste kristne Kirkes Liturgi og
Forfatning. Med Kraft hævdede han i »Zeichen der
Zeit« (1855) Samvittighedsfrihed og Tolerance
imod alskens Hierarki, saavel over for den kat.
Ultramontanisme som over for den
gammellutherske Ortodoksi. Endelig bør nævnes hans
»Vollständiges Bibelwerk für die Gemeinde« (9 Bd,
1858—70, afsluttet af Holtzmann og
Kamphausen), der giver en mere omhyggelig og
sprogrigtig Oversættelse end den sædvanlige
lutherske og tillige en omfattende hist. Kommentar og
kritisk Behandling af de enkelte bib. Bøger. B.
hævder nemlig bestemt Videnskabens Frihed
ogsaa over for Biblen, men fastholder, i
Modsætning til Tübinger-Skolen, netop
Johannes-Evangeliet som det vigtigste. I Lighed hermed
havde han i et af sine ældste Skr, »Versuch eines
allgemeinen evangelischen Gesang- und
Gebetbuch« (1833, ny Udg. 1846), igen draget de gl.
Salmer frem, som Rationalismen havde
fortrængt fra Menigheden; et inderligt Trosliv var
nemlig for ham Hovedsagen. — Hans Enke,
Frances Waddington, en rig, eng. Dame, som
han havde ægtet 1817 (d. 1876), skrev A memoir
of Baron B. (1867, overs. paa Tysk af Nippold,
3 Bd, 1868—71). L. Ranke udgav 1873 B.’s
Brevveksling med Kong Frederik Vilhelm 4.
E. E.
Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker,
f. i Göttingen 31. Marts 1811, d. i Heidelberg
16. Aug. 1899. Sin betydningsfulde Lærergerning
begyndte B. som Privatdocent i sin Fødeby
1833, blev 1836 Wöhler’s Efterfølger som Lærer
ved Polyteknikum i Kassel, 1838 Prof. ved Univ.
i Marburg, 1851 i Breslau og 1852 i Heidelberg,
hvor han virkede, indtil han 1889 trak sig
tilbage. — Af B.’s eksperimentelle videnskabelige
Arbejder, der strækker sig over Kemiens forsk.
Omraader, bør fremhæves følgende:
Undersøgelserne over Cyanforbindelser og særligt de
værdifulde Arbejder over organiske
Arsenforbindelser (Kakodylforbindelser), der blev til
væsentlig Støtte for Radikalteorien;
Undersøgelserne over Højovnsgassen, der først gjorde
Fremstilling af Raajern indbringende;
omfattende Undersøgelser over Fremstilling af
metallisk Magnium, Aluminium, Krom,
Alkalimetallerne o. s. v. ved Elektrolyse og den dermed
sammenknyttede Konstruktion af B.’s
Kul-Zink-Element; de sammen med H. E. Roscoe (fra
1852—62) udførte fotokemiske Undersøgelser,
der var fremkaldte ved Iagttagelsen af det
metalliske Magniums fænomenale Lysvirkning ved
Forbrænding, og som bl. a. førte til
Konstruktionen af den saakaldte B.-Brænder; og endelig
de sammen med Gustav Kirchhoff (fra
1860) udførte Arbejder over Flammereaktioner,
der resulterede i Spektralanalysen, der
gav B. Middel til Paavisning af hidtil ukendte
Grundstoffer, som Metallerne Rubidium og
Cæsium, saavel som til Fremstilling og
Undersøgelse af disse og af virkelig rene
Forbindelser af Kalium, Natrium, Lithium, Baryum
Strontium og Kalcium. — Til Bestemmelse af
Metallernes Varmefylde konstruerede B. det
efter ham opkaldte Iskalorimeter, ved sine
talrige Undersøgelser over Luftarter skabte B. det
væsentlige Grundlag for vore nuv. Metoder til
Luftanalyse og berigede den kvalitative og
kvantitative kem. Analyse med ny specielle Metoder.
— En Rejse til Island 1846 vakte B.’s Interesse
for mineral.-geol. kem. Spørgsmaal, til hvis
Besvarelse han gav værdifulde Bidrag — paa alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
