Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulla (lat., egl. »Boble«), Amuletkapsel - Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f. Smyrna - bulla in coena Domini, se Bulle. - Bullant, Jean, fr. Arkitekt (c. 1515-78) - Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og 30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv. Landskab Bohus - Bullarium kaldes Samlingen af pavelige Buller og Brever, være sig almindelig ell. speciel - bullati doctores ell. magistri, der fik deres akademiske Værdighed ved en bulla af Paven ell. en anden Fyrste - Bulldog. Der gives to Racer, den eng. B. og den fr. B. Se Hunde. - Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske Kanton Freiburg - Bulle er opr. Betegnelse for det ved Dokumenter hængende Metalsegl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
alm., at baade Mænd og Kvinder bar een ell. fl.
B. Hos Romerne var Skikken at bære B.
væsentlig indskrænket til Børnene; de unge Mænd
aflagde deres B. samtidig med, at de ved
opnaaet Myndighedsalder iklædtes Mandsdragt
(toga virilis). B. forfærdigedes alm. af Metal;
Børn af ædel Stand bar en B. af Guld,
Fattigfolks nøjedes i Reglen med en simpel
Læderkapsel.
C. B.
Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske
Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f.
Smyrna, 620 m o. H. paa Vandskellet mellem
Böjük-Menderes (Mæander) og Gedis-Tschai
(Hermos). B. har c. 9700 Indb., der væsentligst
er tyrkisktalende og bekendte for deres
Dygtighed som Vævere.
H. P. S.
bulla in coena Domini [–↱kö.na-], se Bulle.
Bullant [by↱lã], Jean, fr. Arkitekt
(c. 1515—78). Efter at have studeret i Rom, opførte
han for Konnetablen af Montmorency 1545
Slottet i Ecouen, hans Hovedværk, hvori han
med udmærket Dygtighed har indordnet ital.
Motiver under fr. Forhold. 1557 blev han
Generaldirektør for de kgl. Slotte, men faldt i
Unaade efter Henrik II’s Død og brugte sit
Otium til litterære Arbejder, der dog hverken er
saa lærde som de l’Ormes ell. saa omfattende
som Ducerceaus. 1750 blev han Arkitekt for
Katarina af Medici. Bl. hans arkitektoniske
Arbejder kan nævnes hans Andel i Opførelsen af
Tuilerierne og det pragtfulde Palais de la Reine,
(begge ombyggede ell. ødelagte) med
geometriske Konstruktioner af Søjleordenerne; bl. hans
Skr: Reigle générale d’architecture (1564).
(E. S.). C. A. J.
Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og
30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv.
Landskab Bohus. Det bestaar af to Søer, der
er forenede ved et ganske kort Vandløb; og
Søerne er saa smalle, at de mere ligner en
Flod; især gælder det den sydlige og største,
der er c. 20 km lang.
G. Ht.
Bullarium kaldes Samlingen af pavelige
Buller og Brever, være sig almindelig ell.
speciel. Af den første Slags B. nævnes: B.
magnum a Leone Magno usque ad Benedictum
XIII (Luxembourg 1727 ff., ny Udg. ved
Tomasetti, 25 Bd, Turin og Neapel 1857—72);
Coquelines, B., privilegiorum etc. amplissima
Collectio (28 Bd, Rom 1739—44) med Fortsættelserne
B. papæ Benedicti XIV (4 Bd, Rom 1746—57) og
Bullarii Romani continuatio (til Gregorius XVI,
19 Bd, Rom 1830—59). De specielle B.
omfatter enten enkelte Institutioner og
Ordener, f. Eks. Cluniacenserne (Lyon 1680),
Karmelitterne (Rom 1718), Dominikanerne (8 Bd,
Rom 1729—40), Franciskanerne (5 Bd, Rom
1759—61) o. s. v., ell. enkelte Tidsrum, idet man
alle Vegne fra søger at samle alle Buller, som
vedk. Paver har udstedt, saaledes Thiel, Epistolæ
Romanorum genuinæ I (fra 461 til 523,
Braunsberg 1868) og de to ypperlige Værker, Gregorii
I papæ Registrum epistolarum, ed. Ewald et
Hartmann (Hannover 1892 ff.) og Ulysse Robert,
Bullaire du pape Calixte II (Paris 1892).
Foruden disse Restitutionsforsøg udgiver man de
Registre af Buller, som er udarbejdede ved
selve Pavehoffet, og som fra Innocentius III’s
Tid er meget fuldstændige. Allerede 1682 udgav
Baluze Epistolarum Inn. III libri XI, der
udgaves paa ny af La Porte du Theil (Paris 1791)
og af Migne i den store Patrologi (Bd 24—27),
og Jaffé har udg. en Samling af Gregorius VII’s
Breve (Monumenta Gregoriana, Berlin 1865). I
nyeste Tid udgives Paveregistrene fra Honorius
III’s Tid indtil Pavernes bab. Landflygtighed,
især ved de fr. Skoler i Rom og Athen, og
Kardinal Hergenröther har givet en (ufuldendt)
Udg. af Leo X’s Registre (Freiburg 1884).
Endelig har man ogsaa dannet supplerende B., der
indeholder hidtil uudgivne Pavebreve fra forsk.
Tid, saaledes Pflugk-Harttung, Acta pontificum
Romanorum inedita (3 Bd, Tübingen 1880—86)
og Löwenfeld, Epistolæ pontificum Romanorum
ineditæ (Leipzig 1885).
H. O.
bullati doctores ell. magistri, Betegnelse for
saadanne graduerede, der ikke fik deres
akademiske Værdighed af et Univ., men ved en
bulla af Paven ell. en anden Fyrste, der havde
den saakaldte pfalzgrevelige Ret til at kreere
Doctores. Saadanne Doctores nød derfor ofte,
navnlig i det med. Fakultet, kun ringe Anseelse.
Cl. W.
Bulldog [↱bu£dåg]. Der gives to Racer, den
eng. B. og den fr. B. Se Hunde.
Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske
Kanton Freiburg, ligger paa en frugtbar Slette (760
m o. H.) ved Freiburg—Lausanne-Jernbanen og
har c. 3500 Indb. og Handel med Kvæg, Ost og
Træ.
G. Ht.
Bulle er opr. Betegnelse for det ved
Dokumenter hængende Metalsegl, men bruges ogsaa
om den Kapsel, der omslutter et saadant Segl,
og endelig om selve Dokumentet, hvortil det
er anbragt. I det mindste fra Midten af 6. Aarh.
brugtes saadanne Metalsegl af Paverne. Senere
anvendte Karolingerne i Frankrig og Tyskland
Segl af Bly, undertiden af Guld, og nu og da
i den flg. Tid udstyredes særlig højtidelige
Kongebreve endnu med Guldsegl; deraf
kommer Betegnelsen »Gyldne B.« (s. d.). Særlig
bruges Ordet B. om Pavebrevene, der var
forsynede med Blysegl; selve det pavelige
Kancelli har dog aldrig optaget denne Sprogbrug.
Pavens B. var opr. aabne Blade af Papyrus, fra
11. Aarh. Pergamentblade; Sproget er altid
Latin, kun til de »unerede Grækere« (s. d.)
udstedtes B. paa Græsk. Formularerne blev
efterhaanden faste; fra Gregorius den Store’s Tid
betegner Paverne sig saaledes ved Titlen
Episcopus, servus servorum Dei (Biskop, Guds
Tjeneres Tjener). Det er særlig Leo IX, Urbanus
II og Innocentius III, der har udviklet det
 |
| Pavelig Blybulle, 12. Aarh. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
