Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878) - Bulgaris, Eugenios, gr. Teolog, (1716-1806) - bulgarisk Sprog og Litteratur - Bulghar Dagh, se Taurus. - Bulhao-Pato, Raimundo Antonio de, portugisisk Digter, (1829-1912) - Bulhar, Havneplads i Britisk Somaliland, 80 km V. f. Berbera. - Bulias, se Bunas. - Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse af Sultfølelsen - Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle med store, tykke, aflang-ovale Skaller - bulk, in, eng. Udtryk for, at Lasten er anbragt løst i Skibet, f.Eks. Kornvarer, Kul etc. - bulkhead, eng, Udtryk for en Skillevæg i et Skib - bull (eng.), Børsforretningsmand, der spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende Prisbevægelse - Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sat under Tiltale, men Rigsretten frikendte ham,
dog med Tilkendegivelse af streng Dadel over
hans Færd.
E. E.
Bulgaris [↱vulgaris], Eugenios, gr. Teolog,
f. 10. Aug. 1716 paa Korfu, d. 1806, var sin Tids
betydeligste gr.-ortodokse Teolog og Fører inden
for hele det gr. Aandsliv. Han opholdt sig i en
Aarrække i Tyskland og blev anbefalet af
Frederik den Store til Katharina II, som 1775
gjorde ham til Biskop af Cherson. Ikke blot i
Teologien, men i Filosofien, Matematikken og
Filologien gav B. en betydelig Indsats, og han var
en fremragende Pædagog. Bl. hans Skr er en
omfattende Dogmatik. Han oversatte adskillige
klassiske vesterlandske Værker, lige fra
Æneiden til Afh. af Voltaire. (Litt.: Vretos,
Biographie de l’Archevêque E. B. [Athen 1860]).
A. Th. J.
bulgarisk Sprog og Litteratur. Det
bulgariske Sprog hører til de slaviske Sprog og
tales ikke blot i Kongeriget Bulgarien, men ogsaa
mere ell. mindre spredt S. f. dettes ny Grænser,
navnlig i Makedonien. Den ældste Form af et i
disse Egne talt slavisk Sprog haves i det
oldslaviske ell. kirkeslaviske Sprog, som af mange
nyere, efter Schleicher’s Forbillede, ligefrem
benævnes Oldbulgarisk (Modstanderne af denne
Benævnelse indvender bl. a., at man derved dog
nærmest maa tænke paa det af de gl. Bulgarer
talte, ganske ubeslægtede Sprog), men som for
øvrigt maa have haft en langt større
Udbredelse mod NV., end det b. S. nu har. I
Haandskrifter fra 12. Aarh. af finder vi en
middelalderlig Overgangsform til det nuv. b. S. Dette
sidste er af alle de slaviske Sprog det, der
fjerner sig mest fra den for disse fælles Type.
Det er saaledes det eneste af dem, der næsten
ganske har opgivet Kasusbøjningen og erstattet
den med Præpositioner. Afvigende fra
Søstersprogene, men stemmende med de ikke-slaviske
Nabosprog Albanesisk og Rumænsk, har
endvidere Bulgarisk f. Eks. udviklet en efterhængt
bestemt Artikel og, som tillige Nygræsk, tabt
Verbernes Infinitivform. I Ordforraad er det
meget stærkt paavirket af Nabosprogene, navnlig
Osmanisk-Tyrkisk; om der ogsaa findes
Reminiscenser fra de gl. tyrk. Bulgarers Sprog, er
meget tvivlsomt. Sproget skrives med kyrillisk
Alfabet; Retskrivningen er endnu temmelig
vaklende. Den bedste Grammatik er af Cankof
(Wien 1852), med Ordfortegnelse; bulg.-fr.
Ordbog af L A. Bogoroff (Wien 1869); bulg.-russ.
af Duvernois (Moskva 1885—89). — Den
bulgariske Litteratur er endnu kun i sin Beg.
og daterer sig først fra 19. Aarh., væsentlig
endog først fra Landets politiske Genfødelse.
Medens den trykte Litt. før den Tid næsten
udelukkende indskrænkede sig til nogle Oversættelser,
som man af Mangel paa Trykkerier endog ofte
havde Vanskelighed ved at faa udgivne, er
Forholdet nu meget forandret, ligesom overhovedet
alt, hvad der vedrører Undervisningsvæsenet
har taget et overordentlig stort Opsving. Af
originale Litteraturfrembringelser kan f. Eks.
nævnes Digte af Rakovski (ogsaa Historiker, men
yderst ukritisk og fantastisk), hist. Arbejder af
Drinov, Noveller af Karavelov o. a. Betydelige
Fortjenester har det bulgariske litterære
Selskab (først i Braila, nu i Sofia) indlagt sig.
En uforholdsmæssig Del af Nationens litterære
Arbejde er viet Journalistikken. I Modsætning
til hele denne nyere Litt. ejer det bulgariske
Sprog i sin Folkedigtning, der ligner
den serb., en Skat af overordentlig Rigdom og
Interesse, og en Mængde Samlinger af saadanne
er udgivne (hertil maa ikke regnes den af
Verković under Titlen »Le Véda slave« [I, Belgrad
1874; II, Petrograd 1881] udgivne Samling, der
er et Falskneri). Prøver paa Oversættelser
findes i Čelakovsky, »Sammlung slavischer
Volkslieder« (Prag 1822—27, 3 Bd); A. Dozon,
Chansons populair es bulgares (Paris 1875); G. Rosen,
»Bulgarische Volksdichtungen« (Leipzig 1879)
samt paa Dansk ved J. Grove. Smlg. for øvrigt
Jireček, Bibliographie de la littérature bulgare
moderne 1806—70 (Prag 1872); Jagić, »Sprache
und Litteratur der heutigen Bulgaren« (i
Deutsche Rundschau XXIV, 1880).
Vilh. Th.
Bulghar Dagh [bul↱gar-↱dag], se Taurus.
Bulhão-Pato [bu↱ljăū-↱patu], Raimundo
Antonio de, portugisisk Digter, f. 3. Marts
1829 i Bilbao, d. 24. Aug. 1912 i Lissabon. Som
Medlem af det derværende Videnskabernes
Akademi har han udg. Cartas de Affonso de
Albuquerque. Som Digter har han især Bet. ved sine
lyriske og episke Poesier; han maa nærmest
betegnes som Romantiker. Allerede B.’s første
Versos (1850) tiltrak Læserne ved Friskhed og
Klangskønhed; senere fulgtes de (1867) af et
nyt Bd Digte med samme Titel samt af Paquita
(1866, fortællende Digt, skrevet fl. Aar tidligere),
Canções da tarde, Flores agrestos, Paizagens,
Cantos e Satiras, Novos Cantos e novas Satiras,
Canções e Idyllios og Livro do Monte, tillige et
Par dramatiske Arbejder. Han har desuden
oversat Shakespeare’s »Hamlet« og »Købmanden
i Venedig« foruden Værker af nogle fr.
Forfattere.
(E. G.). Chr. H.
Bulhar [bu↱ljar], Havneplads i Britisk
Somaliland, 80 km V. f. Berbera.
Bulias, se Bunas.
Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse
af Sultfølelsen. Kan forekomme ved Sukkersyge,
Bændelormesygdom og forsk. nervøse Lidelser.
K. H. K.
Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle
med store, tykke, aflang-ovale Skaller; Dyret
ligner Havesneglene. De lægger meget store Æg,
der er forsynede med ret tyk Kalkskal.
C. M. S.
bulk, in [in-↱bă£k], eng. Udtryk for, at Lasten
er anbragt løst i Skibet, f. Eks. Kornvarer, Kul etc.
bulkhead [↱bă£khed], eng. Udtryk for en
Skillevæg i et Skib; det tilsvarende danske Ord
er Skod (s. d.) ell. sjældnere Skot.
H. P. C.
bull [bu£] (eng.), Børsforretningsmand, der
spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende
Prisbevægelse. Smlg. baisse.
(E. M.). C. Th.
Bull, Edvard, norsk Historiker, Søn af
nedenn. E. I. H. B., f. i Kria 4. Decbr 1881,
Student 1899, cand. mag. 1906,
Universitetsstipendiat 1910 og Docent i Historie 1913, tog 1912
Doktorgraden med en Afh. om »Folk og Kirke
i Middelalderen, Studier til Norges Historie«
(1912), et grundigt og indholdsvægtigt Arbejde,
der kaster nyt Lys over det religiøse og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
