Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nedbørsmængden i Sofia er 65 cm om Aaret.
Med Undtagelse af Sydkysten, hvor
Vinternedbøren begynder at blive fremherskende, har
den mellemste og nordlige Del af B.
Nedbørsmaksimum om Forsommeren. — Som Helhed er
B., der hører til Balkanhalvøens Østside,
ugunstigere stillet end Vestsiden paa samme
Bredder; dette gælder i klimatisk Henseende baade
m. H. t. Varme og Nedbør, og i
plantegeografisk Henseende træder det navnlig frem i
Nord-B. og ved nedre Maritza, hvor Vegetationen
begynder at antage en Steppekarakter, der
minder om Sydrusland og det indre Lilleasien. Først
paa Sydkysten ved det ægæiske Hav faar
Planteverdenen et mediterrant, stedsegrønt Præg; i
de nordlige Egne kan de stedsegrønne Planter
ikke modstaa de lejlighedsvis optrædende stærke
Frostperioder.
Befolkningen i B. er efter 1913 vokset
til c. 4 3/4 Mill., men for de indlemmede
Distrikter haves endnu kun usikre Opgivelser. De
flg. Opgivelser er derfor i Reglen tagne fra
Folketællingen 1910. Af B.’s daværende 4337513
Indb. var i national Henseende 3497794
Bulgarer, 466117 Tyrker, 121435 Zigeunere, 79787
Rumænere, 43273 Grækere, 40118 Jøder, 18050
Tatarer, 12914 Armeniere, 3398 Tyskere og
2512 Russere. I religiøs Henseende var 3643951
Gr.-kat., 602101 Muhammedanere, 32130
Rom.-kat. og 6252 Protestanter, hvortil kom
Armenierne og Jøderne. Den gr.-kat. Kirke danner
en selvstændig Landskirke under den bulgarske
Exark. Tyrkerne i B. lever mest i de østlige
Dele, medens Grækerne fortrinsvis træffes ved
Kysten, Rumænerne ved Donau og Zigeunerne
spredt over hele Landet. Folkeoplysningen er i
Fremgang, men endnu ret utilfredsstillende, da
en betydelig Procentdel af de Værnepligtige
endnu er Analfabeter. Før 1879 var der i B. kun
Privatskoler; nu søger man gennemført, at alle
Børn fra 8—12 Aars Alderen besøger
Folkeskolerne, af hvilke der 1910 var 4674 med 8686
Lærere og 453592 Elever. I Omraader med
blandet Befolkning har hver Religion sine Skoler.
Ogsaa for den højere Undervisning har man
sørget ved Oprettelsen af Gymnasier, Realskoler
og Mellemskoler; desuden findes
Lærerseminarier, Landbrugsskoler, tekn. Skoler og
Handelsskoler. 1888 oprettedes i Sofia en videnskabelig
Højskole, der efterhaanden er vokset til et Univ.
med 3 Fakulteter; 1911 havde Univ. 70 Lærere
og 2260 Studerende.
I Henseende til Næringsveje er B.
ganske fremherskende et Landbrugsland. Over 70
% af Befolkningen lever af Agerbrug, der
drives paa gammeldags Vis og med gammeldags
Redskaber. Jorden er stærkt udstykket; store
Godser findes knap. En Del Ejendomme bliver
dog drevet af Forpagtere ell. Lejere, der
afstaar noget af Høsten til Ejeren. 1910 var c. 35
% af Landets Areal under Kultur. Langt de
vigtigste Kulturplanter er Hvede og Majs, og
derefter følger Byg, Rug, Havre, Kartofler,
Sukkerroer og Tobak, hvortil kommer en Del Ris
samt Vin og Roser. Kvægbestanden udgjorde 1905
8018816 Faar, 1370201 Geder, 2167275 Stykker
Hornkvæg, 463241 Svin, 536616 Heste, 124216
Æsler og 11828 Muldyr. Kvægavlen drives i
Reglen saaledes, at Dyrene om Sommeren
drives op paa Bjergene, medens de overvintrer i
de lavere Egne. Skovene i B. omfatter c. 21 %
af Arealet, men de røgtes paa en lidet heldig
Maade. Fiskeriet er ikke stort; der fiskes
navnlig en Del Makrel i Sortehavet samt Stør i
Donau. — Bjergværksdriften er lidet udviklet;
der findes lidt Guld samt Jern, Blyglans og
Brunkul. Iflg. Lov tilhører alle Mineraler
Staten. — Fabriksindustrien i B. er i sin
allerførste Beg. Der er dog oprettet en Del mindre
Fabrikker, der navnlig tilvirker Bomuld og
Klædevarer, Tovværk og Cigaretter samt
Sukker. Derimod spiller Husfliden en stor Rolle i
B. — Handelen med Udlandet, der hidtil er
sket over Sortehavet, ad Donau ell. med
Jernbaner, der fra Serbien over Sofia, Philippopel
fører til Konstantinopel, har nu ogsaa Adgang
til det ægæiske Hav, hvor B. har Havnen
Dedeagatsch. Der udføres navnlig
Jordbrugsprodukter og Kvægavlsprodukter. 1912 indførtes for
150 Mill. Kr., medens der udførtes for 120 Mill.
Kr. S. A. indgik i B.’s Havne i alt 18299 Skibe
med tilsammen 4 1/2 Mill. t. B.’s egen
Handelsflaade bestod 1913 af 6 Dampskibe med 4042 t
og 3 Sejlskibe med 402 t. S. A. havde B. 2231
km Jernveje, der tilhørte Staten, og 195 km, der
tilhørte private Selskaber. B.’s første Jernbane
fra Varna til Rustschuk aabnedes allerede 1866.
Telegrafliniernes Længde var 1912 6613 km med
370 Telegrafstationer. Telefonvæsenet er endnu
ret svagt udviklet. Postvæsenet havde 1912 2342
Kontorer og besørgede 26 1/2 Mill. Breve, 26 Mill,
Postkort, 26 Mill. Aviser og Tryksager samt 3/4
Mill. Pengebreve med i alt 70 Mill. Kr.
B. er et arveligt konstitutionelt Monarki, hvis
Hersker siden 1908 fører Titlen Bulgarernes
Konge ell. Zar. Forfatningen er dateret 17. Apr.
(gl Stil) 1879 i Tirnova, men revideret 15. Maj
1893 og 8. Juli 1911. Nationalforsamlingen
(Sobranjen) bestaar af 213 Medlemmer, der
vælges af Folket ved lige og almindelig
Valgret paa 4 Aar. Sobranjen samles hvert Aar.
Ved særlige Lejligheder som
Forfatningsændring, Fyrstevalg e. l. sammenkaldes den
saakaldte store Sobranje, der bestaar af dobbelt
saa mange Medlemmer som den alm. Sobranje;
den store Sobranje behandler kun de Sager, for
hvilke den indkaldes. Alle bulg. Borgere er lige
for Loven; Adelsskab uddeles ikke. Ministrene
er ansvarlige for Kongen og for
Nationalforsamlingen. I administrativ Henseende deles B. i
Dept., der atter deles i Distrikter.
Forsvarsvæsenet organiseredes straks, da Staten var
blevet oprettet, og Organisationen udstraktes
efterhaanden til de indlemmede Distrikter.
Hæren rekrutteres ved alm. og tvungen
Værnepligt. Den begynder ved 20-aars Alderen og
varer 26 Aar, hvoraf Infanterister tjener 2 og
de andre Vaabenarter 3 Aar i den aktive Armé,
hvorefter de i 18 Aar tilhører Linien, 4 Aar
første Ban og 2 Aar andet Ban af Landeværnet
(opoltchenge). Muhammedanerne har dog hidtil
kunnet købe sig fri for Militærtjeneste ved at
betale en Skat paa c. 15 Kr om Aaret i de
første 10 Aar og derefter 7 1/2 Kr. om Aaret i de
flg. 10 Aar. De, som i øvrigt slipper for
Militærtjeneste, maa i 20 Aar betale en aarlig Skat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
