Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 237 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau) - Bukranion (gr.), et Oksekranium. B. var hos Grækerne og Romerne et Offersymbol - Buksbom, se Buxus. - Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ - Buksbomtræ af Buxus sempervlrens er gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og holdbart - Bukser, se Dragt. - Buksnæs, Herred, Vesteraalen og Lofoten Fogderi, Nordlands Amt - Bukuresci, d. s. s. Bukarest. - Bulacan, By i Provinsen af samme Navn paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af Pampagna-Flodens Delta - Bulak, Kairos Havnestad - Bulak-ed-Dakrur, arab. By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside - Bulala, se Fittri. - Bulama, d. s. s. Bolama, se Bissagos-Øerne. - Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den vegetative Formerings Tjeneste staaende Yngleknop - Bulbjerg, se Bolbjerg. - Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1786 var det forenet med Galizien; men 1849
blev det gjort til et eget Kronland og fik lokalt
Selvstyre 1861; siden har Landet været i
stærk økonomisk og kulturel Udvikling. (Litt.
Splény, »Beschreibung der B.« [Tshernovitz
1893]; »Die Österreichisch-Ungarische
Monarchie in Wort und Bild«, Bd 20, Bukowina [Wien
1899]).
G. Ht.

Bukranion (gr.), et
Oksekranium. B. var hos
Grækerne og Romerne et
Offersymbol og anbragtes derfor i den
senere antikke Kunst ofte som
Forsiring paa Altre, Grave,
Metoper o. l.; ved Hornene
hænger Offerbaand. En
Række B., ofte forbundne ved
Guirlander, danner en
Bukraniefrise.
C. A. J.

Bukranion.

Buksbom, se Buxus.

Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede
og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ, mest
stedsegrønne Buske uden Mælkesaft. 30 Arter,
fordelte paa 6 Slægter. Den vigtigste af disse
er Buksbom (se Buxus).
A. M.

Buksbomtræ af Buxus sempervirens er
gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og
holdbart. Det, der kommer fra Sydfrankrig, Italien,
Spanien og Vestindien, anvendes til
Drejerarbejder og til Træblæseinstrumenter, medens
man til Klodser for Træsnit kun kan bruge det
langt mere homogene B. fra Tyrkiet,
Lilleasien, Persien og Kaukasus. Tyrkiet og
Kystlandene leverer dog nu kun meget lidt B., da
der her har været anvendt en fuldstændig
Rovdrift. Meget af, hvad der i Handelen gaar
under Navnet B., stammer fra andre Træer,
saasom forsk. Arter Eucalyptus, Ticoma
pentaphylla, Cornus florida (Korneltræ) o. fl.
K. M.

Bukser, se Dragt.

Buksnæs, Herred, Vesteraalen og
Lofoten Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 5524 Indb.,
er den sydvestlige Del af den store Vestvaagø,
mod N. landfast med Borge Herred, mod S. og
Ø. begrænset af Vestfjorden. B. udgør den
bedste Del af Lofoten med godt Agerbrug, en
udviklet Kvægavl og fornemmelig en fiskerig Kyst,
hvor nogle af de mest besøgte Vær findes.
Dækket af en ganske betydelig Skærgaard ligger
her efter hinanden Balstad Vær paa
Vestsiden af Buksnæsfjord, paa Spidsen af Halvøen
mellem denne Fjord og Finstadpollen ligger
Ure og Ø. f. Fjorden Stene og Stamsund,
samtlige store Fiskevær med Landhandlerier
og betydelig Bebyggelse. B. er delt i to Sogne,
B. Hovedsogn, vestligst, og Hol Anneks
Ø. f.; begge Kirker ligger ved Buksnæsfjorden.
I Stamsund findes en Fabrik for Tilgodegørelse
af Fiskeriprodukter. Antagen Indtægt 1910:
652200 Kr, Formue 1696000 Kr. Herredets Areal
er 169 km².
(J. F. W. H.). M. H.

Bukuresci [buku↱re∫t_i], d. s. s. Bukarest.

Bulacan, By i Provinsen af samme Navn
paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af
Pampagna-Flodens Delta, lidt N. f. Manila med
11000 Indb., der driver Sukkerfabrikation og
Tilvirkning af Tæpper og Maatter.
M. V.

Bulak [bu.↱la._h], Kairos Havnestad, kun
adskilt fra Byen ved den her ikke videre brede
Ismaïlieh-Kanal, og nu nærmest en Del af Kairo.
Fra B. udgaar Forbindelsen ad Floden ikke blot
med de nærmere Egne og Steder, men ogsaa
med Øvre-Ægypten og med Nubien o. a.
sydligere Lande ved Nilen, til hvilke dog
Omladning maa finde Sted ved Katarakten, der kun
kan passeres af helt smaa Fartøjer. I de sidste
Aar, efter at Jernbanen er ført til Assuan og
nogle km videre, forbi Katarakten, foregaar dog
en stor Del af Forsendelserne til og fra
Øvre-Ægypten ad Bane og ikke til Skibs. I B. anlagde
Mehemed Ali adskillige Fabrikker o. l.
Etablissementer, saaledes et stort Bogtrykkeri, fra
hvilket der er udgaaet mange arab. Bøger, ikke
mindst af den gl. arab. Litt. I et andet
Trykkeri i B., der ikke mere anvendtes som saadant,
indrettedes 1858 Ægyptens første oldægyptiske
Museum, der 1891 flyttedes til Khedivens nu
nedrevne Palads i Ghiseh og derfra 1902 til Kairo.
Pladsen i B. var uheldig og farlig. Nilens
Oversvømmelser truede oftere med at skylle
Museet med hele dets Indhold bort. Der findes
ogsaa i B. fra Mehemed Ali’s Tid en
Papirfabrik, et Jernstøberi, et Arsenal, et Fængsel og
en Sindssygeanstalt m. m. I B. rører sig et ægte
østerlandsk Liv, næsten mere end i Kairo. Uden
for B. strækker sig en langstrakt Ø i Nilen,
Gesireh-B., paa hvilken Khediven i Anledning
af Indvielsen af Sues-Kanalen 1869 opbyggede
et pragtfuldt Palads, i hvilket hans fyrstelige
Gæster modtoges. Siden solgtes Palæet med
Have til en Pasha, der atter har afhændet det
til et Aktieselskab, der driver det som Hotel. De
tilstødende Dele af Øen er i de sidste Aar blevne
omdannede til et stort Villakvarter, der bebos
af Engelskmænd o. a. Europæere. En ny opført
Bro over Nilen yder en let Forbindelse med
Hjertet af Kairo, bl. a. med elektrisk Sporvogn.
Siden Broens Fuldendelse ses mange elegante
Europæere passere gennem B., medens man
tidligere her foruden Arabere kun saa Europæere
af tarvelige Kaar.
V. S.

Bulak-ed-Dakrur [bu.↱la._h-ed-da_hru.r], arab.
By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside,
spillede i nogle Aar en Rolle som Endepunkt
for Jernbanen til Øvre-Ægypten, saa længe som
den store Jernbanebro over Nilen ved Emlabe
ikke endnu var fuldendt. Men da Broen var
færdig, og al Forbindelse med Syden udgik fra
selve Kairo, fra Central-Stationen, tabte B.-e.-D.
hurtig sin Bet.
V. S.

Bulala, se Fittri.

Bulama, d. s. s. Bolama, se
Bissagos-Øerne.

Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den
vegetative Formerings Tjeneste staaende, paa et
vist Udviklingstrin affaldende, senere
rodslaaende og videre voksende Yngleknop, der er
udstyret med løgskællignende, Reservenæring
indeholdende Blade. Findes i Blomsterstandene
af Løg, i Højbladakslerne af Løgbærende
Tandrod, i Løvbladakslerne af Lilium bulbiferum
o. a. St.
V. A. P.

Bulbjerg, se Bolbjerg.

Bulb-Køl. Paa mindre Yachter anvendes
ofte B., der bestaar af en Plade under Midten

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>