Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel - Buk (Enkelt Bekkasin), se Bekkasiner. - Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet. - Buk bruges med flg. Bet: Stilladsbuk - Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig i Højden - Buka, den nordligste af de tyske Salomons-Øer - Bukar, se Asperula. - Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brødre), hvor efter Sagnet Gotfred, af Bouillon
slog Lejr.
H. P. S.
Buk (Enkelt Bekkasin), se
Bekkasiner.
Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet.
Bruges ogsaa som Navn for Enkelt Bekkasinen.
S. F.
Buk bruges med flg. Bet.: Stilladsbuk,
en flyttelig Understøtning for et Stillads, dannet
af et vandret Tømmerstykke, der bæres af fire
Ben. En trebenet B. dannes af tre lange
Tømmerstykker (Benene), der foroven er
drejeligt forbundne ved en Bolt, medens de
divergerer nedad; den bærer øverst oppe en Skive
(Trisse) og bruges ved Byggearbejder i
Forbindelse med et Spil i St f. en flyttelig Kran. Se
endvidere Rambuk.
A. O-d.
Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en
læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig
i Højden. Egl. en lille »Hest«.
K. A. K.
Buka, den nordligste af de tyske
Salomons-Øer, er ved Buka-Strædet adskilt fra den
sydligere liggende Ø, Bougainville. Paa Øens
Vestside ligger Carola-Havnen. B. er af særlig
Bet. for Ny-Guineas Kolonisation, da den meget
tætte Befolkning (anslaaet til 15000) hidtil har
afgivet de bedste og billigste Arbejdere.
M. V.
Bukar, se Asperula.
Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci
[buku↱re∫ti], Kongeriget Rumæniens Hovedstad,
ligger under 44° 25′ n. Br., 26° 6′ ø. L., 88 m o. H.,
c. 50 km fra Donaus nordlige Bred paa en
skovløs, men frugtbar Slette paa begge Sider
af den lille Flod Dimbovitza. (1912) 338109
Indb. B. har en betydelig Udstrækning, hvad
der dels ligger i, at en Del af Arealet er
ubebygget, dels i, at de fleste Huse kun har een
Etage. I de ældre Kvarterer er Gaderne snævre
og krumme og ofte ikke brolagte. Et vist
orientalsk Præg kan man endnu træffe i disse,
væsentligst ydre Kvarterer; men i øvrigt gør B.
med sine mange Nybygninger et moderne
vesteuropæisk Indtryk, hvortil dog maa føjes
Billedet af det ejendommelige brogede Folkeliv
med de smukke farverige Folkedragter og de
talrige Gadesælgere. De vigtigste Færdselsgader
i B. er Hovedgaden Calea Victoriei, der
gennemskærer Byen fra N. til S., de saakaldte
Bulevarder, der forløber i forsk. Retninger,
samt Gaderne paa Bredderne af den siden 1887
regulerede Dimbovitza, over hvilken fører
talrige Broer. Fremhæves maa endvidere Strada
Lipscani, der har Navn af, at dens Butikker
væsentligst fører Varer fra Leipzigermessen. Af
Byens Anlæg fremhæves Cismigiu-Parken midt i
Byen, Parken ved Slottet Catroceni, der
ligger i dens vestlige Del og er Tronfølgerens
Residens, samt den N. f. Calea Victoriei flg.
Sosea Kisselew (K.-Chausseen), der Foraar og
Efteraar er Byens Promenade og Corso; ved
K.-Chausseen ligger det naturhistoriske
Museum, det etnogr. Museum samt det geol.
Institut, og den indfattes i øvrigt af Villaer og
Anlæg. Paa fremragende offentlige Bygninger
er Byen i øvrigt ikke rig. De fleste af de mange
Kirker er byggede i Korsform og smaa og
uanselige; fl. er endog uden Taarn med Klokken
anbragt i et nærliggende Træstillads; nævnes
kan den 1656 opførte og 1834 restaurerede
Metropolitankirke med den nærliggende
Metropolit-Bolig, der ogsaa rummer
Deputeretkamrets Mødesal; den 1572 opførte Kirke Radu Voda
og det nærliggende Kapel Bucur, der anses for
B.’s ældste Bygning; Kirken Curte Veche, der
er genopbygget efter den store Ildebrand 1847,
som ødelagde en stor Del af Byen; den
smukke Antimkirke, den 1724 opførte smukke
Stavropolkirke med mange Skulpturer, den
1875—84 opførte kat. Domkirke St Joseph samt den
1767 byggede Spiridionkirke med to originale
Klokketaarne; af de 12 Synagoger er kun en
enkelt fremtrædende ved sin Skønhed. Af
andre Bygninger maa nævnes det 1864 stiftede
Univ., hvor ogsaa Senatet holder sine Møder;
1912 havde Univ. 120 Prof. og 3422 Studerende.
Endvidere maa fremhæves det kgl. Slot ell. det
tidligere uanselige Palads Golescu, der 1882—85
ombyggedes og udvidedes, det 1913 opførte
Fundatiunea Universitara Carol I, der er stiftet af
Kong Carol og rummer Bibliotek og
Foredragssale, Athenæum, det kgl. Akademi,
Nationalteatret, Nationalbanken, det 1895 opførte
Justitspalads, den 1899 fuldendte Postbygning samt
Militærskolen fra 1830. Det gl. ejendommelige
Coltzeataarn, der skal være bygget af Karl
XII’s Soldater efter Tilbagetoget fra Bender, og
som længe benyttedes som Brandstation, er nu
nedrevet. Af fremragende Privatbygninger kan
nævnes Eforiebygningen, Paladserne
Brancovanu og Sutzo samt de store ny Hoteller paa
Bulevarderne. Af Monumenter kan fremhæves
Bronzestatuen af Vojvoden Michael den Tapre,
Marmorstatue af Fyrst Michael Kantakuzeno
samt Mindesmærkerne for de fortjente
Rumænere Lazar, Radulescu, Bratianu, Catargiu,
Roseti og Pache Protopopescu.
Befolkningen i B. er ganske overvejende
rom.- og gr.-kat. Af andre Nationaliteter nævnes c.
35000 Østerrigere og Tyskere, en Del Russere,
bl. hvilke mange tilhører den russ. Sekt
Lippovanerne ell. Skopitterne, der i B. mest ernærer
sig som Droskekuske, samt nogle Armeniere
og Tyrker. Desuden findes i B. 43000 Jøder. Det
vigtigste Erhverv for B. er Handelen, og Byen
har navnlig en betydelig Indførsel. Derimod er
Industrien endnu ikke betydelig, selv om den
er i Opkomst; den beskæftiger sig særlig med
Mølledrift, Ølbryggeri, Sæbe- og Lysfabrikation
samt Glastilvirkning. B., der er Rumæniens
vigtigste Jernbanecentrum, har to Banegaarde,
der forbindes ved en Ringbane. Foruden at den
er Kongens Residens og Regeringens Sæde, er
B. Sædet for Senatet og Deputeretkamret, for
alle Ministerierne, for Kassationsretten samt for
Rumæniens Ærkebiskop. Desuden har B. det
rum. Videnskabernes Akademi, men i øvrigt
frembyder den ikke Interesse ved fremragende
Samlinger ell. Institutioner for Kunst og
Videnskab. Af humane Institutioner kan nævnes den
af Dronning Elisabeth (Carmen Sylva) stiftede
store Blindeanstalt, det af Fyrstinde Helena
Cusa 1860 grundlagte Vajsenhus,
Brancovanu-Hospitalet samt det store Militær-Hospital. Fra
1885 er B. gjort til Rumæniens Hovedfæstning,
der forsvares ved 18 detacherede Forter, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
