- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
232

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Buhl, Peter, dansk Søofficer, (1789-1812) - Buhot, Felix, fr. Maler og Raderer, (1847-98) - Buhrsten (Buhrstone, nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit), der anvendes som Møllesten. - Buhturi, d. s. s. Bohtori. - Buijsse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) - Building-Societies, se Byggeforeninger. - Buin, Piz, se Silvretta. - Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv. Simbirsk - Buisson, Ferdinand Édouard, fr. Skolemand og Forf., (1841- ) - Buitenzorg (»Sorgenfri«, sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km S. f. Batavia - Bujalance, By i Sydspanien, Prov. Gordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba - Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh. - Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Buhl, Peter, dansk Søofficer, f. 16. Maj
1789, d. 6. Juli 1812, blev allerede som 18-aarig
Kadet ansat paa den Kanonbaadsafdeling,
hvormed Kommandør St. A. Bille 1807 forsvarede
Kbhvn fra Søsiden mod den eng. Flaade. Han
skal allerede ved denne Lejlighed have ytret,
at han stykkevis vilde miste Livet i denne Krig,
hvad der virkelig ogsaa slog til. I en Kamp i
Kalvebodstrand mod de eng. Batterier ved gl.
Pesthus (Aug. 1807) mistede han den venstre
Arm. B. deltog senere i den uheldige Affære,
som 1811 under Ledelse af Løjtnant Falsen og
Major Melsted iværksattes for at fordrive
Englænderne fra Anholt. Han udmærkede sig her
paa fremragende Maade, men undgik ikke at
falde i Fangenskab. Efter at være bleven udløst
af dette kom han paany under Falsen’s
Kommando og deltog atter i dennes Angreb paa en
eng. Konvoj 4. Juli s. A. Her blev han haardt
saaret i Ryggen og for anden Gang tagen til
Fange. Det paafølgende Aar ansattes B. ved den
no. Flaadeafdeling i Fregatten »Najaden« under
Kaptajn H. P. Holm. I den blodige Kamp 6. Juli
1812 ved Lyngør i Norge, hvor Fregatten tillige
med tre Brigger kæmpede mod det eng.
Linieskib »Dictator« og en Brig, og hvor Fregatten
blev fuldstændig ødelagt, fandt han her tillige
med omtr. 130 Mand Heltedøden kun 23 Aar gl.
Holm omtaler ham i sin Rapport som et »lige
saa ædelt Menneske som en dygtig Officer«. Et
Mindesmærke er rejst for ham i hans Fødeby
Fredericia.
C. W.-S.

Buhot [by↱o], Félix, fr. Maler og Raderer,
(1847—98), Elev af Pils, Noël og École d.
beaux-arts
, Tegnelærer ved Collège Rollin, bekendt
Illustrator (Daudet’s »Breve fra min Mølle« m.
v.), har dog især vundet Navn ved sine
Raderinger: »Hôtel Dieu i Paris«,
»Westminster-Broen i London«, »Vintermorgen« etc.; 1899
udkom ved Bourcard en Fortegnelse over hans
Værker.
A. Hk.

Buhrsten (Buhrstone [↱bə.stoun],
nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit),
der anvendes som Møllesten.
(N. V. U.). O. B. B.

Buhturi, d. s. s. Bohtori.

Buijsse [↱bö^usə], Cyriel, flamsk Forf., f.
20. Septbr 1859 i Nærheden af Gent, Fætter til
de kendte Forfatterinder, Søsterparret
Rosalie og Virginie Loveling. Som
Fabrikantsøn opdroges han til at indtræde i
Faderens Forretning og sendtes for sin
Uddannelses Skyld til Amerika. Hjemvendt kastede
han sig over Litt., skrev en Bondefortælling:
»Gunstje en Zieneke« (1887). Af hans senere
Fortællinger skal nævnes: »De Biezenstekker«
og »Het recht van den sterkste« (1893), »’n
Leeuw van Vlanderen« (1900) og »Tusschen Leie
en Schelde« (1904) foruden en Mængde andre
Fortællinger. Hans Arbejder roses for deres Liv
og Friskhed.
A. I.

Building-Societies [↱bi£diŋ-så↱sa^ietiz], se
Byggeforeninger.

Buin, Piz, se Silvretta.

Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv.
Simbirsk, ved den sejlbare Karla, der nedenfor
Byen falder i Svijaga, en Gren af Volga, har en
Kirke, en Moské og c. 4500 Indb., der især
driver Agerbrug.
G. Ht.

Buisson [byi↱sǡ], Ferdinand Édouard,
fr. Skolemand og Forf., f. 20. Decbr 1841 i
Paris, studerede Filosofi og Pædagogik, var
1866—70 Prof. ved Akademiet i Lausanne og vendte
Efteraaret 1870 tilbage til Paris, hvor han
under Belejringen deltog i Oprettelsen af et
ikke-gejstligt Vajsenhus. Jules Simon udnævnte ham
1871 til Folkeskoleinspektør i Paris; men da
Biskop Dupanloup i Nationalforsamlingen
rettede et heftigt Angreb paa B. for hans stødende
Udtalelser om Faren ved at undervise Børn i
Bibelhistorie, blev Ministeren nødsaget til at
afskedige ham. Paa Ministeriets Vegne besøgte
han derefter Udstillingerne i Wien (1873),
Philadelphia (1876) og Paris (1878) og skrev
interessante Beretninger om de udstillede
Skolesager. 1878 blev han Generalinspektør for
Folkeskolerne og Aaret efter under Ferry’s
Ministerium Direktør for Undervisningsministeriets
Afdeling for Folkeskolevæsenet. I denne Stilling
har han taget virksom Del i Udarbejdelsen og
Gennemførelsen af de vigtige Love om den
gratis, tvungne og læge Undervisning i Frankrigs
Folkeskoler. 1891 blev han Docteur ès lettres.
Foruden nogle Skr i »liberal-protestantisk«
Aand, af hvilke et om Bibelhistorieundervisning
er blevet oversat paa Dansk, har han med
Bistand af en Række Videnskabs- og Skolemænd
udg. den righoldige Dictionnaire de pédagogie
et d’instruction primaire
(1878—87, 2. Udgave
Paris 1911), af hvis 4 anselige Bd de to første
indeholder et pædagogisk Leksikon, de andre
et Konversationsleksikon for Lærere. B. deltog
ogsaa i Grundlæggelsen af Tidsskr. Revue
pédagogique
.
(J. L.). Fr. Th.

Buitenzorg [↱bö^ytənzårк] (»Sorgenfri«,
sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km
S. f. Batavia, 265 m o. H. ved Foden af
Vulkanerne Salak og Gede, forbundet med Batavia
ved en Jernbane, har et sundt Klima og er
derfor yndet Sommeropholdssted for Europæere,
har mange Villaer, Guvernørens Palads og en
berømt bot. Have.
M. V.

Bujalance [wuкa↱lanþæ], By i Sydspanien,
Prov. Cordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba,
noget S. f. Guadalquivir i en frugtbar Egn. (1901)
10756 Indb., der driver en Del Klæde- og
Læderindustri. B. har et gl. maurisk Slot.
H. P. S.

Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien
og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh. Abu
Schodja Buwajh
(fejlagtig kaldet Bujeh,
hvoraf Slægtens Navn) var Landsknægthøvding
hos en af de ældre Samanider; han efterlod tre
Sønner, der erhvervede selvstændig Magt. Den
yngste, Ahmed, fortrængte den abbasidiske
Kalifs Majordomus (Emir-el-umara) og gjorde sig
945 selv til Sultan i Bagdad; Kalifen vedblev at
være Hersker af Navn. Ahmed’s Brødre
udbredte deres Magt i Persien. Her fortrængtes
Slægten omkr. 1030 af Gasnaviden Mahmud ibn
Sebektegin, og i Bagdad tilintetgjordes B.’s Magt
1058 af de tyrk. Seldshukker.
J. Ø.

Bujukdere [by↱jyk-de↱re], Bøjyk-dere,
»den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger
20 km NNØ. f. Konstantinopel ved Bosporus i
særdeles smukke Omgivelser og har talrige
Villaer. Ved B. findes den berømte, af 7 Plataner
bestaaende Trægruppe Jedi-Kardash (de syv

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free