Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes - Bugspryd, d. s. s. Bovspryd. - Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bughindebetændelse hører til de farligste Former af Sepsis. For
det andet kan der efter B. let opstaa
Forstyrrelse i Tarmvirksomheden, enten ved, at der
opstaar Knæk paa Tarmen ell. Tarmslyngning
af andre Aarsager ell. Lammelse af
Tarmvæggen. Sepsis og hindret Tarmpassage er da de
2 Hovedfarer, der er knyttede til B. Den første
har Antiseptikken lært os for største Delen at
overvinde, og derfor er B. nu en langt mindre
farlig Operation end tidligere. Mod den anden
af de nævnte Farer staar vi derimod endnu
ret hjælpeløse; det samme gælder til Dels om,
hvad man kunde nævne som endnu en Fare ved
B., nemlig den Svækkelse af Hjertets
Virksomhed (Skok), som let fremkaldes ved en navnlig
længere varende Tumlen med
Underlivsorganerne. En særlig Omhu anvendes paa
Sammensyning af Bugsaaret, for at Arret kan blive
saa fast som muligt, og her ikke senere findes
et svagere Parti i Bugvæggen, der kan give
efter og pose sig frem, hvorved opstaar en
Slags meget generende Bugvævsbrok. Ofte maa
den Opererede ogsaa derfor senere bære en
Underlivsbandage. — Da den Operation, som
Indledning til hvilken B. tidligere overvejende
hyppigst foretoges, var Ovariotomien, udførtes
en Tid lang de allerfleste B. af Gynækologer,
og det er dem, hvem de enorme Fremskridt
skyldes, som er opnaaede paa dette Omraade;
men medens B. forhen var en sjælden
Operation, der navnlig næsten aldrig udførtes paa
de sædvanlige kirurgiske Hospitalsafdelinger,
har den uhyre Udvikling af Underlivskirurgien
medført, at B. udføres ofte. — Man har af
filologiske Grunde villet ombytte B.’s tekn. Navn
Laparotomi med Cölio- (ell. Kölio-) tomi,
men næppe med Rette.
Lp. M.
Bugspryd, d. s. s. Bovspryd.
Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af
Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes
Udførselsgang ned i Tyndtarmens første Afsnit
(Duodenum). Det rene B. kan kun skaffes fra Dyr ad
operativ Vej, ell. fra Mennesker, der ved
Ulykkestilfælde har en Fistel til Bugspytkirtlens
Udførselsgang. Det rene B. undersøgtes første
Gang af Regner de Graaf (1664), men først i 19.
Aarh. opdagedes B.’s fordøjende Egenskaber.
Til kem. Undersøgelser anvendes ofte et vandigt
Udtræk af friske hakkede B.-Kirtler. Et
saadant Udtræk har omtr. samme Egenskaber
som B.
B. er en klæbrig, ufarvet og lugtfri Vædske
med alkalisk Reaktion. Sammensætningen af B.
varierer en Del efter Arten af den Føde, som
kommer ned i Tarmen. I Reglen er Vægtfylden
1,007 til 1,010, Indholdet af Tørsubstans 1,2 %, af
Salte 0,6 %, af Æggehvidestoffer 0,2 %. Af
Saltene er en stor Del Alkalikarbonater. B.
indeholder desuden lidt Slimstof (Mucin) fra
Kirtlerne i Udførselsgangens Væg og ubetydelige
Mængder af enkelte andre Stoffer. — B. er en af
de vigtigste Fordøjelsessafter, fordi den
indeholder Fermenter, der kan nedbryde næsten alle
Fødens Stoffer. De vigtigste Fermenter er flg.:
1) Trypsin (opdaget af Purkinje og
Pappenheim [1836], undersøgt af Corvisart [1857])
er et proteolytisk Ferment, d. v. s. det formaar
at spalte (nedbryde) Æggehvidestoffer.
Nedbrydningen er meget dybtgaaende, idet de
sammensatte Æggehvidestoffer spaltes i simpelt
sammensatte, krystallinske Stoffer (Aminosyrer)
og Peptoner. Nedbrydningen foregaar paa en
anden Maade end den Nedbrydning af
Æggehvidestoffer, som Mavesaftens proteolytiske
Ferment: Pepsin fremkalder. Trypsinet fordøjer
alle egl. Æggehvidestoffer, samt elastisk Væv,
derimod ikke Haar og Horn, heller ikke
Limstof (Kollagen, Gelatine), hvilket fordøjes af
Mavesaft. — Trypsinet findes ikke
færdigdannet i B., men dette indeholder kun et
uvirksomt Forstadium: Trypsinogenet. Først
ved at blandes med Tarmsaft faar B.
proteolytisk Evne, idet Trypsinogenet forbinder sig med
et Stof (maaske et Ferment) i Tarmsaften, som
kaldes Enterokinase. Denne Forbindelse
er virksomt Trypsin. Trypsinet fordøjer kun i
neutral, svag alkalisk ell. sur Vædske, stærke
Syrer (blot 0,2 % Saltsyre) standser
Virkningen.
2) Steapsin (opdaget af Eberle 1834 og
Claude Bernard 1846) er et lipolytisk Ferment,
d. v. s. det spalter Fedtstoffer i deres
Bestanddele: Glycerin og Fedtsyrer. Fedtsyrerne
forener sig med Alkalier og danner Sæber. Galden
virker fremskyndende paa denne Proces. Heller
ikke Steapsinet forekommer i virksom Form i
det rene B. Steapsinet er lidet
modstandsdygtigt og er kun virksomt i frisk B.
3) Pankreasamylase ell.
Pankreasdiastase (opdaget af Valentin 1844 og
Bouchardat og Sandras 1846) er et amylolytisk
Ferment, d. v. s. det nedbryder Stivelse og lgn.
Kulhydrater (f. Eks. Glykogen) til Sukkerarter
(Maltose og Glykose). Det virker hurtigere og
kraftigere end Spyttets amylolytiske Ferment.
4) Løbeferment, som kan faa Mælk til
at løbe sammen. I Handelen gaar kunstige
Præparater: Pankreatin, som indeholder B.’s
Fermenter undtagen Steapsinet.
Afsondringen (Sekretion) af B.
foregaar ikke uafbrudt hos Mennesket og
Kødæderne, men fremkaldes gennem Nervesystemet
ved Reflekser (s. d.). Saa snart der træder surt
Maveindhold ud i Tarmens Beg., fremkalder
dette en Refleks, som faar B.-Kirtlen til at
afsondre. Alkalikarbonaterne i det afsondrede B.
neutraliserer Maveindholdets Syre. Ogsaa
Spisning fremkalder ved Refleks ad psykisk Vej
Afsondring af B. Afsondringen er stærkest c. 2
Timer efter et Maaltid. I Døgnet afsondres
300—850 Kubikcm. ell. mere. Under
Afsondringen bliver den blege Bugspytkirtel brun og
desuden blodrig.
Fjernes (exstirperes) B.-Kirtlen
ved Operation fra en Hund (ell. andet Dyr),
faar Dyret en Sygdom, der overordentlig stærkt
ligner den menneskelige Sygdom Sukkersyge
(Diabetes mellitus), men er langt alvorligere,
da Hunden dør efter 1—2 Uger (opdaget af v.
Mehring og Minkowski 1889). 1—2 Dage efter
Operationen begynder Hunden at udskille
Sukker med Urinen, som efterhaanden kommer til
at indeholde 12 % Sukker ell. mere.
Sygdommen fremkommer ikke, fordi der intet B.
kommer ned i Tarmen, thi anbringes et Stykke af
B.-Kirtlen under Huden paa Hunden, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
