Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815) - Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1862- ) - Buggjord, den Rem, der spændes under Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet. - buggy, lavt Enspænderkøretøj. - Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Trondhjem for at observere Venuspassagen,
ansattes 1762 som Medarbejder ved den af
Videnskabernes Selskab foranstaltede Opmaaling
af Danmark, forestod 1765—77
Landmaalingskontoret som »Konduktør«, udnævntes 1768 til
Overlandmaaler og fik Ledelsen af den
saakaldte praktiske og økonomiske Landmaaling.
En »Beskrivelse af den Opmaalingsmaade, som
er brugt ved de danske geogr. Karter« udgav
B. 1779. Efter Horrebow’s Død blev B. 1777
Prof. i Matematik og Astronomi ved Kbhvn’s
Univ. og Direktør for Observatoriet, der blev
ombygget efter hans Plan og forsynet med ny
Instrumenter. En Beskrivelse af det ny
Observatorium har B. givet i Observationes
astronomicæ annis 1781, 1782 et 1783 institutæ in
observatorio regio Havniensi (1784). Efter hans
Forslag blev der oprettet smaa Observatorier i
Norge (se A. Pihl), Island, Grønland og
Trankebar. 1782 blev B. tillige Lektor i Matematik
ved Søetaten og sendtes 1798 af Regeringen til
Paris i Anledning af en Konference om
Metersystemet. I det hele blev B. altid tilkaldt af
Regeringen, hvor der behøvedes Kundskab i
anvendt Matematik og Fysik, og disse mange
heterogene Gøremaal — han var saaledes
Direktør for Enkekassen, hvis Plan han havde
udarbejdet 1774, Sekretær i Videnskabernes
Selskab fra 1801 til sin Død, Leder af Danmarks
Opmaaling, Prof. i Astronomi — var ikke uden
Indflydelse paa hans Stilling som Direktør for
Danmarks Observatorium, saa at han skuffede
de Forventninger, man tidligere havde haft om,
at han ligesom Tycho Brahe, Rømer og
Horrebow skulde kaste Glans over Danmark inden
for den astron. Verden. Foruden de ovf. nævnte
Publikationer har B. skrevet: »De første Grunde
til den rene ell. abstrakte Mathematik« (3 Bd,
1795—98, 2. Udg. 1813—14); »De første Grunde
til den sphæriske og theoretiske Astronomie
samt den mathematiske Geographie« (1796) og
har offentliggjort fl. Afh. i Videnskabernes
Selskabs Skr, i »Vetenskaps-Akademiens
Handlingar« i Sthlm og i Philosophical Transactions.
Enkelte Observationer har han meddelt i Bode’s
»Astron. Jahrbuch« 1790 og v. Zach’s
»Monatliche Correspondenz«, VII. Hans øvrige
Observationer ligesom hans Brevveksling i 8 Bd
findes paa Observatoriet i Kbhvn. Han beregnede
og udgav Almanakken for 1799—1815.
J. Fr. S.
Bugge-Wicksell [↱sæl], Anna Kristine
Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen,
f. 17. Novbr 1862 i Ekersund, Norge, blev 1885
Student, var i fl. Aar Medlem af Norsk
Kvindesagsforenings Bestyrelse og 1888—89 dens
Formand, men fratraadte den, da hun 1889 indgik
Ægteskab med den senere Prof. i Lund Knut
Wicksell. I Sverige blev hun snart en ivrig
Deltager i Kvindesags- og i Fredsbevægelsen,
nedlagde et betydeligt Arbejde i disse to
Bevægelser, bl. hvis mest fremtrædende og ledende
Kræfter hun hører; hun har en Aarrække
været Sekretær i Sveriges Fredsforbund og
Formand i Foreningen for kvindelig Stemmeret og
i alle Aar Medlem af den radikale
Propagandaforening »Verdandi« i Upsala. 1905 genoptog
hun sine i Kria afbrudte jur. Studier og blev
1911 cand. jur. i Lund. Fru B.-W. har foruden
Tidsskrift- og Avisartikler udg. »Hustruens
retslige Stilling« (Kbhvn 1891), »Fredsrörelsen«
(1892) og »Fredsrörelsen på 1890-talet« (1902),
de to sidste bl. »Verdandis småskrifter«.
K. V. H.
Buggjord, den Rem, der spændes under
Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet.
(C. G. B.). O. P.
buggy [↱băgi], lavt Enspænderkøretøj.
Bughinde (Peritonæum) er en
silkepapirtynd, gennemsigtig, spejlende, glat Hinde, der
beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge.
Som henhørende til de serøse Hinder danner
den en lukket Sæk, bestaaende af et indre,
visceralt, og et ydre, parietalt Blad;
dette sidste beklæder som et Tapet Bughulens
Vægge og gaar uden Afbrydelse over i det
viscerale Blad, som stramt omslutter de forsk.
Organer. Nogle af disse er kun paa deres mod
Bughulen vendende Side beklædte af B. og siges
da at ligge ekstraperitonæalt ɔ: uden
for B.; saadanne er f. Eks. Nyrerne,
Bugspytkirtlen, Blæren og Endetarmen. Andre ligger
derimod intraperitonæalt ɔ: ganske
omsluttede af det viscerale Blad, saa at kun en
lille Plet ell. Stribe lades fri til Adgang for
Organets Blod- og Lymfekar samt Nerver;
saaledes forholder sig f. Eks. Leveren, Milten,
Æggestokkene og den største Del af
Tarmkanalen (se Fig. under Bug). Den Del af B., der
i disse Tilfælde ligger mellem Organet og
Bugvæggen, kaldes dets Krøs (mesenterium).
Medens Tarmens Krøs er af en betydelig Længde
for at tillade Tarmen fri Bevægelighed, er de
andre Organers Krøs korte og stramme for at
holde Organet paa dets Plads og kaldes derfor
ogsaa Baand (ligamenta). Naar disse bliver for
lange, ell. naar de normalt uden for B. liggende
Organer undtagelsesvis har et Krøs, giver dette
Anledning til Lejeforandring, »Nedsynkning« af
vedk. Organ (f. Eks. Vandrenyre, Vandremilt,
Nedsynkning af Mavesækken). — Ligesom denne
Krøsdannelse kan opfattes saaledes, at B. af
vedk. Organ er blevet krænget ind i sig selv,
saaledes findes fl. Steder i Bughulen mere
lokale Indkrængninger af B., hvilket bl. a. giver
Anledning til Dannelsen af Net (omentum). En
saadan Indkrængning findes saaledes under
Leveren, hvor B., dannende det Winsløw’ske
Hul, krænger sig poseformig ind bag
Mavesækken; Bunden af denne Pose kommer frem
under Mavesækken og hænger i sammenklappet,
ofte ogsaa sammenvokset Tilstand som et
delvis gennemsigtigt, delvis med Fedtstriber tegnet
Forklæde mere ell. mindre langt ned foran
Tarmene under Navn af det store Net
(omentum majus). Dettes Rolle er muligvis at
forhindre Tarmene fra at stige til Vejrs og
komme i Klemme i den øverste Del af
Bughulen. Ogsaa paa fl. a. St. danner B. mere ell.
mindre konstante Indposninger, der stundom
giver Anledning til »indvendig Brok«, naar
Tarmslynger kommer i Klemme i dem. —
Hulheden mellem B.’s to Blade er kun til Stede
som en smal Spalte, Peritonæalhulen
(cavum peritonæi), der indeholder en ringe
Mængde Vædske, som, i Forbindelse med B.’s
glatte Overflade, letter Mavesækkens, Tarmens,
Blærens og Livmoderens Bevægelser. — Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
