Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bugge, Christian August, norsk Præst og teol. Forf., (1853- ) - Bugge, Cornelius Bergh, norsk Sprogagitator, (1865- ) - Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tidsskriftpressen, navnlig om sociale Spørgsmaal.
Sit socialpolitiske Program nedlagde han i et
resumerende Skrift om »Tidens mest
brændende Spørgsmaal« (1893) og har ogsaa stadig
senere i Dagspressen givet Bidrag til den
socialpolitiske Diskussion. Imidlertid havde han
fordybet sig i teol.-hist. Studier. Den første
Frugt af disse var et større, selvstændigt og
aandfuldt Værk om »Paradokserne i Jesu Kristi
Læreform« (1894), nærmere udviklet og
præciseret i hans Doktorafhandling »Jesu
Hoved-Parabler« (1895) og navnlig i dennes udvidede
tyske Udg. »Die Hauptparabeln Jesu« (1903). I
fl. Afh. (særlig i »Zeitschrift f. d. Neutestam.
Wissens.«) søgte B. dernæst at godtgøre, at
Jesus havde hentet væsentlige Dele af sin Lære
fra Essæerne. Herved kom han ind paa
Hovedemnet for sine historisk-dogmatiske
Undersøgelser i de senere Aar. De har fremfor alt
drejet sig om Kristendommens Forhold til de
filos. og religiøse Retninger i Tiden nærmest
før dens Gennembrud og dens dogmatiske
Udformning (»Das Gesetz u. Christus im
Evangelium«, 1903; »Über d. Messiasgeheimniss«,
1906; »De tre Religionsretninger i Israel paa
Kristi Tid og deres Stilling i Israels Historie«,
1908; »Mysterievidnesbyrd i det Ny
Testamente«, 1911 og »Zum Essäerproblem«, 1913).
Disse Studier har affødt hans Hovedværk, »Das
Christus-Mysterium. Studien zur Revision der
Geschichte des Urchristentums« (Vidensk. Selsk.
Skr, II, 1914 Nr 3, 1915), et af de betydeligste
Bidrag til komparativ-historisk Teologi, der fra
norsk Side er fremkommet. Sine Erfaringer som
Fængselspræst har B. samlet i en kriminologisk
værdifuld Afh. om »Vore Forbryderes moralske
Fortid. En moralstatistisk Studie« (i »Nordisk
Tidsskr. f. Fængselsvid.«, 1909).
K. V. H.
Bugge, Cornelius Bergh, norsk
Sprogagitator, f. 27. Maj 1865 i Bergen, hvor han
siden 1891 har været Forretningsmand og
Fabrikdisponent. B. har taget fremtrædende Del i
Arbejdet for at rejse det norske Folkesprog,
»Landsmaalet«, til almengyldigt Tale- og
Litteratursprog, bl. a. ved Oprettelsen af det 1913 i
Kria aabnede »Norske (Maal-) Teater«. Siden
1908 har B. været Formand i »Vestmannalaget«
i Bergen, en 1868 grundlagt Sammenslutning af
Vestlandets Maalmænd, det vigtigste Arnested
for Bevægelsens praktiske Propaganda. Siden
1911 er han derhos Formand i »Nemdi for
norrønt samarbeid«, der har til Hovedopgave at
virke for Maalsagens Politik.
K. V. H.
Bugge, Elseus Sophus, Prof. i
sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved
Kria Univ., f. i Larvik 5. Jan. 1833, d. paa
Tønset 8. Juli 1907. B. blev Student 1848, cand.
philol. 1857 og foretog de flg. Aar med
Statsunderstøttelse Studierejser i Udlandet. 1860 blev
han Universitetsstipendiat i sammenlignende
Sprogvidenskab, 1864 Lektor, 1866 Prof. ved
Kria Univ. B. har været virksom i næsten alle
Grene af den indogermanske Filologi. Medens
han har nedlagt sit Hovedarbejde i
Behandlingen af den nordiske Kulturudvikling, hvorunder
han har inddraget ogsaa den øvrige
oldgermanske Litt., navnlig Angelsachsisk, har han fundet
Tid til at levere højst betydningsfulde Arbejder
paa den sammenlignende Lingvistiks Omraade,
i lat. Filologi (Plautus), de olditaliske
Sprogarter Oskisk og Umbrisk, over det gaadefulde
etruskiske Sprog, Armenisk, romansk
Etymologi og
Zigeunersproget.
Et smukt og
kulturhistorisk
interessant Resultat
af B.’s
armeniske Studier
er hans
Paavisning af
armeniske
Laanord i
Ulfila’s gotiske
Bibeloversættelse. B.
deltog med Iver
i 1870’ernes
Bestræbelser
for at skabe
fastere
Principper for den sammenlignende
Sprogvidenskab; i hans talrige, rundt omkring i
Fagskrifter spredte Afh. er de fleste
indogermanske Sprog dragne ind. For Runestudiet har
han, sammen med Danskeren Wimmer, lagt et
nyt og sikkert Grundlag, idet han gennem en
genial Tolkning af Runelitteratur har paavist de
ældre Indskrifters nordiske Sprogform, samt de
to Runerækkers Oprindelse og indbyrdes
Forhold. Et Hovedværk er »Norges Indskrifter med
de ældre Runer« (udg. af det norske hist.
Kildeskriftfond, 1891 ff.). Som Tekstkritiker har B.
navnlig indlagt sig Berømmelse ved sin 1867
udkomne Udg. af den ældre Edda, som med eet
Slag hævede den konjekturalkritiske Fortolkning
af disse mærkelige Digte op til et højere Stade;
et udmærket Arbejde er ogsaa hans Udg. af
»Norrøne Skr af sagnhistorisk Indhold«. Paa
Folkevise-Forskningens Omraade har B.
arbejdet videre i den af S. Grundtvig begrundede
eksakte Manér og herunder leveret vigtige Bidrag
til Balladedigtningens Historie; 1858 udkom hans
Samling af »Gamle norske Folkeviser«, hvortil
et Efterslæt blev trykt 1859 i det danske
Tidsskrift »Folke«, I. Af grundlæggende Bet. er B.’s
Opfattelse af Vikingetidens nordiske Kultur
blevet. At vor Eddadigtning var blevet til i
Hedenskabets Blomstringstid (R. Keyser f. Eks. antog,
at Völuspá kunde skrive sig fra c. 500), var —
nær sagt — en fastslaaet Kendsgerning i den
nordiske Videnskab, da B. 1876, paa Grundlag
af sine Runestudier, fastslog, at intet Eddadigt
kan have eksisteret i de foreliggende Verslag,
medens den ældre Jernalders Sprogform endnu
herskede. Allerede herved rykkede denne Litt.
betydelig ned i Tiden. Men idet B. gik videre
paa den betraadte Vej, udstrakte han sine
Undersøgelser til at omfatte ogsaa det mytiske
Stof i denne Digtning, og han kom her til en
Opfattelse, som har øvet en gennemgribende
Indflydelse paa Bedømmelsen af vor gl. Kultur.
I Modsætning til Grimm’s enhedlige Opfattelse
af den germanske Mytologi — i sin »Deutsche
Mythologie« indforlivede han ogsaa hele den
 |
| E. S. Bugge. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
