Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk - Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om dens Længde, se Rektifikation. - Bue (i Musikken) - 1) se Bindebue, - 2) det Instrument, hvormed Strengene paa Strygeinstrumenter spilles ell. stryges - Bue (elektr.), det lysende Rum mellem Kulspidserne i en elektrisk Buelampe - Bueckelaer, Joachim, flamsk Maler fra Antwerpen, ( -1575) - Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den bornholmske Jarl Vesete - Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et Savblad, udspændt i en Savbue - Bueflygel, se Bueklaver. - Buefrise kalder man en løbende Række af smaa runde (romanske) ell, spidse (gotiske) Buer under en Gesims - Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fortrykt B. Spidsbuen dannes af to
Cirkellinier, som foroven støder sammen i en
Vinkel; efter Centrernes Beliggenhed kan den være
høj ell. lav (Fig. 5); i fortrykt Form kaldes
den Tudorbuen. Stigende B. med
Centrer i forsk. Højde anvendes særlig ved
Trapper; Hesteskobuen dannes af et
Cirkelsegment, der er større end en Halvcirkel (Fig.
6) ell. en Spidsbue; den forhøjede B.
fremkommer ved at fortsætte Halvcirklen nedad mod
Vederlaget ved en lodret Linie,
Kløverbladsbuen ved en Sammenstilling af forsk.
mindre Hesteskobuer, Kølbuen, ved at to
konkave Cirkelsegmenter mødes i en Spids
foroven. Der findes for øvrigt en Række Buer,
sammensatte af forsk. Former. Fig. 7 viser f. Eks.
en maurisk Bue og Fig. 8 en Sadelbue ell.
Æselrygbue.
(E. S.). C. B-r.
Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om
dens Længde, se Rektifikation.
Chr. C.
Bue (i Musikken) 1) se Bindebue, 2)
det Instrument (ital. arco, fr. archet, tysk
Bogen, eng. fiddle-stick), hvormed Strengene paa
Strygeinstrumenter spilles ell. stryges og derved
bringes til at klinge. Det bestaar af
Buestokken af haardt Træ (i Reglen Pernambuktræ),
der løber spidst til ud imod »Hovedet«, og
Haarene (Hestehaar), der er befæstede fortil i
»Hovedet« og bagtil i den saakaldte »Frosch«
(i Reglen af Ibentræ, sjældnere af Elfenben), der
ved Hjælp af en ved Haandtaget anbragt Skrue
kan bevæges lidt frem og tilbage paa Stokken
og derved stramme Haarene mere ell. mindre.
Foran Frosch’en er Stokken ofte omviklet med
Silke- ell. Metaltraad, hvorved B. fastholdes
bedre under Spillet. I øvrigt er B.’s Størrelse
og Konstruktion naturligvis noget forsk. alt
efter det Instrument (Violin, Cello, Kontrabas o.
s. v.), hvortil den hører.
S. L.
Bue (elektr.), det lysende Rum mellem
Kulspidserne i en elektrisk Buelampe. Navnet
stammer fra den eng. Naturforsker Davy’s
Forsøg 1811, ved hvilket der fra et stort galvanisk
Batteri sendtes en elektrisk Strøm gennem to
Stykker Trækul som var fæstede paa Enderne af
to vandrette, forskydelige Metalstænger, der var
førte saa nær sammen, at Kulstykkerne berørte
hinanden. Naar Kulstykkerne fjernedes noget
fra hinanden, viste det sig, at Strømmen ikke
blev afbrudt, men at den vedblev at gaa over
fra det ene Stykke Kul til det andet gennem
Luftmellemrummet, som danner en pragtfuldt
lysende Forbindelsesvej, der p. Gr. a. den
varme, opadstigende Luftstrøm antager Form af
en opadvendende B. Lysbuen er kommet til
Anvendelse i elektriske Buelamper og har i den
nyeste Tid faaet fornyet Interesse ved sin
Anvendelse til Frembringelse af højfrekvente
Vekselstrømme til traadløs Telegrafering og
Telefonering i Valdemar Poulsen’s Generator.
Abs. L.
Bueckelaer [↱bø.kə£a.r], Joachim, flamsk
Maler fra Antwerpen, i hvilken By han døde i
en ung Alder efter 1575. B. var Elev af Onklen
P. Aertsen og dennes dygtige Efterligner i
Køkkenbilleder. Hans ofte fortrinlige Arbejder
(Køkkenbilledet i Museet i Neapel) er nu sjældne,
fire i Sthlm’s Nationalmuseum.
A. Hk.
Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den
bornholmske Jarl Vesete. I Slaget ved
Hjørungavaag (985) sprang han med afhugne Hænder
over Bord, holdende begge sine Guldkister i
Armstumperne. Paa Fjordens Bund skal han
ligge som en Drage og ruge paa Guldet.
A. O.
Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et
Savblad, udspændt i en Savbue, og bruges til
Savning i Metaller. Af og til er Saven
maskindrevet ved Hjælp af en Krumtapmekanisme.
E. Th.
Bueflygel, se Bueklaver.
Buefrise kalder man en løbende Række af
smaa runde (romanske) ell. spidse (gotiske)
Buer under en Gesims; de tjener udelukkende
til Dekoration og findes hyppig i fl. Rækker over
hverandre, ofte hvilende paa smaa Konsoller.
(E. S.). C. B-r.
Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup
d’archet), Føringen af Buen ved
Strygeinstrumenter, der som oftest sker med højre Haand. B.
er en meget væsentlig Del af Teknikken for
Strygeinstrumenter; Tonens Renhed (i
Henseende til Tonehøjde) bestemmes af
Fingersætningen, venstre Haands Nedtrykken af
Strengene. Alt andet, Tonens Blødhed ell.
Styrke, Klangen, Udtrykket, Artikuleringen, kort
sagt Sjælen i Spillet, afhænger af B. Man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
