Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budenz, Joseph, tyskfødt ung. Sprogforsker, (1836-1892) - Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet var ansat til Hjælp for Sognefogden - Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Budenz [↱bu.dænts], Joseph, tyskfødt ung.
Sprogforsker, f. i Hessen 13. Juni 1836, d. i
Budapest 15. Apr. 1892. Han studerede Filologi
i Marburg og Göttingen, hvor han 1858 tog
Doktorgraden ved. en Afh. om et gr. Emne. Ved
et Tilfælde vaktes han Interesse for Ungarsk og
derefter overhovedet for de finsk-ugriske og
»ural-altaiske« Sprog. Denne Interesse førte
ham 1858 til Ungarn, hvor han derefter blev til
sin Død. 1868 blev han Docent, 1872 Prof. i
sammenlignende »altaisk« Sprogvidenskab ved Univ.
i Budapest. Af hans Arbejder kan, foruden
mange mindre Artikler i Tidsskr, især i
Nyelvtudományi közlemények
(»Sprogvidenskabelige Meddelelser«), som han
redigerede 1879—90, fremhæves en finsk Grammatik
og Læsebog (Finn nyelvtan és
olvasmányok, 1873 og 1880), en stor ungarsk-ugrisk
sammenlignende Ordbog (Magyar-ugor
összehasonlitó szótár, 1873—81) og en ufuldendt
sammenlignende ugrisk Formlære (Az ugor nyelvek
összehasonlitó alaktana, 1884—87). Han har
haft Bet. for Sprogvidenskabens Udvikling paa
dette Omraade og Erkendelsen af det ungarske
Sprogs Stilling, skønt hans Metode ikke mere
tilfredsstiller Nutidens Krav.
Vilh. Th.
Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en
Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet
var ansat til Hjælp for Sognefogden, særlig ved
Besørgelse af Forkyndelser og Tilsigelser.
P. J. J.
Budget [da. by↱sjæt ell. buð↱gæt, fr. byd↱зæ,
eng. ↱bădзit] (Oprindelse: bougette - pochette,
Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal
udtrykt Overslag over en privat Persons ell. et
offentligt Samfunds Indtægter og Udgifter i en
vis fremtidig Periode. Fortrinsvis tænker man
ved B. dog paa Statens ell. Kommunernes
Budgetter, og i denne Bet. tages Ordet i Reglen.
Oprindelsen til B. kan hist. føres langt tilbage,
endog til Kejser Augustus. I Stændertiden
udfærdigedes Specialbudgetter hyppig, naar det
gjaldt om at begrunde Nødvendigheden af ny
Indtægter; men som System begyndte B. først
at komme til Anvendelse i 16. og 17. Aarh.
Opstillingen af et B. er for de moderne Stater
ikke alene hensigtsmæssigt for at afveje, i
hvilken Grad Staten bør imødekomme de talrige
offentlige Formaal, men tillige et nødvendigt
Middel til at tilvejebringe Orden i den
offentlige Husholdning, fordi man uden et saadant B.
aldrig kunde være sikker paa at dække de
mødende Udgifter.
B. deles i et Indtægts- og et Udgiftsbudget;
men dets Konstruktion er i øvrigt meget forsk.
i de enkelte Stater og under Indflydelse af det
i hvert Land gældende Forvaltningssystem.
Statsbudgettet udarbejdes af Finansministeriet, men
opbygges ved Samarbejde fra mange forsk.
Sider, navnlig paa Forslag, udgaaede fra højere
ell. lavere Embedsmænd, samlede og sigtede
inden for Forvaltningsgrenene, dernæst inden for
de enkelte Ministerier og løbende sammen i det
endelige Finanslovforslag, der fastsættes af det
samlede Ministerium. B. bestaar saavel paa
Indtægts- som Udgiftssiden af en Række
Paragraffer med deres Konti og Underkonti, ordnede
og grupperede for Udgifternes Vedk. efter det
hele Forvaltningsmaskineri, for Indtægternes
efter de forsk. Indtægtskategorier. Undertiden
kan de fremtidige Indtægter og Udgifter
bestemmes med temmelig stor Nøjagtighed, fordi
de beror paa forud kendte Momenter ell.
erfaringsmæssig varierer inden for snævre
Grænser, saaledes Skatter paa Jorden, paalignede
efter en fast Matrikel, Udgifter til Statsgældens
Forrentning, til faste Embedsmænds Lønninger
o. s. v. I andre Tilfælde maa Overslaget bero
paa et Skøn over alle de Momenter, der kan
antages at øve deres Indflydelse paa det
fremtidige finansielle Resultat; men ofte kan
Overslaget, f. Eks. ved Beregningen af mange
Skatteindtægter, finde en værdifuld Støtte i
Erfaringerne fra de nærmest foregaaende Aar, enten
saaledes, at det tager sit Udgangspunkt i
Gennemsnittet af de tidligere Tal, hvor disse ikke
tyder paa nogen bestemt Bevægelse, ell. i den
gennemsnitlige Stignings- ell.
Formindskelseskoefficient.
For at tilvejebringe en virkelig finansiel
Oversigt er det ønskeligt, at B. inddrager alle
Statens Indtægter og Udgifter under sig. Dette er
og har navnlig tidligere ikke været Tilfældet.
Her kommer det da først i Betragtning, at der
tidligere har eksisteret mange
Specialbudgetter. Dette kan hist. forklares derved, at
Indtægterne i Stændertiden bevilgedes til
Fyldestgørelse af bestemte Formaal. Efterhaanden som
Samfundets Centralisation er skredet frem, har
man nærmet sig til B.’s Enhed; men næsten
overalt eksisterer der hist. Rester af den
overleverede Ordning. I Danmark fyldestgøres
saaledes vigtige, under Kultusministeriet hørende
Statsformaal (f. Eks. Præsternes Lønninger,
Universitetet, Kommunitetet m. m.) helt ell.
delvis ved særlige Indtægter, der ikke opføres paa
Finansloven. Dog bemærkes, at der nu paa
Finansloven opføres en særlig Indtægtsparagraf 4,
betitlet Overskuddet af Universitetets m. fl. Fond.
Noget forsk. er Forholdet i Norge, hvor f. Eks.
en stor Del Udgifter til Kirke- og Skolevæsen
skaffes til Veje ved Renteindtægter af det
saakaldte »Oplysningsvæsenets Fond«, men hvor til
sidst alle saadanne Særfonds Indtægter og
Udgifter opføres paa det af Regeringen endelig
foreslaaede og senere paa det af Stortinget
bevilgede Statsbudget. Af Bet. for Overslagets
Fuldstændighed er videre Adskillelsen mellem et
Brutto- og Nettobudget. Paa det
førstnævnte opføres paa Indtægtssiden alle Statens
Indtægter, paa Udgiftssiden alle dens Udgifter,
derunder ogsaa Oppebørsels- og
Administrationsomkostninger. I Nettobudgettet derimod opføres
paa hver Side kun Nettobeløbet af en
Indtægts- ell. Udgiftspost. Et Bruttobudget er at
foretrække, fordi det giver et fuldstændigere Billede
af de Byrder, Befolkningen bærer, og tillige
Oplysning om Forholdet mellem en Indtægts
Overskud og Oppebørselsomkostninger.
De fleste moderne Statsbudgetter er en
Blanding af Brutto- og Nettosystemet, f. Eks.
Danmarks. For Toldvæsenets Vedkommende har
Danmark saaledes Bruttobudget, for
Samfærdselsvæsenet Nettobudget. Forskellen mellem de
to Budgetformer er nu ofte mindre skarp end
tidligere; dette gælder, hvor det samlede
Overslag vel kun indeholder Nettobeløbet af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
