Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bl. Institutionerne for Undervisning,
Videnskab og Kunst maa først nævnes
det kgl. Univ., der er grundlagt 1635 i Tyrnau,
1777 flyttedes til Buda og 1783 til Pest og nu
omfatter 4 Fakulteter (Teologi, Jura, Medicin og
Filosofi; 1914: 412 Lærere og 6962 Studerende);
det er efter 1867 gjort til et nationalt magyarisk
Univ. og er rigelig forsynet med
videnskabelige Laboratorier og Samlinger, bot. Have og et
Bibliotek paa 1/4 Mill. Bd. Den polytekniske
Læreanstalt i Pest har (1914) 169 Lærere og
1868 Studenter, rige Samlinger og gode
Laboratorier. Endvidere findes et Veterinærakademi,
et Handelsakademi, Militærakademier for ung.
Officerer, et rom.-kat. Seminarium, en
protestantisk Præsteskole, et Rabbinerseminarium,
mange tekn. Skoler og et stort Antal af
Folkeskoler, Realskoler og Gymnasier. Af de
videnskabelige Selskaber fremhæves Videnskabernes
Akademi, grundet 1825, som virker for Studiet
af det magyariske Sprog og fl. Videnskaber
(undtagen Teologi). For det magyariske Sprog
virker ogsaa Kisfaludy-Selskabet, grundet 1836,
og Petöfi-Selskabet, grundet 1875.
Nationalmuseet, grundlagt 1807 af Grev Széchényi,
indeholder et stort Bibliotek (over 200000 Bd og
30000 Haandskrifter) og Samlinger for
Arkæologi, Etnografi og Naturhistorie. I Kunstmuseet,
aabnet 1905, findes Nationalgaleriet, samlet af
Fyrst Esterhazy og købt af Staten 1865, tidligere
opbevaret i Videnskabernes Akademi, samt en
moderne Malerisamling, der tidligere fandtes
i Nationalmuseet. Desuden findes der fl.
Kunstskoler, et Musikakademi, en
Kunstindustriskole, Kunstudstillinger Foraar og Efteraar i
det smukke »Kunstnerhus« i Andrassygade. Der
findes 8 Teatre, hvoraf 2 støttes af Staten
(Operahuset og Nationalteatret); ved
Forestillingerne anvendes næsten kun det magyariske
Sprog, aldrig det tyske. Af
Velgørenhedsanstalterne maa fremhæves det 1798
opførte Rochushospital (1500 Senge) i
Kerepesergade, Sindssygeanstalten i Leopoldifeld ved
Buda (for 1000 Syge) og Anstalten for
uhelbredelige Sindssyge i Engelsfeld (i Pest),
fremdeles det store Garnisonshospital og
Elisabeth-Hospitalet (grundlagt af »det røde Kors«) i
Buda, det ny Kommunehospital (720 Senge),
Stephanie-Børnehospitalet, det jød. Hospital, et
kgl. Blindeinstitut, 8 Vajsenhuse, foruden
mange andre Hospitaler, Sygehuse og Børneasyler.
Som ovf. omtalt er B. rig paa
Mineralkilder og Bade, der allerede var godt
kendte i Romertiden. Foruden de allerede
nævnte maa fremhæves paa Margit-Øen Svovlkilden
og den 120 m dybe artesiske Brønd, der leverer
36000 hl Vand i Døgnet. B.’s Kilder og Bade
benyttes i stor Udstrækning, især imod
Hudsygdomme, reumatiske og neuralgiske Lidelser.
Desuden ligger S. f. Gellert-hegy, hvor ogsaa
Elisabeth-Saltbadet findes, de 1853 opdagede
Bittervandskilder, der leverer 148000
hl Vand i Døgnet, og hvoraf de vigtigste er
Hunyadi-Jánoskilden (hvorfra der forsendes
aarlig over 1 Mill. Flasker), Rakoczy-, Frants-,
Josef- og Viktoria-Kilden.
Af B.’s Parker er den mest yndede
Városliget, der ligger i Byens nordøstlige Udkant
og indeholder den zool. Have samt et etnogr.
Museum og et Agerbrugsmuseum; her fandt en
stor Udstilling Sted 1896, til Minde om
Kongeriget Ungarns tusindaarige Bestaaen.
Margit-Øen, som tilhører Ærkehertug Josef, er en
meget smuk Park i eng. Stil; den har sit Navn
af Bela IV’s Datter St Margit, der byggede et
Kloster her, hvis Ruiner findes. N. f. Pest ligger
den hist. Slette Rákos, hvor den ung. Rigsdag
holdt sine Møder under aaben Himmel fra
10.—14. Aarh.; her ligger det kgl. Slot Gödöllö
med en smuk Park. Budas Omegn paa Donaus
højre Bred med dens ovf. nævnte Højder er
rig paa Afveksling; navnlig bliver Auwinkels
smukke Dale ved Foden af Lille Széchényi
meget besøgte af Hovedstadens Indb.
Historie. Romerne grundlagde i 2. Aarh.
e. Kr. paa det nuv. O-Budas Plads en fast Lejr,
som senere blev til Kolonien Aquincum, hvis
Navn skal være en Fordrejelse af Stedets
tidligere keltiske Navn Ak-ink ɔ: »rige Vande«.
Romernes Besiddelse varede til 376; de fik
aldrig fast Fod paa venstre Flodbred. Navnet
Pest synes at komme af det slavoniske Ord
pestj, »Ovn« (maaske af de varme, dampende
Bade), som ogsaa er blevet overført paa Byen
paa højre Donaubred, idet det magyariske Ord
Buda ogsaa bet. »Ovn«. Pest omtales først
bestemt under Geisa II (1142—61), og i 13.
Aarh., efter at Byerne var blevne ødelagte af
Mongolerne 1241, hævede den sig snart til en
anselig Stilling, idet den befolkedes med tyske
Kolonister, og allerede 1244 blev den af Bela
IV gjort til kgl. Fristad. Større Bet. fik dog
Nabobyen Buda, der voksede op omkr.
Fæstningen og Slottet, som var byggede 1247 af
Bela IV; 1361 blev Buda Ungarns Hovedstad,
og Matthias Corvinus byggede et nyt Slot her
i 15. Aarh. Efter Slaget ved Mohacz (1526) blev
Pest plyndret af Tyrkerne, og 1541—1686 var
Buda Sæde for en tyrk. Pasha. Østerrigerne
under Karl af Lothringen erobrede B. fra
Tyrkerne 2. Septbr 1686, og den blev fra nu i
Tyskernes Besiddelse. Pest var efter Indtagelsen
kun en Ruinhob, men begge Byerne arbejdede
sig dog snart op igen, navnlig Pest, der fik
stærk Tilgang af ny Kolonister, især Tyske og
Raizer, og blev begunstiget af Regeringen paa
Budas Bekostning; 1703 blev Pests Privilegium
som kgl. Fristad fornyet, 1723 blev den Sæde
for Rigets øverste Domstol, og baade Karl VI,
Maria Theresia og Josef II udvidede og
forskønnede den. Under Oprøret 1848 blev B.
Sædet for den revolutionære Regering og
Rigsdagen; i Beg. af Jan. 1849 blev den besat af
Windischgrätz og erklæret i Belejringstilstand,
men 23. Apr. rømmede Østerrigerne den atter;
Dembinski besatte den, og den blev nu af
Østerrigerne bombarderet fra Budas Fæstning, som
Magyarerne først fik indtaget efter en 17 Dages
Belejring (21. Maj) og efter General Hentzi’s
tapre Modstand. Fæstningen blev dog snart
efter rømmet af Magyarerne og taget i
Besiddelse af Russerne uden nogen Modstand (11.
Juli), hvorpaa den blev overgivet til
Østerrigerne efter Kapitulationen i Vilagos. Efter de
vigtige Begivenheder 1867 blev Pest det ung. Riges
Hovedstad og antog mere og mere en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
