Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842) - Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer bruges til Opmuring af runde Brønde. - Brøndtraad, se Crenothrix. - Brøndum, se Ancher, A. K. - Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt - Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe - Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og Kirkesogn i Kbhvn - Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk Kemiker, (1879- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Regerings Mishag, og da det samme skete
i en Afh. »Hierons Hjælm« 1820, og Østerrig
beklagede sig herover, inddroges hans
Lønning. — Imidlertid lykkedes det 1825 for B.,
ganske vist ved at ofre det meste af sin
Formue derpaa, at udsende 1. Del af sit
Hovedværk, Voyage dans la Grèce, samtidig paa Tysk:
»Reisen und Untersuchungen in Griechenland«,
indeholdende Arbejderne paa Keos; 2. Levering,
1830, indeholdt væsentlig Tydning af
Parthenons Metoper, især de vanskelige paa
Sydsiden; hermed var dog kun c. 1/4 af det
planlagte udkommet, og mere fremkom ikke; men
de heri indeholdte Arbejder grundfæstede B.’s
europ. Berømmelse. 1832 vendte han atter hjem
og blev Prof. i klassisk Filologi og Arkæologi,
samt Direktør for Møntkabinettet. Af de senere
Arbejder kan nævnes: On Panathenaic vases
(1832, Royal Society of litterature); The bronzes
of Siris (1836, Society of Dilettanti; 1837 tysk
Udg. i Kbhvn), omhandlende relief prydede Dele
af et Bronzepanser fra Kong Pyrrhus’ Tid; De
cista aënea Praeneste reperta (Kbhvn 1834).
Fremdeles udsendte han 1842 (som Formand for
Samfundet til den danske Litt.’s Fremme) en
karakterfuld Gengivelse af Aischylos’
Agamemnon, medens lgn. af Trilogiens 2 andre
Tragedier, Choëforerne og Eumeniderne, ved hans
Død var næsten afsluttede og 1844 kunde
udgives af Dorph, der tillige 1847 udgav hans
»Den Ficoroniske Cista«.
Efter B.’s rige Evner og Uddannelse kunde vel
hans Virksomhed være blevet af større Maal. Det
var ham besværligt at dvæle længe ved en Sag.
Selskabelighed, Musik, Idræt og almene
Interesser optog ham meget. Men, hvad han
præsterede, var præget af omhyggeligt Forarbejde,
overlegen Aand og klar Fremstilling. I sine
Oversættelser søger han mere at give Aand og
Tankegang end streng Nøjagtighed i
Detaillen. (Litt.: Levnedstegning af J. P. Münter
i »Rejse i Grækenland« I; Uddrag af B.’s
Rejsedagbøger ved Dorph, 1850).
H. A. K.
Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer
bruges til Opmuring af runde Brønde.
E. Su.
Brøndtraad, se Crenothrix.
Brøndum, se Ancher, A. K.
Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands
Fogderi, Nordlands Amt (1910) 3481 Indb., maa
nærmest betegnes som et Ødistrikt, om end en
større Del falder paa Fastlandet. Fjeldene
indtager en stor Del af Fastlandshalvøen; de
danner dog ikke nogen sammenhængende Masse,
men fl. fra de dybe Dale brat optaarnede
Partier, som fra Søen viser sig som lodrette
Fjeldvægge og spidse Tinder. Imellem Fjeldene
ligger brede veldyrkede Dalstrøg med god Jord,
navnlig i den sydlige Del, og en Del Løvskov.
Uden for Fastlandet kommer en lang Række
Øer, hvoraf mærkes Torgøen med det bekendte
Fjeld Torghatten, 260 m, med sit
tværtigennem gaaende Hul; sønden for Øen ligger
Torgværet, Sandvær, Horsvær,
Onstensen og Braken. V. f. Kvalø ligger den
lille, med et højt, pyramideformet Sømærke
betegnede Helgelandsflæsa, et
Grænsepunkt mellem Nordre Trondhjem« og Nordlands
Amter. Omkr. B. Kirke har der ved Sundet
dannet sig en hel liden By, Brønnøysund;
her er Dampskibsanløbssted, Telegrafstation,
Læge m. v. Herredets naturlige Beskaffenhed
har for en stor Del henvist Indbyggerne til
Fiskeri, om end Agerbrug ikke spiller nogen
liden Rolle; Skov findes kun paa Fastlandet,
Øerne er ganske træbare, men har gode
Tørvemoser. Antagen Indtægt for 1910: 475800 Kr,
Formue 1133000 Kr. Herredets Areal er c. 150
km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det
nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe. Her fandt 22.
Jan. 1849 et Sammenstød Sted mellem et Par
Hundrede Bønder, som var blevne opbragte
over en Bekendtgørelse fra Fællesregeringen i
Slesvig om Inddrivning med Magt af en
udskrevet Krigsskat, hvortil nogle
slesvig-holstenske Tropper (1Komp. Jægere og 60 Dragoner)
anvendtes. De Misfornøjede havde alt 19. Jan.
samlet sig i Rejsby og drog derfra over Brønæs
og Skjærbæk til Forballum, hvorfra mindre
Eksekutionskommandoer blev fordrevne; men da de
blev angrebne af ovenn. Kommando mellem B.
og Rejsby, blev de adsplittede med et Tab af
3 Døde, 5 Haardtsaarede og 22 Fanger, de fleste
let Saarede. Begivenheden viste klarligen, hvor
utaalelig den troblevne Befolknings Stilling var
blevet i Slesvig, og havde en ikke ringe
Indflydelse paa den danske Regerings Beslutning
om at opsige Vaabenstilstanden. 1858 rejstes en
Mindesten ved B. Kro over de trofaste Mænd,
som lod deres Liv i denne ulige Kamp.
P. Nw.
Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og
Kirkesogn i Kbhvn, tidligere et eget Sogn i
Sokkelunds Herred, Kbhvn’s Amt, fra 1. Jan. 1901
indlemmet i Hovedstaden, fra 1. Maj 1902 i
gejstlig Henseende henlagt under Vor Frue
Provsti (se Kjøbenhavn).
Brønshøjdistriktet, der omfatter den tidligere
Sogneby B., ved Frederikssundsvejen, samt
Landsbyerne Utterslev, Emdrup, Husum og Vanløse,
er 2034 ha og havde 1. Febr 1911: 18214 Indb.
(1901: 9964, 1906: 13671).
H. W.
Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk
Kemiker, f. i Varde 22. Febr 1879, blev Student
1897, tog 1. Del af polyt. Eksamen for
Fabriksingeniører 1899, Magisterkonferens i Kemi
Marts 1902 og forsvarede 27. Maj 1908 sit
Arbejde »Affinitetsstudier III« for den filos.
Doktorgrad. B. ansattes Febr 1905 som Assistent
ved Univ.’s kem. Laboratorium og 1. Jan. 1909,
efter forudgaaende Konkurrence, som Prof. i
Kemi ved Univ. og Bestyrer af det fys.-kem.
Laboratorium paa den polytekniske Læreanstalt.
Det er den fys. Kemi, som særlig har lagt
Beslag paa B.’s Interesse, og inden for denne er
det igen Affiniteten og den kem. Termodynamik,
hvormed han har arbejdet, og hvorover han
har offentliggjort talrige betydelige Arbejder,
dels i Videnskabernes Selskabs Skr og
Oversigten over dets Forhandlinger, dels i »Zeitschr.
f. physikalische Chemie« og »Zeitschr. f.
Elektrochemie«; alle B.’s Arbejder viser ham som den
ypperlige Eksperimentator og Skaber af
fortrinlig Forsøgsteknik. Uden for den nævnte
specielle Gren af Kemien har B. offentliggjort et
Arbejde: »Über den Nachweis der gewöhnlichen
Weinsäure mittels Links-Weinsäure« (i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
