Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændflade (kaustisk Flade) - Brændglas kan man kalde enhver større Samlelinse - Brænding, se Brod. - Brændlinie, se Brændflade. - Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse for det israelitiske Heloffer - Brændofferalteret, se Templet, det jerusalemske. - Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl ell. en Samlelinse forener Straaler - Brændpunkt (mat.) for en plan Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne tangerer Kurven - Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rummet. Men undertiden er B. virtuel (indbildt),
saaledes altid ved Brydning i en plan Flade,
idet Straaler, som f. Eks. udgaar fra et Punkt
under en Vandflade, ikke virkeligt, men kun
ved Forlængelse bagud skærer hinanden i
Punkter af B.; B. ligger altsaa nede i Vandet,
hvor Straalerne synes at have skaaret
hinanden. Brændlinien ses smukt, naar Solstraaler
falder skraat ned paa en ganske lav, hul,
indvendig blank Metalcylinder (en Forlovelsesring)
paa et hvidt Underlag.
H. M. H.
Brændglas kan man kalde enhver større
Samlelinse, da det Solbillede, en saadan Linse
danner, kan frembringe en betydelig
Opvarmning. Opvarmningen er desto stærkere, jo
større Linsen er, og jo kortere dens Brændvidde
er; den kan yderligere forstærkes, ved at man
bag Linsen tæt foran Brændpunktet anbringer
en lille Samlelinse, hvorved Straalerne
koncentreres stærkere. Linser, der kun skal bruges
som B., behøver ikke at være udført med den
Nøjagtighed, som kræves, naar de skal kunne
danne skarpe Billeder. Det er bekendt, at fyldte
Vandkarafler o. l. kan virke som B. og derved
undertiden foraarsage Ildebrand.
H. M. H.
Brænding, se Brod.
Brændlinie, se Brændflade.
Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse
for det israelitiske Heloffer (kalil; ogsaa ola
»det, der kommer op (paa Altret)«. Det
adskiller sig fra »Fredsofrene« ved, at det ikke
er forbundet med et Maaltid, men hele Dyret
kommer paa Altret og brændes. Som Offerdyr
anvendes Okser, Lam, Bukke, Duer og Turtelduer.
Hvor Menneskeoffer forekommer i gl. Test., er
det ogsaa B. I den ældre Tid anvendtes B. ved
særligt højtidelige Lejligheder, og ved de store
Offerfester sammen med Fredsofre. Fra Achaz’
Tid høres om et Brændoffer hver Morgen.
Præsteskriftet forordnede B. af et Lam hver
Morgen og Aften (Tamid).
J. P.
Brændofferalteret, se Templet, det
jerusalemske.
Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl
ell. en Samlelinse forener Straaler, som udgaar
fra et fjernt Punkt i Spejlets ell. Linsens Akse
(parallelt indfaldende Straaler). B. ligger selv
i Aksen; dets Afstand fra Spejlet ell. Linsen
kaldes Brændvidden. For et Hulspejl, som
er slebet efter en Kugleflade, er Brændvidden
Halvdelen af Kuglefladens Radius. For en (tynd)
Linse afhænger den af Overfladernes
Krumningsradier og Brydningsforholdet for det Stof, Linsen
er lavet af, efter Formlen 1/p = (n—1)(1/r’+1/r"),
p er Brændvidden, n Brydningsforholdet og r’
og r" de to Radier, der skal regnes positive,
naar Fladerne er udhvælvede (konvekse).
Brændvidden bliver altsaa desto mindre, jo stærkere
Linsens Stof bryder Lyset, og jo stærkere de
udhvælvede Flader er krummede. For de alm.
Glassorter er n nær ved 1,5; for en bikonveks
Linse faas derfor, dersom de 2 Radier er lige
store, p omtr. lig r. Vilde man anvende
Formlen for en Spredelinse, blev p negativ. Det
betyder, at en Spredelinse ikke har et virkeligt
B., hvor parallelt indfaldende Straaler forenes;
men Straalerne fortsættes efter at have
passeret Spredelinsen, som om de kom fra et
Punkt i Afstanden p bag denne; dette Punkt
bliver da et indbildt B. Paa samme Maade
har et konveks Kuglespejl et indbildt B. — En
Linse har to B., et paa hver Side i samme
Afstand fra Linsen. Brændvidden, der bl. a. er
bestemmende for Forstørringen ved Afb. af en
Genstand, kan kun regnes lig Afstanden fra B.
til Linsen, naar denne er saa tynd, at dens
Tykkelse er uden Bet. i Forhold til
Brændvidden, derimod ikke ved tykkere Linser ell.
Linsesystemer, der virker som en enkelt Linse og
altsaa ogsaa har en bestemt Brændvidde.
Nøjagtigere er Brændvidden Afstanden fra B. til
en vis Plan, Hovedplanen (se Linse); af
dem har en Linse 2 svarende til de 2 B. 1/p
den reciprokke Værdi af Brændvidden,
benævnes Dioptrien; ved Talangivelser af
Dioptrien forudsættes Brændvidden maalt i Meter;
en Dioptri paa 20 (ell. »20 Dioptrier«) betyder
altsaa en Brændvidde paa 1/20 m ell. 5 cm.
Brilleglas’ Styrke angives næsten altid i
Dioptrier.
H. M. H.
Brændpunkt (mat.). Ved et B. for en plan
Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier
med Cirkelpunkterne tangerer Kurven. Ofte er
der simple Relationer mellem Brændpunkternes
Afstande fra et vilkaarligt Punkt paa Kurven,
saaledes ved Ellipsen og Hyperblen. Et Punkt
er B. for en Flade, naar det er Skæringspunkt
mellem to Frembringere paa den udfoldelige
Flade bestemt ved Fladen som Ledeflade og
Kuglecirklen som Ledekurve; en Flades B.
danner alm. en Kurve.
Chr. C.
Brændsel kaldes saadanne Stoffer, af hvis
Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af
Varme. En forholdsvis ringe Mængde B.
benyttes til Opvarmning af Boliger, medens den langt
overvejende Mængde finder Anvendelse i
industrielle Øjemed, vel især til Fordampning af Vand
til Drift af Maskiner. Det er selvfølgelig kun
saadanne Stoffer, som kan skaffes til Veje i
rigelig Mængde og til en tilstrækkelig billig Pris,
der kan benyttes, hvad enten man bruger dem
saaledes, som de forefindes færdigdannede i
Naturen, ell. man først behandler dette
naturlige B. paa en ell. anden Maade for at omdanne
det med en speciel Benyttelse for Øje. B. kan
være fast, saasom Brænde, Tørv, Brunkul,
Stenkul, Kokes, Cinders, Trækul og Briketter, ell.
flydende, saasom Mineralolie, Tjæreolie og
Spiritus, ell. endelig luftformigt, som alm. Gas,
Generatorgas, Dowson-Gas, Vandgas, den paa
enkelte Steder af Jorden fremstrømmende
brændbare Gas, Højovnsgas, Acetylen og Brint. Under
alle Omstændigheder vil B. bestaa af i Naturen
forekommende organiske Stoffer ell. af
naturligt dannede ell. kunstigt fremstillede
Omdannelsesprodukter af saadanne og vil derfor
indeholde Kulstof og Brint og undertiden Svovl som
de Bestanddele, ved hvis Forbrænding der
udvikles Varme; tillige findes, navnlig altid i fast
B., Ilt samt forsk. mineralske Stoffer, der ved
Forbrændingen bliver tilbage som Aske; fast B.
indeholder ogsaa altid en Del Vand.
Bestemmende for et B.’s Værdi er 1)
Letantændeligheden, 2) Flammeevnen, 3) den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
