Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brændevinsbeskatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hvorvidt et Monopol er at foretrække, lader sig
imidlertid ikke afgøre i Alm., men maa afhænge af de
givne Forhold. Der kan saaledes vanskelig blive
Tale herom, medmindre Spiritusindustrien alt
har naaet en stærk Bedriftskoncentrering, i
hvilket Tilfælde det vil være af Bet., om denne
har formaaet at tilrive sig en monopoliseret
Stilling paa det hjemlige Marked, ell. om
Prisfastsættelsen foregaar under fri Konkurrence;
dog maa det naturligvis stadig erindres, at
Statsdrift indeholder en Fare for forretningsmæssig
og tekn. Stagnation, en Betænkelighed, der
selvfølgelig vejer stærkest til i en Tid, hvor den
tekn. Udvikling er i Fart ell. Forbruget
Genstand for væsentlige Forskydninger.
I de allerfleste Lande anvendes nu en
Beskatning efter det færdige Produkt (Fabrikat- ell.
Produktskat). I Tyskland er B. senest
omordnet ved Rigslove af 1909 og 1912. 1909 forlod
man ganske de tidligere anvendte Redskabs- og
Materialskatter, men fortsatte derimod med
gennem Tillægsafgifter og Nedsættelser i
Hovedafgiften dels at begunstige de smaa Brænderier,
navnlig Landbrænderierne, dels at hindre
Overproduktion og saaledes regulere Priserne. Helt
fritaget for Afgift er Spiritus til tekn. Brug.
Hovedafgiften (»Verbrauchsabgabe«) skal først
erlægges, naar Brændevinen forlader Fabrikken,
og opkræves ikke, som det ellers normalt er
Tilfældet, hos Producenten, men hos Køberen.
Den blev 1909 fastsat til 105 Mark pr hl 100 %
Alkohol for det hvert enkelt Brænderi tildelte
Kontingent og 125 Mark for, hvad der
produceredes herudover, og Kontingentet for hele
Riget blev samtidig nedsat til 1,7 Mill. hl,
hvilket Kvantum dernæst efter et meget
kompliceret System fordeltes paa de enkelte
Brænderier. Da Kontingentet imidlertid ikke kunde
dække Forbruget, blev det den højeste Afgiftssats,
der bestemte Brændevinsprisen i Indlandet, og
der fremkom saaledes for al den Brændevin,
der dækkedes af Kontingentet, en Præmie
(»Liebesgabe«), af 20 Mark pr hl. Ved Loven
af 1912 lykkedes det imidlertid i det væsentlige
at komme bort fra denne Ordning, der ogsaa
var gældende før 1909, men som altid har været
stærkt kritiseret. Kun i Bayern, Württemberg
og Baden, der ved det tyske Riges Dannelse
1871 reserverede sig deres Stilling m. H. t. B.,
har man ikke helt villet ophæve »Liebesgabe«,
om den end er blevet betydelig nedsat.
Foruden Hovedafgiften opkræves en Tillægsafgift
»Betriebsauflage«, der er stigende med
Brænderiets Størrelse (fra 4 til 14 Mark pr hl) og
desuden forhøjes betydeligt for den Del af
Brænderiets Produktion, der gaar ud over en bestemt
Periodes Gennemsnit (»überbrand«). — I
Østerrig-Ungarn er B. til Dels ordnet
efter lgn. Regler som i Tyskland før 1912 med
en lavere Sats for et bestemt Kontingent og en
højere for, hvad der produceres herudover
(henh. 90 og 110 Kr), samt med Lempelser for
de smaa Brænderier (Landbrænderier), men
ved Siden heraf haves desuden en Afgift af en
noget lgn. Størrelse, der paalægges efter de
benyttede Redskaber; ved Udskænkning og
Detailsalg erlægges Licenser.
I England er Afgiften ogsaa en
Fabrikatskat, der først erlægges, naar Brændevinen
gaar over i den fri Omsætning, og udgør nu
14 sh. 9 d. pr Gallone proof. Denne meget
betydelige Skattebelastning har nødvendiggjort en
meget indgaaende og nøjeregnende Kontrol med
Produktionen paa alle dens Stadier, og til
Lettelse heraf er der givet en Række indgribende
Regler for Brændevinstilvirkningen. Saaledes er
der fastsat en Minimumsgrænse for
Brænderiernes Størrelse (særlig høj i England, lavere i
Skotland og Irland), og ingen Fabrik maa
samtidig producere for Indland og til Eksport.
Desuden er Brændevinen beskattet gennem et
vidtforgrenet System af Licenser. I Frankrig,
Italien, Holland, Belgien,
Amerikas forenede Stater, Finland og de
3 nordiske Lande anvendes ligeledes
Fabrikatskatter, delvis dog i Forbindelse med
andre Afgifter.
I Schweiz findes siden 1887
Forbundsmonopol, der dog foruden Indførselen fra Udlandet
kun omfatter Raffineringen, medens
Produktionen af Raasprit er i private Hænder. I
Basel er desuden Detailsalg og Udskænkning gjort
til Monopol for Kantonet. Rusland har
Fabrikatskat, men paabegyndte til Afløsning heraf
1895 Indførelse af et Handelsmonopol, der nu
omfatter omtr. det hele Rige. Tilvirkningen af
Brændevin er overladt til den private Industri, men
hele Produktionen skal overgives
Monopolforvaltningen, og Brændevinen sælges alene enten
i Statsbutikker ell. i private Udsalg, som dertil
har faaet særlig Tilladelse.
I de 3 nordiske Lande er der som nævnt
Fabrikatskat. I Sverige har denne
Afgiftsform været anvendt siden 1855, og den
udvundne Mængde Spiritus udmaales ved en i
Brænderiet anbragt Spiritusmaaler. Afgiften er
nu 65 Øre pr l 50 % Alkohol, hvortil kommer
nogle mindre Tillægsafgifter (f. Eks., naar der
som Raastof anvendes Majs). Desuden opkræves
der ved Salg af Punch, Rom og Arrak en
Stempelafgift af 60 Øre pr l, og endelig er
Detailhandelen med og Udskænkningen af Spiritus
undergivet en indgaaende Regulering og belagt
med særlige Afgifter (se nærmere
Afholdssagen og Göteborgsystemet). Dette
sidste er ogsaa Tilfældet i Norge.
Produktionsafgiften opkræves her siden 1908 med 2,62
Kr pr l 100 %, men fastsættes først, naar
Brændevinen gaar over i Omsætningen. En
saadan Ordning kræver indgaaende
Kontrolforanstaltninger, men indeholder den Fordel, at Svind
ved Raffinering, Lagring m. v. bliver afgiftsfri.
I Danmark var B. indtil 1851 formet dels
som en Redskabsafgift, dels som en
Formalingsafgift (Raastofskat) og var forsk., efter som der
anvendtes Korn ell. Kartofler, ligesom den
heller ikke var ens overalt i Landet. 1851
indførtes en ensartet Redskabsafgift (efter
Mæskekarrets Rumfang), der dog i det væsentlige
virkede som en Raastofbeskatning, men ved Lov af
1. Apr. 1887 gik man over til at beskatte det
færdige Produkt, hvilken Ordning dog først blev
gennemført for samtlige Brænderier fra 1892.
Efter denne Lov blev Afgiften fastsat til 18 Øre
pr Pot udvundet Spiritus af 100 % Styrke (alm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
