Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab - Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af Manuskriptets Ord. - Brylluppet i Kana, se Kana. - Brylov, Alexander Paulovitsch, russ. Arkitekt, (1798-1877) - Brylov, Karl Paulovitsch, russ. Maler, (1799-1852) - Bryn, Helmer Halvorsen, norsk Diplomat, (1865- ) - Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprogbrug dog med naturlig Takt vægret sig ved at
godkende Ordet »B.« som skarp Betegnelse for
Indgaaelse af Ægteskab. »Giftermaal«, »Vielse«
foretrækkes som retslige Benævnelser, og »B.«
har endnu ikke frigjort sig for sin gl. Biklang af
kun at være en Handlingen ledsagende Fest.
Maaden at fejre Bryllup paa har omtr. fra
Midten af 18. Aarh. undergaaet en betydelig
Forandring, idet den sidste Rest af Fortids
Betragtningsmaade forsvandt med de
uanstændige Bryllupsviser. Fra Oldtiden indtil da
havde Festens Hovedmaal været at føre det mest
vidnefaste Bevis for, at Parret nu virkelig var
Mand og Hustru. Herfra alle de Skikke, der
uden Blu fremhævede Parrets kønslige
Forbindelse. Oldtiden havde gjort dette naivt,
Romerkirken havde delvis kastet et Slør derover
og forvirret Begreberne ved samtidig at
fremhæve Kyskheden (Mariakronen,
»Tobiasnætterne«). Lutherdommen havde fjernet denne
Tilsætning og fremhævet med Flid, til
Ægteskabets Pris, atter det rent kønslige Forhold. Men
mod al denne Fortids Maade at fejre B. paa
rejstes der omtr. fra Midten af 18. Aarh. en
dobbelt Bom. Ved Øjenvidner at bevise
Ægteskabs Indgaaelse blev unødvendigt og
unaturligt fra den Stund, man i offentlige
Retsprotokoller og skrevne Beviser havde nemmere og
mere holdbar Bevismaade. Pietismen nedlagde
Indsigelse mod de nu blot raa og stødende
Bryllupsskikke. De afskaffedes forholdsvis hurtigt,
og B. antog Nutidsform, ikke synderlig forsk.
fra anden festlig Sammenkomst. Hvor
Skikkene senere er genoptagne ell. delvis bibeholdte,
er deres Præg ændret. Deres opr. Bet. er
udvisket, de tjener nu kun som pynteligt Festnips.
Tr.-L.
Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for
Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af
Manuskriptets Ord.
E. S-r.
Brylluppet i Kana, se Kana.
Brylov [brju↱£åf],Alexander Paulovitsch,
russ. Arkitekt, f. 1798 i Petrograd, d. 21. Jan.
1877 smst. Med sin Broder rejste han som ungt
Menneske til Italien og studerede i Rom og
Neapel; efter sin Hjemkomst blev han ansat som
Prof. i Arkitektur ved Kunstakademiet. Han har
i Petrograd bygget fl. Kirker, dels i byzantinsk,
dels i got. Stil, bl. a. den evangeliske Skt
Peterskirke; desuden det Michaelovske Teater,
Storfyrst Konstantin Nikolajevitsch’s Marmorpalads
og Observatoriet i Pulkova. Sammen med
Strassow genopførte han det 1838 nedbrændte
kejserlige Vinterpalads.
(E. S.). C. A. J.
Brylov [brju↱£åf], Karl Paulovitsch,
russ. Maler, ovenn.’s Broder, f. i Petrograd
1799, d. i Marciano ved Rom 1852. Efter at
have studeret paa Akademiet i sin Fødeby,
rejste han 1823 til Rom for at studere klassisk
Kunst; her fik han en Bestilling fra den russ.
Kejser paa en Kopi i Originalstørrelse af
Rafael’s »Skolen i Athen«. 1830—33 arbejdede B. i
Rom paa sit store Hovedværk, »Pompejis
Undergang« (Alexander III’s Museum i Petrograd),
fremstillet efter Plinius d. Y.’s Skildring, et
Kunstværk, om hvilket Walter Scott begejstret
udbrød, at det »ikke var et Billede, men en
Epopé«. Kunstneren havde her sammensmeltet
klassisk Formskønhed, livfuld Farvevirkning og
romantisk Følelsesindhold. Begejstringen for
Billedet steg til en formelig B.-Kultus. I det flg.
Aar gjorde han ogsaa megen Lykke med »Iñes
de Castro’s Død« (i Alexander III’s Mus.). Men
hans senere akademisk-korrekte Værker kølnede
Interessen for hans Kunst noget. Han fik dog
i Petrograd talrige og forskelligartede
Bestillinger paa Portrætter, Genrebilleder, religiøse
Arbejder (Freskerne i Isakskirken m. m.) etc.;
i 10 Aar arbejdede han paa sit kolossale Værk
»Pskov’s Belejring«, et Arbejde i Horace
Vernet’s Manér. Under en Rejse 1835 til
Grækenland, Tyrkiet, Palæstina m. m. kastede han sig
over Landskabskunsten, og hans dygtige
Rejsestudier fandt Plads i Pragtudgaven af
Davydov’s store Rejseværk (Petrograd 1839—40),
(Litt.: E. Dobbert, »K. B.« [Petrograd
1871]).
A. Hk.
Bryn, Helmer Halvorsen, norsk
Diplomat, f. i Romedal 23. Septbr 1865,
Afgangseksamen fra Kria Handelsgymnasium 1883,
cand. jur. 1889, Konsulatstipendiat 1892 og
1893—94 konstitueret Generalkonsul i Buenos
Ayres, Vicekonsul i Bordeaux 1895,
hvorefter han indtraadte i det daværende
Indredepartement, ved hvis 1899 oprettede 2.
Udenrigskontor han samtidig blev Bureauchef,
1902 den hele Afdelings Ekspeditionschef. I
denne Stilling fik han megen Andel i
Forberedelsen af de konsulære og diplomatiske Reformer,
som i deres politiske Konsekvenser ledede til
Opløsningen af Foreningen mellem Sverige og
Norge 1905. Han var bl. a. Formand i den
departementale Konsulatkomité, som 1904
udarbejdede det endelige Forslag til et selvstændigt
norsk Konsulatvæsen, stod 1905 de afgørende
Begivenheder nær og blev ved det norske
Udenrigsdepartements Oprettelse fra 7. Juni 1905
selvskrevet dettes første Ekspeditionschef.
Novbr s. A. førte han som befuldmægtiget
Udsending ad interim i Sthlm paa Norges Vegne
Forhandlingerne om forsk. Spørgsmaal, der stod
i Forbindelse med Foreningens endelige
Afvikling, og traf Aftaler bl. a. om dennes finansielle
Side. Efter i Egenskab af chargé d’affaires at
have bestyret Legationen i Kbhvn (og La Haye)
i nogen Tid, blev han 1906 Legationsraad i
Paris. Sommeren 1910 deltog han som en af
Norges Delegerede i den internationale
Spitsbergen-Konference i Kria. Siden 1. Oktbr 1910 har han
været Norges Minister i Washington.
K. V. H.
Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, f. 15.
Marts 1855 i Trondhjem, var 1877—83 knyttet
til sin Fødebys Stadsingeniørkontor, hvorefter
han begyndte egen Forretning i
Elektricitetsteknik, bl. a. for Anlæg af de første elektriske
Lysværker i Landet. 1886—96 var B. Direktør
for Hovedstadens Telefonselskab, som han fik
fuldstændig omorganiseret, blev derefter
Medejer og Chefdirektør i det af ham grundlagte
elektrokemiske Anlæg paa Hafslund med
tilliggende Andel i Sarpfossen ved Sarpsborg samt
senere i de store Kraftanlæg ved
Kykkelsrud-Faldene. Disse af B. ledede Anlæg, der leverer
Lys og Kraft bl. a. til Kria, raader tilsammen
over en Aktiekapital af c. 24 Mill. Kr og hører til
de største i sit Slags i Europa. B. har paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
