Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 142 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Straale ligger i Indfaldsplanen, og at
Forholdet mellem sinus til Indfaldsvinklen og
sinus til Brydningsvinklen er konstant.
Indfaldsplanen er Planen gennem den indfaldende
Straale og Indfaldsloddet df, der er en Linie
tegnet igennem Indfaldspunktet n vinkelret paa
Vandoverfladen. I denne Plan (Figurens)
forbliver altsaa Straalen efter Brydningen.
Indfaldsvinklen er Vinklen i mellem den
indfaldende Straale og Indfaldsloddet, Brydningsvinklen
er Vinklen r mellem den brudte Straale og
Indfaldsloddet. Det konstante Forhold, der iflg.
Brydningslovens 2. Del hersker mellem sinus
til disse to Vinkler, kaldes Brydningsforholdet
(d. s. s. Brydningsindeks, -eksponent ell.
-koefficient); det er for Lysets Overgang fra Luft
til Vand meget nær lig 4/3. Brydningsloven
fandtes 1621 af Hollænderen W. Snell.

Uden Kendskab til den trigonometriske
Funktion sinus kan man forstaa Indholdet af
Brydningslovens 2. Del ud fra Fig. 1. a og b er 2
Punkter af de 2 Straaler i samme Afstand fra
Indfaldspunktet n, altsaa paa en Cirkel med n
som Centrum. Disse to Punkters Afstande fra
Indfaldsloddet, henh. ad og bf, staar i samme
Forhold til hinanden som sinus til de 2
Vinkler. Efter Brydningsloven skal derfor Forholdet
mellem ad og bf være det samme, hvilken end
Indfaldsvinklen er; gaar Straalerne fra Luft til
Vand, er Forholdet 4/3, som forudsat i Fig.
Kendes Brydningsforholdet, kan man ad denne
Vej finde det til en bestemt indfaldende
Straale svarende Punkt b og altsaa konstruere den
tilhørende brudte Straale.

Brydningsforholdets Størrelse afhænger af de
2 Stoffer, mellem hvilke Lysets Overgang sker;
naar et Stofs Brydningsforhold angives, menes i
Reglen Brydningsforholdet ved Lysets Overgang
fra Luft til Stoffet. Tillige afhænger
Brydningsforholdet af Lysets Farve. For det gule
Natriumlys (D-Linien i Solspektret) er
Brydningsforholdet for:

Vand	1,333
Alkohol	1,362
Benzol	1,503
Svovlkulstof	1,629
Alm. Spejlglas	1,51
Kronglas	1,46—1,62
Flintglas	1,51—1,96
Flusspat	1,434
Diamant	2,417

For rødt Lys bliver Tallene for alle de
anførte Stoffer og i det hele for de allerfleste
gennemsigtige Stoffer lidt mindre, for violet
lidt større, idet Brydningsforholdet for de forsk.
Spektralfarver vokser i den Rækkefølge, hvori
de ligger i Normalspektret. Visse stærkt
farvede Stoffer afviger dog fra denne Regel, se
herom under Dispersion. De anførte Tal
gælder for Temp. 18° C. For de faste Stoffer
ændrer Brydningsforholdet sig kun meget lidt
med Temp.; for alle Vædsker aftager det lidt
med stigende Temp. Værdierne for Kron- og
Flintglas er Ydergrænserne for
Brydningsforholdene for den store Mængde Glassorter, man nu
har fremstillet til Brug i optiske Instrumenter
(smlg. Akromatisme). — Ogsaa Luftarterne
bryder Lyset, om end meget svagt; for dem
angives Brydningsforholdet for Lysets Overgang
fra det tomme Rum til den paagældende
Luftart; deres Brydningsforhold er altsaa meget nær
ved 1, saaledes for atmosfærisk Luft ved 0° og
760 mm Tryk 1,00029 for Natriumlys. Det er
derfor praktisk talt ligegyldigt, om et angivet
Brydningsforhold for et ell. andet Stof gælder
for Lys’ Overgang fra Luft ell. fra det tomme
Rum til Stoffet. — Vil man bestemme et
gennemsigtigt fast Stofs Brydningsforhold, sliber
man et Prisme (s. d.) deraf og maaler ved
Hjælp af et Spektrometer den Afbøjning, som en
Lysstraale lider ved at gaa gennem dette;
Vædsker anbringes i et Hulprisme, et prismeformet
Kar med planparallelle Glasvægge, der ikke selv
giver Lyset nogen Retningsforandring (smlg.
ndf.). Bestemmelser af Brydningsforholdet er
vigtige; man maa kende Glassorternes
Brydningsforhold for forsk. Farvestraaler for at
kunne konstruere akromatiske Objektiver til
Mikroskoper, Kikkerter og Fotografiapparater,
og Bestemmelse af Vædskers Brydningsforhold
kan tjene til at identificere dem og konstatere
deres Renhed. Til saadanne Bestemmelser har
man dog bekvemmere Apparater,
Refraktometre, hvormed bestemmes den ndf.
omtalte Grænsevinkel; især anvendes talrige
specielle Refraktometre til Undersøgelse af Smør,
Mælk, Øl, Brændevin o. a.

Da en Lysstraales Vej altid kan vendes om,
vil en Straale, der kommer nede fra Vandet i
Retningen sn, over Vandet have Retningen nl;
Brydningsforholdet ved denne Overgang er
derfor 3/4, den reciproke Værdi af
Brydningsforholdet ved den omvendte Overgang. Da i er større
end r (da større end bf), vil for en vis Værdi
af Vinkel r, der ved denne Overgang er
Indfaldsvinkel, Vinkel i blive 90°, saa Straalen, der
kommer nede fra Vandet, vil strejfe hen langs
Vandets Overflade. Bliver Vinkel r endnu større,
vil der ikke eksistere nogen til den paagældende
Straale hørende brudt Straale, men hele
Lysmængden bliver kastet tilbage i Vandoverfladen
efter den sædvanlige Tilbagekastningslov (se
Spejling). Dette Fænomen kaldes den
fuldstændige Tilbagekastning
(Totalrefleksion). Den nævnte Værdi af r kaldes
Grænsevinklen for den fuldstændige
Tilbagekastning; den er for Vand c. 48°. (Grænsevinklen g
bestemmes af Formlen sin g = 1/n, hvor n er
Stoffets sædvanlige Brydningsforhold). Fig. 2
viser Gangen af Straaler, der kommer fra et
Punkt A under Vand. Tænkes omvendt et
opadrettet Øje ved A, vil det indses, at for det er
kun en vis kredsrund Plet af Vandets
Overflade gennemsigtig, nemlig en saa stor Plet, at
en Straale fra dens Rand til Øjet danner en
Vinkel paa 48° med Indfaldsloddet. Gennem
denne kredsrunde Plet, der virker som et
Vindue, kan imidlertid ses alt, hvad der befinder
sig over Vandoverfladen, ogsaa f. Eks. en Søs
Bredder, men i et ejendommeligt fortrukket
Perspektiv (Fiskeperspektivet). I
Vandoverfladen uden om Vinduet ses Spejlbilleder af de
fjernere Genstande under Vandfladen uden
Lystab ved Spejlingen. — Jo stærkere et Stof
bryder Lyset, desto lettere indtræder
Totalrefleksion; saaledes er Grænsevinklen for
Spejlglas c. 42°, for Diamant kun c. 24°; Facetterne
paa en sleben Diamant kommer derfor let til
at give stærke indvendige Spejlinger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>