Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
værdifuld Malerisamling af ældre (Rubens, van
Dyck, Hobbema, Frans Hals o. s. v.) og yngre
Mestre; ved Rue da la Loi ligger det i Slutn. af
18. Aarh. byggede Palais de la Nation, der først
tjente som Forsamlingssted for Brabants gamle
Raadsforsamling, 1817—30 var Sæde for de
nederlandske Generalstater og nu er den belgiske
Rigsdagsbygning, genopbygget efter Branden
1833. Paa Place du Musée findes det kgl.
Bibliotek med Kobberstiksamlingen, Alter Hof med
Statsarkivet og Samlinger af nyere Malerkunst,
og det 1880 fuldendte Palais des Beaux-Arts,
der vender Façaden ud til Rue de la Régence
og indeholder den berømte gamle Malerisamling
og Skulptur-Museet (Musée ancien). Endvidere
fremhæves ved Enden af Rue de la Régence det
mægtige, 1866—83 opførte Justits-Palads,
bygget efter Arkitekten Poelaerts Tegning i et Slags
ægyptisk-babylonisk Stil, men med en 98 m høj
Kuppel. V. f. Parken ligger paa Grænsen af den
nedre By Universitetsbygningen, tidligere
Kardinal Granvella’s Palads; Ø. f. Parken fører
Rue de la Loi til Pare du Cinquanténaire, hvor
Udstillingsbygningen fra 1880 (Palais du
Cinquanténaire) ligger. SV. f. Justitspaladset og
ved Sydspidsen af den indre By staar midt paa
Bulevarderne den eneste Levning af de tidligere
Fæstningsværker, nemlig den 1381 byggede og
1874 restaurerede Porte de Hal, en firkantet
Bygning med Taarn, der paa Alba’s Tid
benyttedes til Fængsel (»Alba’s Bastille«); nu
indeholder den en rig Vaabensamling.
B. er 1072 ha med en Befolkning af (31.
Decbr 1910) 177078 Indb., hvoraf 80552 Mænd,
96526 Kvinder (1856: 152828, 1880: 162498, 1900:
183686); naar de 13 Forstadskommuner tages
i Betragtning er Befolkningens Tilvækst mere
iøjnefaldende; B. med Forstæder havde (1910)
720347 Indb. (1856: 250593, 1880: 421131, 1900:
599076). Fremmed-Elementet er meget
fremtrædende i B., især findes mange indfødte
Franskmænd. Befolkningen er næsten udelukkende
katolsk. En stor Del af Befolkningen er
Embedsmænd og Rentiers, men Industrien
og Handelen er dog betydelige. Der er en
stor Industri i Kniplinger (»Brabantkniplinger«),
Uld (Klæde, Dækkener, Tæpper) og Bomuld,
samt i Møbler og Vogne. Handelen
fremmes ved B.’s centrale Beliggenhed og ved
Kanalerne og Jernbanerne; vigtige Banelinier fra
Antwerpen, Ostende, Lille, Valenciennes,
Charleroi, Namur og Liège træffer sammen her.
Gennem Willebroek-Kanalen, Rupel og Schelde
staar B. i Forbindelse med Havet, og efter 1897
er Havneanlæggene i den nordlige Del af den
nedre By udvidede, saa at Dampere paa indtil
7 m Dybtgaaende kan gaa ind til B.; 1910
indgik 231 Skibe med 49220 t og udgik 230 Skibe
med 49144 t. Til Handelens Fremme tjener
Børsen og fl. Banker, hvoriblandt
Nationalbanken, der er stiftet 1850 og 1911 havde en
Guldbeholdning af over 246 Mill. frc. Byen
ejer sine egne Telefonledninger, Gas- og
Vandværker og Elektricitetsværk; de elektriske
Sporvejes ejes af private Selskaber under Byens
Kontrol.
Hvad Administrationen angaar,
styres B. af en kongevalgt Borgmester, 5
»Schöffen« og et Byraad paa 29 Medlemmer, der
vælges paa 6 Aar af de stemmeberettigede
Borgere. Byens Indtægter var i 1910 49,43 Mill.
frc. og Udgifterne 49,42 Mill. frc. Byens Gæld
konsolideredes 1886 til en enkelt Gæld paa 289
Mill. frc., der afbetales i Løbet af 90 Aar. 1903
var Gælden 280,4 Mill. frc.
B. er rig paa Institutioner for Videnskab,
Undervisning og Kunst. Det saakaldte
»frie Universitet« (Université libre) er stiftet
1834 af Theodor Verhaegen og andre liberale
Førere for at danne en Modvægt mod Univ.
i Louvain, der efter Revolutionen 1830 af Staten
blev stillet under Gejstlighedens Styre; denne
Institution er grundet ved private Pengemidler,
uafhængig af Kirke og Stat, og har 5
Fakulteter (Philosophie et lettres, droit, sciences,
médicine og sciences appliquées, d. e. polyt. Skole),
150 Lærere og (1914) 1250 Studenter; kvindelige
Studenter har Adgang. Forbundet med Univ.
er en Skole for politiske og sociale Videnskaber,
en Handelsskole og de i Leopoldparken
liggende Instituts Solvay, der omfatter et fysiol.
og et sociologisk Institut. Universitetsbiblioteket
rummer 80000 Bd. Det kgl. Bibliotek, som er
reorganiseret 1912, har over 700000 Bd og en
stor Kobberstik- og Møntsamling. Det saakaldte
»ny Universitet« (Université nouvelle), grundet
1894 af et radikalt-socialistisk Parti, er intet
egentligt Univ., men en Anstalt, hvor der gives
Forelæsninger over national-økonomiske og
juridiske Emner. B. har desuden en
Veterinærskole og en Skole for tropisk Medicin (begge
under Staten) samt en højere Militærskole, et
Musikkonservatorium, et Kunstakademi, en
botanisk Have, et Observatorium (i Uccle), et
meteorologisk Institut, fl. Gymnasier,
Industriskoler og Lærerseminarier. Af de mange lærde
Selskaber maa nævnes det kgl. Videnskabernes
Akademi (grundet 1772). Af Kunstsamlinger er
allerede nævnt Malerisamlingen i Palais des
Beaux-Arts, som indeholder 600 Billeder af ældre
Mestre (deriblandt 12 af Rubens), og
Malerisamlingen i Alter Hof; desuden ligger i
Nærheden af Leopoldparken Musée Wiertz, der
tidligere var Bolig og Atelier for denne Maler, men
efter hans Død (1865) blev skænket til Staten. —
Af de mange Velgørenhedsanstalter
fremhæves det store Johanneshospital,
Hospitalerne St.-Pierre og Ste-Gertrud, Hospice des
vieillards for 600 gl. Mænd, Hittebørnshospitalet
og et Døvstumme- og Blindeinstitut. — I
Udkanten af Byen uden for Forstæderne findes fl.
Parker og Promenader, saaledes mod S. Parc
du Midi og den over 180 ha store Bois de
Cambre, til hvilken Avenue de Louise fører ud, og
som er stærkt besøgt af den fornemme Verden
paa Sommeraftener. Et meget besøgt Sted er det
mod NV. liggende Laeken.
Historie.
B.’s Historie gaar tilbage til 7. Aarh., idet
Biskop Gerard af Cambrai grundlagde et Kapel
paa Øen St Géry i Senne, om hvilken der snart
begyndte at danne sig en By, som i 8. Aarh.
nævnes i Krønikerne som Broeksele (d. e.
»Mose-Byen«). Omkr. 1050 fik B. en Domkirke, og
Byen, som laa ved Handelsvejen mellem Brügge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
