Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880) - Bruun, Thomas Christopher, dansk Forf., (1750-1834) - Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4 km SØ. f. Viborg - Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører: - 1) Martin Henrik, Skibsreder, (1841-1914) - 2) Johan Gustav Edvin, Læge, (1869- ) - 3) Christian Fredrik, Officer, (1871- ) - 4) Harald Emil, Søofficer, (1873- ) - Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liv til: »Ćernomórje« (ɔ: Sortehavsegnen), 2
Bd, 1880. priskronet af Petrograd-Akademiet.
H. A. K.
Bruun, Thomas Christopher, dansk
Forf., f. 2. Novbr 1750, d. 24. Juni 1834. Efter
at være blevet Student fra Herlufsholm (1767)
kastede han sig, uden at tage nogen
Embedseksamen, over Studiet af de levende Sprog,
særlig Fransk og Engelsk. 1800 blev han Lektor
i disse Sprog ved det pædagogiske Seminarium,
1802 tillige Prof. i Engelsk ved Univ. og 1808
Sproglærer ved Ingeniørkorpsets Læreinstitut.
B.’s Forfattervirksomhed er dels pædagogisk —
han har udg. eng. og fr. Grammatikker,
Læsebøger og Stiløvelser — dels skønlitterær. Han
har skrevet nogle dramatiske Arbejder,
hvoriblandt en Tragedie, »Erik Glipping« (1816),
men de er ganske værdiløse. Størst Opsigt vakte
han ved de 1783 udgivne »Mine Fritimer ell.
Fortællinger efter Boccacio og Fontaine«. Han
har valgt de slibrigste bl. disse Forfatteres
Fortællinger og gengiver dem i versificeret Form
med en original Tilsætning af bred
Snakkesalighed. I Anledning af denne Bog, om hvilken
Forfatteren i Fortalen har den Dristighed at sige,
at der ikke i nogen af Fortællingerne »findes et
Ord, som jo i Skæmt kunde anføres i ethvert
anstændigt Selskab«, satte Kancelliet sig i
Bevægelse og krævede Biskop Balle’s Erklæring
om den. Han tilraadede blot, at det skulde
forbydes Forf. at sælge de endnu ikke afsatte
Eksemplarer; men en Kabinetsordre, der var
undertegnet af Guldberg, befalede Politimesteren
at konfiskere hele Oplaget og stævne B. til at
møde hos Balle; denne skulde i to Præsters
Nærværelse overhøre ham i hans
Kristendomskundskab; Regeringen mente nemlig, at kun et
Menneske, der ganske havde glemt sin kristne
Børnelærdom, kunde skrive en saa forargelig
Bog. Viste det sig, at B. virkelig var ukyndig
deri, skulde der sørges for, at han fik »behørig
Undervisning«; var han »uvillig ell. stridig«,
skulde han hensættes i Tugt- ell. Rasphuset. B.
fandt sig meget tamt i denne ydmygende
Behandling — han befandtes for Resten at være
ikke ukyndig —, der rigtignok ikke kunde
undgaa at kaste et latterligt Skær over Regeringen
og Balle. B. fortsatte sin Forfattervirksomhed
med en Række Digte: »Rimerier« (1788),
»Blandinger« (1795), »Særsynet« (1797) o. fl., i hvilke
Tonen jævnlig minder om den i »Fritimerne«.
Nogle spredte Skønheder har ikke kunnet frelse
hans Produktion fra en i det hele velfortjent
Forglemmelse. Hans skønlitterære Skr findes i
»Samlede poetiske Skrifter« (I—VII, 1812—31)
(1834 kom »Udvalgte Digte«) og »Samlede
prosaiske Skrifter« (1813).
F. R.
Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg
Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4
km SØ. f. Viborg ved Aaen, der fører fra Viborg
Sø til Nørreaa. B., der er en af de ældste,
endnu eksisterende Klædefabrikker i Danmark, er
grundlagt 1821 og beskæftiger 60—70 Arbejdere.
Ved B. er der Skole og Arbejderboliger.
H. W.
Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra
Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører:
1) Martin Henrik, Skibsreder, f. 3.
Decbr 1841, d. 31. Aug. 1914 i Drammen, var
i sin Ungdom Skibsfører, begyndte 1886
Skibsrederi i Drammen og grundlagde 1888
Skibsrederifirmaet B., Kiøsterud & Co., der under
hans Ledelse havde en saadan Fremgang, at det
ved hans Død — siden 1909 organiseret som
Aktieselskab med 4 Mill. Kr Kapital —
disponerede over en Dampskibsflaade paa c. 70000 t
samt c. 15000 t Sejlskibe. Drammen blev
væsentlig gennem hans Virksomhed en af Landets
større Skibsfartbyer.
2) Johan Gustav Edvin, Læge, foreg.’s
Brodersøn, f. i Moss 11. Apr. 1869, cand. med.
1894, var en Tid Distriktslæge i Nordfjordeid,
et Par Somre Badelæge ved Modum, hvorefter
han 1897 nedsatte sig som Specialist i
Hudsygdomme i Kria. Disse studerede han under
fl. Ophold i Udlandet og vandt efterhaanden
Navn som en af Landets første Dermatologer.
Bl. Afh., han har offentliggjort, skal nævnes:
»Bidrag til de leukæmiske og
pseudoleukæmiske Hudaffektioners Klinik og Histogenese« (i
»Norsk Mag. f. Lægevidensk.«, 1907), der
belønnedes med Boeck og Danielssen’s Legat; »Beitrag
zu den tuberkulösen Hauteruptionen« (i »Archiv
für Dermat. u. Syph.«, 1903); »Über
Hauteruptionen bei der myeloiden Leukæmi und der
malignen Granulomatose« (smst. 1911) samt
»Bidrag til Belysning af de hæmatogene
Dermatosers, særlig Erythema nodosums Pathogenese«
(»N. Mag. f. Lægev.«, 1913). 11. Juni 1915 blev
B. udnævnt til Prof. i Hudsygdomme som Prof.
C. P. M. Boeck’s Efterfølger ved Kria Univ.
3) Christian Fredrik, Officer, foreg.’s
Broder, f. i Moss 15. Jan. 1871, Officer 1891,
med Højskoleeksamen 1894, tjenstgjorde
1896—1900 som Aspirant i Generalstaben, hvor han
1903 blev Adjoint, Kaptajn 1907, Chef for
Garden 1914, Major 1915. B. har fl. Gange opnaaet
Prisbelønninger for militærvidenskabelige
Arbejder. Hans Afh. »Om de moralske Faktorers
Bet. for Udfaldet af den russ.-jap. Krig« (1909)
indbragte ham »Generalmajor Nyquist’s Legat
til Befordring af Videnskabelighed og praktisk
Dygtighed inden Generalstaben«, og hans
Besvarelse af et Prisspørgsmaal blev belønnet
med »Norsk militært Tidsskrift«’s Sølvmedaille.
B. er fast Medarbejder for milit. Spørgsmaal
og Krigskronik i »Tidens Tegn«. Siden 1911 er
han Lærer i Taktik og Norges Krigshistorie ved
Krigsskolen.
4) Harald Emil, Søofficer, foreg.’s
Broder, f. i Moss 5. Maj 1873. Officer 1893, Kaptajn
i Marinen 1901, fra 1910 tillige Kompagnichef
ved Sømilitære Korps, siden Jan. 1915
Kommandørkaptajn og Direktør for Marinens
Minevæsen. B. er to Gange blevet tilkendt
»Sjømilitære Tidsskrift«’s Sølvmedaille for Afh. som
Besvarelse af Prisopgaver. Desuden har han udg.
»Opgaver i Navigation til Skippereksamen« og
»Beregninger til do.« (1903).
K. V. H.
Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi,
Søndre Bergenhus Amt, (1910) 4037 Indb.,
strækker sig paa begge Sider af den smalle
Sørfjord, der skiller Osterøens østre og
søndre Side fra Fastlandet. Omtr. midt i B. H.
stikker den trange, 4 km lange Dalevaag
sig som en Kile ind i Fjeldmassen, og længere
N. bøjer Bolstadfjorden sig i Ø.-SØ. hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
