Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans - Brusk, Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt - Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt af Lycoperdaceernes Fam., - Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget elastisk Beskaffenhed og gul Farve.
Hertil hører navnlig B. i det ydre Øre og
Strubelaaget. 3) Bindevævsbrusken eller den
fibrøse B. indeholder i Mellemsubstansen
almindelige (limgivende) Bindevævstraade, er
derfor af traadet og mere blød Beskaffenhed.
Herhen hører f. Eks. Kæbeleddets Brusk, de i
adskillige Led forekommende Baandskiver og
delvis ogsaa de Baandskiver, der forbinder
Hvirvellegemerne med hinanden.
B. mangler ganske Blodkar og Nerver, og dens
Ernæring foregaar derfor fra
Bruskhinden (perichondrium). Denne sidste
forholder sig til B. som Benhinden til Knoglen;
den er en papirtynd, sejg Hinde af traadet
Beskaffenhed og indeholder Blodkar, fra hvilke
den for B. bestemte Næringsvædske siver ud og
gennemtrænger denne. Man har ment i
Mellemsubstansen at kunne paavise fine Kanaler,
hvorigennem denne Saftstrømning skulde foregaa;
men de synes at være Kunstprodukter,
fremkaldte af de Vædsker, hvormed B. er blevet
behandlet inden den mikroskopiske Undersøgelse.
— Den hyaline B. viser en stor Tilbøjelighed til
at undergaa forskellige Omdannelser. I
Fosterlivet anlægges saaledes de fleste Knogler
som B., der først lidt efter lidt (fra 2.
Fostermaaned til 25. Leveaar) nedbrydes og erstattes
af Benvæv (se Ben). I en ældre Alder forkalker
ofte Strube- og Ribbensbruskene, hvorved de
faar et benagtigt Udseende; dog er dette en fra
Forbening ganske forsk. Proces og bestaar i
Aflejring af fine Kalkkorn i den i øvrigt
uforandrede B. Ikke sjælden undergaar de nævnte
B. den asbestagtige Degeneration ɔ:
Mellemsubstansen omdannes til asbest-glinsende Traade.
Endelig kan Mellemsubstansen blive
halvflydende, geléagtig (Gelébrusk). Disse Omdannelser er
i Reglen uden Bet. for Sundheden; dog kan en
stærkere Forbening af Ribbensbruskene virke
generende for Brystkassens Bevægelighed og
dermed for Aandedrættet. I Tilfælde af Brud
heler B. paa den Maade, at Brudenderne
forenes ved nydannet Bindevæv. — B.’s Forekomst
i Dyreriget er i det væsentligste
indskrænket til Hvirveldyrene, i hvis laveststaaende
Afdeling (Bruskfiskene) den endog ganske erstatter
Benvævet som Skeletmateriale. Hos de
hvirvelløse Dyr forekommer B. f. Eks. som Sneglenes
Tungebrusk samt, i en ejendommelig
Modifikation, der har visse Ligheder med Bindevævet,
som den Kapsel, der omgiver Blæksprutternes
Centralnervesystem. Hos mange hvirvelløse Dyr
findes et B. nærstaaende Bindevæv, det
saakaldte vesikuløse Støttevæv, der hos
Hvirveldyrene kun forekommer i enkelte Muskelsener.
S. B.
Brusk (Brosskog ell. Bro, maaske af
Skoven ved Kolding ell. Broen over Kolding Aa),
Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle
Amt, begrænses mod NV., NØ. og Ø. af Jerlev,
Holmans og Elbo Herreder, fra hvilket sidste det
skilles ved Spangaa, mod S. af Kolding Fjord og
mod SV. af Ribe Amt (Andst Herred), hvor
Grænsen dannes af Kolding Aa og Vester Nebel
Aa. Dets Udstrækning fra V. til Ø. og fra N. til
S. er omtr. lige stor, c. 17 km; Arealet er c. 177
km2, og det havde 1. Febr 1911 med Kolding
Købstad 23773, uden den 9554 Indb. (1801: 4768,
1850: 7062, 1901: 8203), c. 54 paa 1 km2.
Overfladen er navnlig i Midten og mod N.
højtliggende med Affald mod V. og S., og Jorderne
er overvejende sandmuldede og sandede, dog
ogsaa, særlig paa de højeste Steder, lermuldede.
Navnlig i den østlige Del er der en Del Skov.
Det hører til Amtets mere frugtbare Herreder
(henved 7 ha paa 1 Td. Hartkorn); af Arealet
var 1912 c. 8520 ha besaaede, 6550 ha Eng og
Græsgange og 1280 ha Skov og Plantage. Der
var 1915 2291 Heste, 15032 Stkr Hornkvæg, 774
Faar og 10375 Svin. Det samlede Hartkorn er
c. 3240 Tdr, og der var 1911 1922 Gaarde og
Huse. Det er foruden Købstaden Kolding delt
i 10 Sogne. I gejstlig Henseende danner det
eet Provsti med Nørre Tyrstrup Herred, i
verdslig Henseende hører det under Kolding
Herreds og Elbo, Holmans og en Del af B.
Herreders Jurisdiktioner. — Herredet hørte i
Middelalderen under Almind Syssel og hed opr.
Almind Herred (i Valdemar’s Jordebog:
Almundæhæreth), det nuv. Navn træffes første
Gang 1329 (Broscoghæreth); senere hørte det til
Koldinghus Len og fra 1660 til Koldinghus Amt,
indtil Vejle Amt oprettedes 1796. Ifølge Lov af
17. Marts 1876 lagdes 7 Sogne af B. Herred (og
hele N.-Tyrstrup Herred) ind under den da
oprettede Jurisdiktion Kolding Herred (s. d.).
H. W.
Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt
af Lycoperdaceernes Fam., udmærker sig ved,
at det afrundede Frugtlegemes Væg, som er tyk,
haard og læderagtig, ikke aabner sig
regelmæssig som hos de øvrige Lycoperdaceer; Sporerne
bliver derfor først fri derved, at Frugtlegemets
Væg omsider opløses. Det kamrede Indre er
ganske opfyldt af Sporer uden Capillitium; da
Sporemassen er blaaligsort, men
Kammervæggene lyse, viser et Tværsnit af den modne
Svamp sig blaaligsort og hvidt marmoreret. Det
er forholdsvis store Svampe med overjordiske
ell. mere ell. mindre nedsænkede Frugtlegemer,
der udgaar fra et strengformet Mycelium.
Hyppigst findes Almindelig B. (S. vulgare Fr.),
der har et omtr. kugleformet ell. noget
nedtrykt, forneden citrongult, foroven smudsig hvidt
ell. brunligt, 3—6 cm bredt Frugtlegeme; paa
Grund af en vis Lighed med Trøfler benyttes
den fl. Steder til Forfalskning af denne vigtige
Handelsvare, hvilket er saa meget uheldigere,
som B. antages at være giftige; hvorledes det
forholder sig hermed er dog ikke afgjort, thi
dels anvendes Alm. B. regelmæssig i Køkkenet
fl. Steder i Tyskland, dels er den p. Gr. a.
Forveksling med Trøfler ogsaa blevet spist i
Danmark, uden at der deraf har vist sig skadelige
Følger. Maaske er den kun skadelig under visse
Forhold ell. nydt i større Mængde. Men i hvert
Tilfælde maa den indtil videre regnes til de
mistænkelige Svampe, som man skal undgaa.
F. K. R.
Bruskbæger (Illecebrum L.), Slægt af
Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art,
Kransblomstret B. (I. verticillatum L.),
en lille enaarig Plante med rigt forgrenede og
nedliggende Stængler. De smaa hvide, i
Spidsen fortykkede Bægerblade bliver efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
