Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brunétto Latini, ital. Forf., (o. 1210-1294) - Brunfels, Otto, tysk Botaniker, (1488-1534) - Brunhilde, d. s. s. Brunehild. - Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk Brynhild. - Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien - Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo Aretino, ital. Humanist, (1370-1444) - Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt, Kunsthistoriker og Arkæolog (1792-1869)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordrevne Modstandere og disses Forbundsfælle,
Kong Manfred af Napoli, blev han sendt ud for
at søge Hjælp hos den kastilianske Konge,
Alfonso X. Men just da han var paa Hjemvejen,
led Guelferne et afgørende Nederlag ved Monte
Aperti, saa at B. med mange andre maatte gaa
i Landflygtighed til Frankrig. Der lagde han
sig efter dette Lands Sprog og optraadte som
Forf. i dette. 1269, efter at Guelferne — to Aar
før — atter havde faaet Overtaget ved fransk
Bistand, træffes han igen som Republikkens
Embedsmand i Firenze, og i de flg. Aar deltog han
meget i det offentlige Liv: 1287 som Medlem af
et af Regeringsraadene, 1289 som officiel
Ordfører, dengang der raadsloges om Krig med
Arezzo. Han betegnedes allerede i 14. Aarh.
som Dante Alighieri’s Lærer, og et Sted i
Divina Commedia, hvor Dante udtaler varm
Ærbødighed for hans kære, gode, faderlige
Skikkelse, synes ogsaa at skulle forstaas saaledes;
man har derfor fundet det mærkeligt, at den
store Digter har anbragt B. i sit »Helvede« bl.
de Udsvævende, idet der ikke ellers haves sikre
Vidnesbyrd i denne Retning om B.’s Vandel.
Som Skribent var han meget anset af sin
Samtid og har haft Bet. for den. Hans Skr er dels
italienske, dels franske. Af de første er at
fremhæve det lille Rimbrev om Venskab, kaldet
Il Favolello, og det større Læredigt Il Tesoretto,
allegorisk formet (nogen betydelig Digter var
han dog ingenlunde), desuden Oversættelse af
nogle af Cicero’s Taler og nogle andre Værker
fra Oldtiden. Paa Nordfransk (Langue d’oiï)
skrev B. under sin Landflygtighed Li Livres dou
Tresor, en videnskabelig Encyklopædi paa Prosa,
omfattende Geografi, Naturhistorie, Etik m. m.
(udg. af Wiese i »Zeitschr. f. roman. Philologie«
1883); den vandt betydelig Anseelse; han
benyttede, som han selv siger, det Franske, parce
que le langage français est plus délectable et
plus commun à toutes gens. Den er trykt første
Gang i Paris 1863 (Udgiveren er P. Chabaille,
og den udkom som en Del af Collection de
docum. inéd. sur l’hist. de France}, men Bono
Giamboni’s ital. Overs. udgaves allerede 1474
i Treviso, siden bl. a. i Venedig 1839. (Litt.:
Thor Sundby, »B. L.’s Levned og Skrifter«
[Kbhvn 1869]).
(E. G.). E. M-r.
Brunfels, Otto, tysk Botaniker, f. 1488 i
Mainz, d. 1534 som Læge i Bern. Han var opr.
Teolog, traadte i Strassburg over til
Protestantismen, men kom i øvrigt, da han senere mere
og mere hældede til de gl-evangeliske
Brødremenigheders Grundsætninger, i Konflikt med
Luther og Zwingli. Som bot. Forf. hører han
til Botanikkens Fædre; ligesom Bock og Fuchs
optraadte han som »Urtebogsforfatter«, og hans
Værk fra 1530, Herbarum vivæ icones
(»Kontrafeyt Kräuterbuch«, tysk Udg. 1532—37)
betegner et vigtigt Punkt i Botanikkens Historie,
idet han i Træsnit lod de af ham selv iagttagne
Planter afbilde og forsyne med tyske Navne.
Man finder i hans Bog i Modsætning til tidligere
Tiders yderst magre Litt. en første Beg. til den
senere videnskabelige Udvikling, Botanikken
kom ind i.
V. A. P.
Brunhilde, d. s. s. Brunehild.
Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk
Brynhild.
A. O.
Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved
Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien, hvorfra
den skilles ved d’Entrecasteaux-Channel. B.
bestaar af to, stærkt indskaarne Halvdele
(North-B. og South-B.), forbundne ved en smal, sandet
Tange. 385 km2. Kullejer. Paa Østkysten
Cookville.
C. A.
Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo
Aretino, ital. Humanist, f. 1370 i Arezzo, d.
i Firenze 9. Marts 1444. Da Grækeren Manuel
Chrysoloras var kaldet til Firenze 1396 for at holde
offentlige Forelæsninger over gr. Sprog og Litt.,
blev B. en af hans ivrigste Disciple i over 2
Aar, fortsatte siden bestandig disse Studier og
fik megen Bet for deres Udbredelse ved at samle
et anseligt Bibliotek, hvortil han fik gr.
Haandskrifter ved Hjælp af sine Bekendtes
Handelsforbindelser med Østen, og ved at oversætte
adskillige græske Oldtidsforfattere paa elegant
Latin (han var særlig berømt for sin Færdighed
i dette Sprog), saaledes Aristoteles’ Etik, Politik
og Økonomi, udgivne oftere sammen i Trykken
i Slutn. af 15. Aarh., nogle af Plutarch’s
Levnedsbeskrivelser, enkelte Værker af Platon,
Demosthenes, Aischines og Xenophon. 1405 blev
han efter en anden Humanists, Poggio’s
Anbefaling ansat som pavelig Sekretær i Rom
under Innocens VII, beholdt denne Plads under
hans Efterfølgere og fulgte med Johannes XXIII
til Konciliet i Konstanz. Men 1415 forlod han
den pavelige Tjeneste, da Republikken Firenze
tilbød ham Posten som sin Sekretær ell. Kansler.
Han erhvervede sig mange Rigdomme i disse
Stillinger og var saa navnkundig for sin
Lærdom og Forfattervirksomhed, at Folk kom
langvejs fra for at se ham, og det berettes, at nogle
knælede, da de stedtes for hans Aasyn. Efter
sin Død laurbærkronedes han paa Republikkens
Befaling. Hans Skr er omtr. alle forfattede i
det lat. Sprog. De vigtigste er Historia
reipublicæ Florentinæ, i 12 Bøger, tr. første Gang i
Strassburg 1610, men i ital. Overs. allerede i
Venedig 1476; Rerum suo tempore in Italia
gestarum commentarius (Memoirer, omfatter
Tiden 1378—1404); Epistolarum libri VIII, bedste
Udg. Firenze 1741. B.’s De bello italico adversus
Gothos, der en Tid nød megen Berømmelse, er
omtr. kun en Overs. af Prokopios. Et Par dram.
Værker, naturligvis paa Latin og i antik Stil,
skyldes ogsaa B.
(E. G.). E. M-r.
Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt,
Kunsthistoriker og Arkæolog (1792—1869), blev
1815 Docent i Græsk ved Lunds Univ., og
1824—58 var han Tegnér’s Efterfølger som Prof.
smst. i samme Fag. Han var særdeles produktiv
som lat. Digter. Sine bedste Kræfter viede han
dog Arkæologien, Kunsthistorien og
Bygningskunsten. Han har efterladt fl. værdifulde
Arbejder over Forskninger i arkæol. og
kunsthistorisk Retning, som han foretog i Vest- og
Sydsverige samt paa Gotland og Bornholm.
1833—59 ledede han Restaureringsarbejder i Lunds
Domkirke. B. har endvidere restaureret, opført
ell. givet Tegning til en Mængde andre Kirker
samt fl. Bygninger i Lund og paa de skaanske
Godser. Han fremmede med sit Arbejde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
