Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894) - Brugsforeninger, se Forbrugsforeninger. - Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det oldægypt. Sprog p. Gr. a. Skriftens
Vanskelighed kun havde fundet yderst faa Dyrkere.
Da B. voksede op i meget tarvelige Kaar, vilde
det rimeligvis næppe være lykkedes ham at faa
sine
videnskabelige
Opdagelser udgivne,
hvis han ikke
tidligt havde
fundet en
Støtte i Alexander
v. Humboldt,
ved hvis Hjælp
B. 1848—49 fik
udgivet et Par
smaa
Afhandlinger med nye
Oplysninger
om den
demotiske Skrift og
1849 et Skrift,
i hvilket han
paaviste, at en
hieroglyfisk
Indskrift fra Filæ stemmede overens med
Begyndelsen saavel af den demotiske som af den
græske Del af Indskriften paa Rosettestenen i
London, af hvilken Begyndelsen er forsvundet.
Dette Skr. bragte B, i et spændt Forhold til
Ægyptologiens officielle Repræsentant i Berlin,
Prof. R. Lepsius, der erklærede, at Opdagelsen
skyldtes ikke B., men ham selv, der sagde at
have talt derom i en Forelæsning og paastod
allerede at have sendt Fremstilling deraf til
Trykkeriet. Humboldt lod sig dog ikke paavirke
deraf og drev igennem, at B. fik
Statsunderstøttelse til Fortsættelse af sine Studier i Berlin og
udenlands. B. kom nu til Paris, hvor han gjorde
den vigtige Opdagelse, at en gr. Papyrus i
Nationalbiblioteket var en Oversættelse af
endemotisk Papyrus i Berlin, som B. havde læst og
tydet. Efter Hjemkomsten bekendtgjorde B.
1850 i Berlin sin Opdagelse i Lettre à M. de
Rougé au sujet de la découverte d’un manuscrit
bilingue. S. A. udgav B. en lille Vejviser i
Berlins ægyptiske Museum, i hvilken man bl. a.
finder en fuldstændig Oversættelse af en
demotisk Papyrus, hvad ingen tidligere havde
formaaet. S. A. udgav B. en Samling demotiske
Aktstykker. Hjemkommet fra en Studierejse
(1853—54) til Ægypten udgav B. 1855 sin
Grammaire Démotique, et stort, anseligt Værk. S. A.
blev B., der 1854 var blevet Privatdocent ved
Universitetet, Direktorial-Assistent ved Museets
ægypt. Samling, hvorpaa han 1857—58 foretog
en ny Studierejse til Ægypten. 1860 blev B.
Medlem af det preussiske Gesandtskab til
Persien under Baron v. Minutoli, der døde
undervejs. Efter Hjemkomsten blev B. atter
Privatdocent i Berlin og Direktorial-Assistent med
en yderst ringe Gage, indtil han 1864 blev
preussisk Konsul i Kairo. 1868 kaldtes han til Prof.
ved Univ. i Göttingen, men 1870 opgav han
Stillingen for at gaa til Kairo som Lærer og
Direktør for en nyoprettet École égyptologique
smst. 1879 ophævedes Skolen, og B. vendte hjem
til Berlin, efter at han under sin Tjeneste i
Kairo 1873 havde været Generalkommissær for
den ægypt. Afdeling paa Verdensudstillingen i
Wien og 1877 i Filadelfia. 1881 gav Kediven
ham Titel af Pasha. 1882 gik B. med Prins
Friederich Karl af Preussen til Ægypten og
Syrien; 1884 sendtes han som Legationsraad til
Persien med et preuss. Gesandtskab, 1891 og
1892 var han atter paa Studierejser i Ægypten.
B. har beriget sin Videnskab med vigtige
Værker paa omtr. alle Omraader. Hans tidligste
Studier havde særlig Demotisk til Genstand;
han vedblev stadigt at bringe dette Studium
fremad (1865 udgav han: »Henry Rhind’s zwei
bilingue Papyri, Hieratisch u. Demotisch«; 1878:
»Setna, ein altägypt. Roman« o. s. v.). Alle
Vanskeligheder ved Tydning af det Demotiske
kunde B. dog langtfra løse. Dette har været
forbeholdt andre, fremfor alle Eugène Revillout,
Wilhelm Spiegelberg og Griffith. En Gren af
Ægyptologien, som var grundlagt af
Englænderen Harris i Ægypten, men hvis væsentligste
Udvikling fremfor alle skyldes B., er Tolkningen
af Ægypternes geogr. Mindesmærker og i det
hele Fremstillingen af den gl-ægypt. Geografi
(»Geographische Inschriften altägypt.
Denkmäler« I—III, 1857—60; Dictionnaire géographique
[1879—80]). Det første udførlige ægypt.
Leksikon skyldes B.: »Hieroglyphisch-demotisches
Wörterbuch« (1867—82 i 7 Bd); han har ogsaa
behandlet Grammatikken og udgivet mange
Artikler om Betydningen af hieroglyfiske Tegn,
Ord o. s. v. B. har oftere behandlet Ægyptens
Historie og Afsnit deraf. Hans Forsøg paa en
ny Forklaring af Begivenhederne ved
Israelitternes Udvandring har ikke fundet Bifald. Han
har oftere skrevet om Ægypternes Kalendere og
har ligeledes behandlet den ægyptiske Religion,
men uheldigvis fra et fra Hegelsk Side stærkt
paavirket Standpunkt. Derimod er hans
Udgaver af Samlinger af Indskrifter: Recueil de
monuments égyptiens I—II (1862—63),
Thesaurus Inscriptionum Aegyptiorum (1883—91 i 6
Bd) og Monuments de l’Égypte (1857) meget
nøjagtige, ligesaa hans Beskrivelser over hans
Rejser i Ægypten og i Egne af Landet. Et af hans
sidste Værker var »Die Aegyptologie«, der
handler om Ægyptologiens Udvikling. B. er Grunder
af det første ægyptologiske Tidsskr.: »Zeitschrift
für ägypt. Sprache und Altertumskunde« (fra
1863). (Litt.: B., »Mein Leben und mein
Wandern«, 2. Udg. [1894]). En yngre Halvbroder til
B., Emil B., blev ved Broderens Hjælp ansat
først som Fotograf, siden som Konservator ved
det ægypt. Museum i Kairo, fra hvilket han
1914 tog Afsked, efter at han var steget til
Underdirektør for Museet og havde faaet Titlen
Pasha. Han er Forf. til nogle mindre, ægypt.
Afh.
V. S.
 |
| H. K. Brugsch-Pasha. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
