Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 105 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudevold (kaldet Bru de Wold), Hilmer Theodor, norsk-sydafrikansk Militær, (c. 1842-1913) - Brudforlængelsen af et Materiale er den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar det trækkes over - Brudfugtighed, den Fugtighed, som Natursten besidder ved Brydningen. - Brudgras, se Brudurt. - Brudspænding. Ved et Materiales B. forstaas, den Kraft pr Arealenhed, som netop er i Stand til at sønderrive Materialet - Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i disses Nærhed anvendes som Bygningssten - brudt Akkord (mus.) opstaar ved en metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner, - brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest at være, naar den er saa medtagen, at den ikke kan deltage i Væddeløb - Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras, Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien (Knavel-Gruppen) - Brueghel (Breughel, Bruegel), flamsk Malerfamilie. - 1) Pieter B., den Æ., den mest fremragende Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh. - 2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

avancerede i Graderne. Under Boerkrigen 1899—1902
var han Oberst og ved Forsvaret af Ladysmith
Næstkommanderende over Byens Tropper, hvis
tapre Bedrifter for en stor Del var at tilskrive
hans udmærkede Ledelse. Ved Wagon hill blev
han alvorlig saaret. Efter Krigen var han
Medlem af Koloniens Forsvarskommission og fik
1907 Overkommandoen over dens Hær, en
Stilling, han beholdt et Par Aar, indtil Sygelighed
tvang ham til at trække sig tilbage. Han
indehavde indtil sin Død fl. høje civile Stillinger i
Natal.
K. V. H.

Brudforlængelsen af et Materiale er
den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar
det trækkes over, udtrykt i % af den opr.
Længde. Skøre Stoffer som Støbejern, Sten,
Beton har en forsvindende lille B., medens den for
Bygningsstaal er 20—30 %. B. er et Maal for
Sejgheden og bruges som saadant i
Leveringsbetingelser for Metaller. Da disse forlænger sig
særlig stærkt nærmest Brudstedet, tages
Maalelængden lig 11,3 √F (F = Stangens
Tværsnitsareal), hvorved B. bliver uafhængig af
Stangens Tykkelse.
E. Su.

Brudfugtighed, den Fugtighed, som
Natursten besidder ved Brydningen.
E. Su.

Brudgras, se Brudurt.

Brudspænding. Ved et Materiales (Jern,
Sten, Mørtel etc.) B. forstaas, naar
Paavirkningen er Træk, den Kraft pr Arealenhed, som
netop er i Stand til at sønderrive en Stang af
Materialet, og analogt hermed, naar
Paavirkningen er Tryk, Bøjning ell. Forskydning
(Overklipning). Denne Størrelse har overordentlig
stor Bet. for alle Byggematerialer, idet man alm.
fastsætter den højeste tilladelige Paavirkning,
som maa bydes Materialet i en
Bygningskonstruktion (Bro, Tagværk, Hvælving o. s. v.),
som en vis Brøkdel af B., f. Eks. 1/3—1/5 for
smedeligt Jern, 1/10 for Træ o. s. v. Smlg.
Trækstyrke.
E. Su.

Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i
disses Nærhed anvendes som Bygningssten.
Disse uregelmæssige, mangekantede, ru Sten
kan, anvendt paa rette Maade, afgive en smuk
og malerisk Murflade. B. har, hvor den
forefindes, tillige den Fordel at være et billigt
Byggemateriale.
C. B-r.

brudt Akkord (mus.) opstaar ved en
metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner,
idet A. opløses i mindre paa hinanden flg.
Nodeværdier, f. Eks.:

smlg. arpeggio.
S. L.

brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest
at være, naar dens Muskler ell. Sener (særlig i
Forlemmerne) forbigaaende ell. blivende er saa
medtagne, at den ikke kan deltage i Væddeløb.
(C. G. B.). O. P.

Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras,
Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien
(Knavel-Gruppen), en- ell. fleraarige, nedliggende og
stærkt grenede Urter med smaa siddende Blade
og hindeagtige Akselblade. De uanselige
Blomster sidder i tæt samlede Nøgler og er
særkønnede ell. tvekønnede; de mangler Krone og har
3—5 Støvdragere. Over 15 Arter. I Danmark
vokser Alm. B. (H. glabra L.) paa tørre,
sandede og vistnok kalkfattige Marker og
blomstrer i Juni-Septbr; den er fleraarig. I Norge
er den sjælden. Den ansaas i tidligere Tider
som et godt Middel mod Brok (ogsaa kaldet
Brud); deraf Navnet. Paa Bornholm bruges
Navnet Brokurt.
A. M.

Brueghel [↱brø.к_ə£] (Breughel, Bruegel),
flamsk Malerfamilie. Stamfaderen er 1)
Pieter B., den Æ., den mest fremragende
Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh., en
sjælden ejendommelig Kunstnerpersonlighed, hvis
Livsforhold dog kun kendes i store Træk. Han
er f. c. 1525 i Landsbyen Bruegel tæt ved Breda,
d. 1569. B. oplærtes i Antwerpen og kom snart
i frugtbart Samarbejde med Kunsthandleren H.
Cock (paa hvis Forlag der udkom en Række
Stik efter Tegning af B. i Bosch’s Manér) og
gjorde en Italien-Rejse, der fik blivende
Indflydelse paa hans Landskabs-Opfattelse.
Bondefødt og fortrolig med Landalmuens Liv har han
i sin Virksomhed — kom 1551 ind i Antwerpens
Malergilde, flyttede 1563 til Bryssel, hvor han
døde — særlig taget Sigte paa Bøndernes Liv;
han skildrer deres Bryllupper, deres
Drikkescener, deres Slagsmaal med en overordentlig
Iagttagelsesevne, i djærv Karakteristik og med et
barokt Humor, der skaffede ham Tilnavnet Pier
den Drol. Til de fortrinligste Billeder af denne
Art, baade hvad dygtig Karakteristik og tekn.
Egenskaber, Farve, Tegning, Komposition,
angaar, hører »Bondebrylluppet« og »Kermessen
med de dansende Bønder« i det kejserlige
Hofmuseum i Wien. Heller ikke, naar han maler
bib. Emner, forlader han gerne det flamske
Folkeliv og den flamske Natur; i de mange naivt
malede bib. Arbejder, i hvis Mylder af
Smaafigurer Kunstneren ret har kunnet lægge sin
Uudtømmelighed i Opfindsomhed og
Karakteristik for Dagen, møder man atter det krosøgende
Bondeliv, en Soldat forretter sin Nødtørft,
Hunde slaas, Barnemordet i Bethlehem foregaar i et
Snelandskab, i hvis Baggrund man ser en Kirke
o. s. v. I sine Fremstillinger af Bondelivet har
B. taget Traaden op efter Hier. Bosch; hvor han
fremstiller alskens Troldtøj og besynderligt
Djævlepak, er han umiddelbart Bosch’s
Arvtager; hans berømte »Striden mellem Fasten
og Fastelavnen« i Wien (samme Emne i et
Maleri af B. i Kunstmus. i Kbhvn) hører til denne,
Retning. Højest naar han maaske i bitter Spot
i Arbejder som »De Blinde« (Museet i Neapel;
Kopi af Ring udstillet paa
Charlottenborg-Udstillingen 1894) og det grufulde »Dødens
Triumf«. — B. er særlig godt repræsenteret i Wiens
Hofmuseum. Ogsaa mange udmærkede
Haandtegninger. (Litt.: Karl Madsen,
»Hollandsk Malerkunst« [Kbhvn 1891]; E. Michel,
Les B. [Paris 1892]; R. v. Bastelaer et G.
H. de Loo, P. B. l’ancien [Bryssel 1905—07] m.
m.). — Af hans Sønner gik 2) Pieter B., den
Yngre, f. 1564, d. omtr. 1638, i Faderens Spor;
en Del af Kopierne efter Faderen skyldes netop
ham. B. blev p. Gr. a. sin Forkærlighed for
at male Djævle-, Hekse- og Røverscener
kaldet »Helvedes-B.«; Billeder af ham rundt om
i Europas Museer (ogsaa i Kunstmuseet og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>