Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark - 3) Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget Bayern, Ober-Bayern - Bruck, Karl Ludwig, Østerrigsk Statsmand, (1798-1860) - Brucken, Gerard Fock van, holl. Musiker, (1859- ) - Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af det 1792 afbrændte Slot Landskron. 3)
Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget
Bayern, Ober-Bayern, ved Amper og ved Jernbanen
München—Lindau, har med Garnison (1910) 4747
Indb., Humleavl og Ølbryggeri. Det tidligere
Cistercienserkloster Fürstenfeld, der er
grundlagt midt i 13. Aarh., benyttes nu som
Underofficersskole.
G. Ht.
Bruck, Karl Ludwig, østerrigsk
Statsmand, f. 18. Oktbr 1798 nær ved Elberfeld, d.
23. Apr. 1860 i Wien. B. vilde 1821 gaa som
Filhellen til Grækenland, men lod sig i Triest
overtale til at indtræde i et Forsikringsselskabs
Tjeneste, ægtede 1828 en anset Købmands
Datter og blev 1833 Grundlægger af det østerrigske
Lloyd, som paa een Gang var et Dampskibs- og
et Søforsikringsselskab. Maj 1848 valgtes B. til
Nationalforsamlingen i Frankfurt og blev tillige
den østerrigske Regerings Repræsentant hos
den tyske Rigsforstander, indtil han 21. Novbr
kaldtes til Wien for at overtage
Handelsministeriet. Med megen Iver og Dygtighed arbejdede
B. for at udvikle Handelen og
Samfærdselsmidlerne; afsluttede Aug. 1849 Freden med
Sardinien og desuden en Handelspagt; fik 1850
Toldgrænsen ophævet mellem Østerrig og Ungarn
samt en ny Toldtarif indført og bragte den
tysk-østerrigske Postforening i Stand. Maj 1851
afgik B. som Minister og vendte tilbage til sin
Stilling i Triest; førte 1852 Underhandlinger
med Preussen om en nøjere Handelsforbindelse
med den tyske Toldforening og blev Juni 1853
Sendemand i Konstantinopel. Herfra kaldtes han
Marts 1855 tilbage for at overtage
Finansministeriet. B. søgte efter bedste Evne at bringe
Ligevægt i Statshusholdningen og Orden i
Pengevæsenet; stillede Rigsbanken uden for
Regeringens Indflydelse og foretog vigtige
Nedsættelser i Toldtariffen samt tilvejebragte 1857
Overensstemmelse mellem Østerrigs og
Tysklands Møntvæsen; at opnaa en nøje
Sammenknytning mellem Østerrig og Tyskland var i det
hele et Hovedformaal for hans Stræben. Krigen
1859 forstyrrede dog alle hans Finansplaner,
og efter dens ulykkelige Udgang krævede han
den fri Forfatning genoprettet, samt udvirkede
Næringsfrihed og Jødernes Ligestilling. Men de
omfattende Underslæb, som Feltmarskal
Eynatten under Krigen havde gjort sig skyldig i,
og som opdagedes Marts 1860, kastede en
Skygge over B., og Undersøgelserne truede hans
nærmeste Kreds. Han krævede derfor sin
Afsked 21. Apr. og tog sig selv af Dage kort efter.
Nogen egl. Skyld er dog ikke paavist. Siden
1849 var B. Friherre.
E. E.
Brucken [↱brøkən], Gerard Fock van,
holl. Musiker, f. 1859 paa Slottet Ter Hooge,
Prov. Zeeland, var opr. Ingeniør. B. har ofret
meget paa filantropiske Øjemed (»Frelsens Hær«),
ligesom denne hans Interesse har medført et
ejendommeligt Levesæt med vekslende Ophold i
forsk. Storbyer. B.’s Kompositionsvirksomhed
omfatter dels Klavermusik, bl. hvilken »24
Préludes« op. 15 nævnes som et særligt betydeligt
Værk, Kammermusik, en Del Sange og Oratoriet
»De wederkomst van Christus«.
W. B.
Bruckner, Anton, østerrigsk Komponist, f.
4. Septbr 1824, d. 11. Oktbr 1896, en
Skolelærersøn af Bondeæt, uddannede sig til
Lærergerningen, hvorved han ernærede sig kummerlig,
samtidig med, at han væsentlig som Autodidakt
gjorde musikalske Studier. Han var midlertidig
Organist i St Florian-Klostret, da han (1855) med
Glans sejrede ved Konkurrencen om
Domorganiststillingen i Linz. Endnu i denne Stilling
gjorde B. Studier i Kontrapunkt hos Sechter,
efter hvis Død (1867) han blev Prof. ved Wiens
Konservatorium og Hoforganist, senere tillige
Lektor i Musik ved Univ. 1871 havde B.
deltaget i en Orgelvæddestrid i London og vundet
1. Pris for sin fri Behandling af et opgivet
Tema; hans Ry som en af Tidens største
Organister var da befæstet længe, før han vandt
Anerkendelse som Komponist. Det var egl. først
fra 1884, da A. Nikisch opførte B.’s 7. Symf.,
at dennes Navn fylev alm. bekendt. B.’s Værker,
der ikke er talrige, men næsten alle af store
Dimensioner, og som i det væsentlige omfatter
9 Symfonier (den sidste ufuldendt), et Tedeum,
3 Messer, Korværkerne »Germanenzug« og
»Helgoland« samt en Strygekvintet, er siden alm.
opførte i Østerrig og Tyskland og har ogsaa
fundet Indgang andet Steds rundt om i Europa
og Amerika; i Kbhvn er saaledes fl. af
Symfonierne, Tedeum og Strygekvintetten spillede.
— B.’s sene Anerkendelse skyldes dels
kunstpolitiske Grunde, idet han, der nærmest sluttede
sig til den nytyske Retning (særlig til Rich.
Wagner), ivrig bekæmpedes af de for Brahms
begejstrede — B.’s og Brahms’ Tilhængere stod
længe skarpt over for hinanden —, dels B.’s sære
Personlighed, der med Bondens Stejlhed og
Skyhed ikke egnede sig til selv at skaffe Værkerne
Fremgang (B. var desuden en maadelig
Dirigent og optraadte kun ugerne); men først og
fremmest laa Aarsagen naturligvis i selve
Værkerne — navnlig Symfonierne —, der stillede
andre og større Krav til de Udførende og til
Tilhørernes Opfattelse og Modtagelighed end de
tilvante, og som man derfor vanskelig
forsonede sig med. — B. holder sig vel som Brahms
til den overleverede Symfoniform — hylder
altsaa ikke den Liszt’ske »Programmusik« — men
hans Symfonier meddeler dog gennem deres
Rigdom paa Motiver, deres overordentlige Bredde,
virkningsfulde vidtspundne Kodaer, og hele
deres ejendommelige abrupte Stil med de store
»dramatiske« Stigninger et væsentlig andet
Indtryk end den traditionsmæssige Symfoni,
ligesom det pragtfulde, orkestrale Klædebon
skyldes Wagner’sk Paavirkning. I Hovedsagen
udtrykker B.’s Musik Patos (ofte af religiøs
Farve), men som Modsætning hertil rummer
den Afsnit (særlig Scherzoer), hvor landlige
Danserytmer er benyttede med naivt ell.
grotesk Skælmeri. I Symfonierne træder B.’s
storstilede, ædle og kunstbegejstrede Personlighed
frem, og de vidner om Orgelmesterens
kontrapunktiske Overlegenhed, men Stilens
Vidtløftighed og Ujævnhed, der lader sublime, ja geniale
Ideer staa jævnsides med banale ell. udtværede
Passager, er Mangler, der mulig vil begrænse
deres musikhistoriske Bet. B. kan heller ikke
siges at have dannet Skole, om end hans Kunst
har paavirket forsk. Komponister, f. Eks. G.
Mahler. (Biografier af Fr. Brunner [1895],
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
