Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bronzealderen (hertil 3 Tavler)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vesteuropæiske Kultur saa at sige ikke kender
Spiralornamentik og ej heller den mod Ø. og N.
paa mangfoldig Maade varierede Bøjlenaal
(Fibula). Direkte Import fra de østlige
Middelhavsegne naaede dog sædvanlig næppe længere end
til det sydøstlige Mellemeuropa.
Den nordiske Bronzealders
Provins omfatter de gl. danske Lande til
Holstens Nordgrænse, Syd- og Mellemsverige,
tilgrænsende Dele af Norge, delvis ogsaa de
sydøstlige Østersølande. Her, hvor Stenalderen
havde varet forholdsvis længe, kom B. først
gennem Importgenstande, væsentlig fra SØ.
gennem Ungarn, stundom maaske fra England. Vel
er en Del af de ældste Sager af en tinfattig
Bronze ell. endog rent Kobber, men disse
Genstande er dog for faatallige til, at en
Kobberalder kan anføres for Danmark. Dette staar i
naturligt Forhold til hele Periodens sene Beg.
her. Snarere kunde der tales om en
æneolitisk Tid. De ældste Importgenstande har paa
forsk. Maade, idet de fristede til Efterligning i
Flint o. a. Stenarter, præget Slutn. af den
nordiske Stenalder. De fine, tynde Dolkblade af
Flint og visse Former af Stridsøkser er sikkert
blevne til under dette Synspunkt, og
undertiden kan en paafaldende Overensstemmelse
erkendes. Med den tiltagende Import udformede
sig imidlertid den egl. nordiske B. og naaede ret
snart saa vidt, at den fik et eget Særpræg.
Gennem de, dels i Gravene, dels i Mark og Mose
bevarede Levn fremtræder den mærkelig rigt,
i en skøn og ædel Skikkelse, med fuldendt
Herredømme over Metallets Teknik og med
Selvstændighed i Formgivning og Dekoration;
under Hensyn til Beliggenheden fjernt fra de
gl. Kulturcentrer formede B.-Kulturen sig paa
en saadan Maade, at den om end med færre
kendte Elementer tør sammenstilles med
klassiske Landes.
Perioden antages i Norden at være begyndt
noget efter Midten af 2. Aartusinde og
vedvarede omtr. 800 Aar, til c. 400 f. Kr. Den
deles sædvanlig i to Hovedafsnit, den ældre
og den yngre B., inden for hvilke der atter
kan skelnes mellem tidligere og
senere Trin, skarpest adskilte
i den ældre Tid, hvor 6 forsk.
Trin er opstillede. I en Række
Hovedforhold betegner dog B.
ogsaa hos os en ensartet
Periode uden skarpe
Forskelligheder. Metallerne, Bronzen og
Guldet, fremtræder i rigelig
Mængde, sikkert for en ikke
ringe Del købt for det vestjyske
Rav. I den ældre B.’s 4.
Tidsgruppe fremtræder
Bronzeindustrien særlig rigt, den danske
»B.’s store Tid«. Den »skønne
B.« ligger noget senere,
samtidig med, at der ogsaa i en
Del af det alm. kulturelle Grundlag maa være
sket Ændringer, knyttede til den
sædvanemæssige
Indførelse af
Ligbrænding.
Det brede
Grundlag var
et Agerbrug
i Forbindelse
med
Kvæghold, der
ligesom i
Stenalderen har
været udbredt
over største
Delen af
Øerne, medens
visse Dele af
Jylland,
saaledes Hvetbo
Herred,
Vendsyssel,
større Dele af
Vestlandet og
Strækninger af
Hedefladerne
tillige med
Skovstrækninger og stærkt kuperede Egne
med svære, for et primitivt Agerbrug
vanskelige Jorder har været lidet beboede. Der
dyrkedes som i Stenalderen Byg, Hvede
og Hirse, hvortil endvidere nu kom
Havren. Jorden løsnedes i Overfladen med en
simpel Træplov. Kornet høstedes med Segl og
maledes paa simple Kværne med en større
»Ligger«, paa hvilken en mindre »Løber« førtes
frem og tilbage. Af Husdyr kendtes (foruden
Hunden) fra ældre Tid Hornkvæg, Svin,
Faar og Ged. Allerede fra Slutn. af
Stenalderen synes Hesten at være blevet kendt,
dog sikkert kun i ringe Grad til Trækbrug.
Ogsaa Jagt (udstrakt Anvendelse af svært Træ
tyder paa Tilstedeværelsen af Skov med
anselige Træer, overvejende Eg) og Fiskeri
(Fiskekroge er endog fundne som Gravudstyr)
har været drevet, antagelig dog mest som
Hjælpenæringsveje. Tilførslen af Metallerne og
færdige Genstande (selv fra Italien, senere
Etrurien) og Udførsel af Byttegenstande (Rav
 |
| Fig. 2. Græssende Tyre. — Tyrejagt. Guldbægere fra Vaphio. Snarest kretisk Arbejde. |
|
| Fig. 3 Sværdfæste (Danmark) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
