Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 74 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen - Bromvand, se Brom. - Bromwich, se West Bromwich - Bromyrit, d. s. s. Bromsølv. - Bromætyl, se Ætylbromid. - Bronchi...., se Bronki.... - Bronchus. Luftrørets to Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh. højre og venstre B. (se Luftrør). - Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia - Brongniardit, et mørkegraat metallisk, sjældent Mineral (PbAg₂Sb₂S₅) - Brongniart (Brogniart), Adolphe Théodore, fr. Botaniker, (1801-1876) - Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

giver ingen Eftergræsning og er forsvundet i 2.
Aars Græsmark. B. mollis L. (Blød Hejre,
se Fig.) forekommer hyppig paa tørre Marker
og Diger i dværgagtig Udvikling med et 5-10
cm højt Straa, bærende et enkelt Smaaaks (Var.
pygmaeus), men naar i normal Udvikling en
Højde af 40-80 cm, med opret, temmelig
sammenknebet og kortgrenet Top, hvis
6-9-blomstrede Smaaaks ligesom Bladene og
Bladskederne er dunhaarede. Frøet 8-9X2-2,5 mm; 1000
Frø vejer c. 3,75 g. Har været dyrket paa
Græsmarker i Danmark i over 100 Aar under
Navnene Gaasehavre, Havregræs, Dansk
Rajgræs o. fl., er nøjsom og tidlig udviklet,
men giver for lille Afgrøde, Høet er tarveligt,
og i grøn Tilstand yndes den ikke af Husdyrene,
hvorfor den nu, efter at bedre Græsarter er
indførte under Kultur, nærmest er at betragte
som Ukrud. — De øvrige nord. Arter
forekommer sjældnere og har ingen økonomisk Bet.
Andre Arter se Hejresvingel.
K. H-n.

Bromvand, se Brom.

Bromwich [↱brăm_it∫], se West Bromwich

Bromyrit, d. s. s. Bromsølv.

Bromætyl, se Ætylbromid.

Bronchi . . . ., se Bronki . . . .

Bronchus [↱bråŋkus]. Luftrørets to
Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh.
højre og venstre B. (se Luftrør).
S. B.

Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien,
Prov. Venezia, ligger S. f. Chioggia ved Brenta’s
Munding og udgør den sydligste Begyndelse af
den Tange (Lido), der skiller Lagunen ved
Venedig fra Havet. Brentas Munding danner
en Havn (Porta ell. Conca di B.), der i
Middelalderen ofte spillede en Rolle i Kampene mellem
Genua og Venedig.
H. P. S.

Brongniardit [brånjar-], et mørkegraat
metallisk, sjældent Mineral fra meksikanske
Sølvminer; det har regulær Krystalform og er
sammensat (PbAg₂Sb₂S₅).
(N. V. U.). O. B. B.

Brongniart [brå↱n_ja.r] (Brogniart),
Adolphe Théodore, fr. Botaniker, f. 14. Jan.
1801 i Paris, d. 19. Febr. 1876 smst., studerede
Medicin og Botanik, blev 1833 Prof. ved Jardin
des plantes,
1852 Generalinspektør
for Frankrigs
naturvidenskabelige Fakulteter,
1866 Medlem
af det
kejserlige Raad for
den offentlige
Undervisning.
Hans bot. Arbejder er
væsentlig af tre
Arter; dels har
han leveret
vigtige Bidrag til
Løsningen af
Spørgsmaalet
om Støvkornets
Skæbne paa Arrene, og her har han paavist de
allerede af Amici 1823 opdagede Støvrørs alm.
Forekomst samt deres Indtrængen i Ar- og
Griffelvævet; men han holdt de kornformede
Indholdsstoffer i Støvrørenes Plasma for
Sædlegemer og mente, at Støvrørene allerede oppe
i Griffelen aabner sig. Dels var hans Studier
rettede paa de fossile Planter, Prodrome d’une
histoire des végétaux fossiles (1828) samt hans
Hovedværk: Histoire des végétaux fossiles, ou
recherches botaniques et géologiques sur les
végétaux renfermés dans les diverses couches du
globe (2 Bd, 1828—37); endelig har han leveret
plantebeskrivende Arbejder Essai d’une
classification naturelle des champignons (1825);
Mémoire sur la famille des Rhamnées (1826);
Botanique (Phanérogamie) du Voyage autour de
monde exécuté sur la corvette La Loquille
pendant les années 1822—25 (1829, med 67 Tavler).
I systematisk Henseende tilhører han den Række
af betydelige Forfattere, som fandtes i første
Halvdel af 19. Aarh.; hans eget System, der i
meget viser Overensstemmelse med Jussieu’s, har
spillet en vis Rolle, især naturligvis i Frankrig.
Han inddelte Planteriget i Kryptogamer og
Fanerogamer, en Deling, vi har beholdt til vore
Dage; men han definerede hine urigtig, idet
han ansaa dem for kønsløse. De sidstnævnte
delte han i En- og Tokimbladede; ogsaa dette
har vi anerkendt siden, men han henførte de
Nøgenfrøede, som han i øvrigt med Optagelse
af Robert Brown’s Resultater opfattede rigtig,
til de Tokimbladede. Et Arbejde af ham
Recherches sur les graines fossiles silicifiées udkom
efter hans Død 1881. Efter ham har Blume
opkaldt en indisk Monimiacé-Slægt
Brongniartia; samme Navn bærer en central- og
sydamerikansk Papilionacé-Slægt.
V. A. P.

A. T. Brongniart

Brongniart [brǡ↱n_ja.r], Alexandre, fr.
Geolog, f. i Paris 5. Febr 1770, d. smst. 7. Oktbr
1847. Efter i nogle Aar at have været
Mineingeniør og Lærer ved École centrale i Paris
ansattes B. 1800 som Direktør for
Porcelænsfabrikken i Sèvres og 1822 som Prof. i
Mineralogi ved Musée d’histoire naturelle i Paris. B.
arbejdede paa vidt forskellige Omraader inden
for Mineralogien og Geologien. Han udgav fl.
Lærebøger i Mineralogi og en Mængde Afh. dels
af alm. geol. Indhold, dels omhandlende
forskellige Egnes geologiske Bygning. B. var en
af de første, der naaede til Erkendelse af
Forsteningernes store Bet. for Fastsættelsen af
Jordlagenes kronologiske Rækkefølge (Sur les
caractères zoologiques des formations avec
l’explication de ces caractères à la determination de
quelques terrains de craie [1821]). Sammen med
Cuvier undersøgte B. Paris-Bassinets
geologiske Bygning; Resultaterne offentliggjordes i
et stort Værk, der danner Grundlaget for vort
Kendskab til denne Egns Tertiærdannelser;
Forfatterne paaviste bl. a. heri, at denne Del af
Frankrig i Løbet af Tertiærperioden til Tider
havde været havdækket, til andre Tider tørt
Land (Description géologique et minéralogique
des environs de Paris [1811; 3. Opl. 1835]). I
et Arbejde Tableau des terrains qui composent
l’écorce du globe (1829) gjorde B. et af de første
Forsøg paa at indordne alle Jordskorpens
Bjergarter i et kronologisk System; Værket ledsages
af et stort Antal Tabeller, hvori findes anført
de for de enkelte Formationer karakteristiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>