Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen - Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte Forening af Brom og Brint ved højere Temp. - Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. Rubus-Arter - Bromeigon et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag - Bromeliaceæ, se Ananasfamilien. - Brometoden til Etablering af Duplekstelegrafering, se Telegraf. - Bromider, Salte af Brombrintesyren eller Forbindelser af Metaller med Brom - Bromios, se Dionysos. - Brormpin, Bromfedt, en gul Vædske af olieagtig Smag - Bromisme kaldes de ved Brugen af Brompræparater Optrædende Forgiftningstilfælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde Polsk til Modersmaal. B. deles i 14
Kredse. B. vandes af Floderne Netze og Wetna,
har mange Søer, store Skove og frugtbare
Lavninger; Hovednæringsveje er Agerbrug og
Kvægavl (se I øvrigt Posen).
Regeringsdistriktets Hovedstad af s. N.
(polsk Bydgosc, lat. Bidgostia), ligger ved
Weichsels Biflod Brahe og ved B.-Kanalen, hvor
den udmunder i denne Flod, er Knudepunktet
for fl. Jernbanelinier og har (1910) med
Garnison 57696 Indbyggere, hvoraf 18539
Katolikker, 37808 Protestanter og 1349 Jøder. B.
er Sæde for en Landret og en Filial af
Rigsbanken og har 3 protestantiske og 2
kat. Sognekirker, en Synagoge, et Gymnasium
og et Realgymnasium, fl. Seminarier, et
Døvstumme- og et Blindeinstitut. Der findes Statuer
af Frederik II og Kejser Vilhelm I. B. har
betydelig Industri i Maskiner, Jernstøberier,
Spiritus, Øl, Møbler, Vogne, Sæbe, Lys m. m.,
samt meget livlig Skibsfart og Handel, især med
Tømmer, Korn, Mel, Uld, Læder og Stenkul.
Overordentlig vigtig for B.’s og hele Posens
Handel er den 1773—74 anlagte, men i den
senere Tid udvidede og forbedrede, 26 km lange
B.-Kanal, der forbinder Brahe med Netze
og altsaa Weichsel med Oder. B. omtales
allerede 1252 og var i Slutn. af Middelalderen
af Bet. som Kornhandelsby. 1327 blev den
erobret fra Polakkerne af den tyske Ridderorden,
men blev tilbageerobret af Polen 1343 og var en
blomstrende By indtil Slutn. af 16. Aarh. Siden
led den meget under Krig og Pest, og da den
ved Polens første Deling 1772 tilfaldt
Preussen, havde den kun noget over 500 Indb.;
B.-Kanalens Anlæggelse hjalp den atter paa Fode,
1843 havde den c. 9000 Indb. 1807—15 var den
Hovedstad i Dept B. i Storhertugdørnmet
Warschau.
G. Ht.
Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte
Forening af Brom og Brint ved højere Temp.;
Foreningen ledsages ikke som ved Dannelsen af
Klorbrinte af Eksplosion. B. kan fremstilles ved
Indvirkning af 3 Dele Svovlsyre og 1 Del Vand
paa Bromnatrium; Produktet indeholder dog
noget Brom og Svovlsyrling og maa, for at
renses, ledes over fugtigt, amorft Fosfor. Disse
Urenheder undgaas, naar man fremstiller B.
ved Indvirkning af Vand paa Fosforpentabromid:
PBr5+4H2O = 5HBr + PO4H3.
B. er en farveløs Luftart af kvælende Lugt,
der ved Afkøling fortættes til en Vædske af
Kogepunkt ÷ 68°, der stivner ved ÷ 87°. Af Vand
opløses B. i betydelig Mængde, hvorved faas
den til Saltsyre svarende stærke enbasiske
B.-Syre. Destilleres denne under sædvanlig Tryk,
faar man altid til sidst en Syre, der konstant
koger ved 126°, indeholder 47,18 % HBr, omtr.
svarende til Sammensætningen HBr.5H2O, og
har Vægtfylden 1,49 ved 14°. Den ved 0° med
B. mættede Syre har Vægtfylden 1,78; leder man
B. i denne, samtidig med, at man afkøler den i
en Kuldeblanding, udskiller der sig et
krystallinsk Hydrat, HBr.2H2O, der smelter ved
÷ 11,3°.
(O. C.). R. K.
Brombær (norsk Bjørnebær ell.
Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. i
Norden vildtvoksende og tillige for visse
fremmede, i Haverne dyrkede Rubus-Arter med i
moden Tilstand meget mørke, næsten sorte
Frugter, der er spiselige. Jfr. Rubus.
A. M.
Det bedste B. er Armenisk B. (R.
armeniacus Fock.) fra Ungarn og Armenien; det
skyder Ranker af 5—6 m’s Længde og er
meget rigtbærende. Ontarie B. (R.
occidentalis L.) fra Nordamerika, i Modsætning til
foregaaende opret ligesom Hindbær, bliver 1—2 m
høj. Det første formeres, ved at man anbringer
Spidsen af Rankerne i Jorden hen paa
Eftersommeren; de vil da slaa Rødder, og naar de
dækkes om Vinteren, kan den unge Plante
skilles fra Moderplanten n. A. Ontarie B. formeres
ved Rodstykker af 12 cm’s Længde om
Foraaret paa kold Bænk, og behandles ellers for
øvrigt som Hindbær. Armenisk B. maa dyrkes
ved Espalier, og hver Plante maa have en
Vægflade paa 12—16 m2, Vinterbeskæringen udføres
i Novbr, alle de toaarige afbaarne Ranker
skæres af ved Grunden, og de enaarige indstudses
paa 3—4 m’s Længde. Derefter bindes de
sammen i Bundter og lægges langs Jorden for
senere, naar der indtræffer stærkere Frost, at
dækkes med Granris ell. Maatter. Om Foraaret,
naar der ikke kan ventes mere Nattefrost,
fordeles Rankerne paa Espalieret.
Sommerbehandlingen bestaar i Binding af Skuddene, samt
Indstudsning over 1—2 Blade af Sideskuddene paa
de Skud, der skal bære Frugt n. A. Det
formeres let ved Rodskud.
L. H.
Bromeigon [-å^i-] et hvidt, uopløseligt Pulver
uden Lugt og Smag, og bestaar af kem.
Forbindelser af Brombrinte med Æggehvidestoffer. Det
indeholder c. 11 % Brom og anvendes som
Lægemiddel i St f. andre Brompræparater som
t. Eks. Bromkalium.
E. K.
Bromeliaceæ, se Ananasfamilien.
Brometoden til Etablering af
Duplekstelegrafering, se Telegraf.
Bromider, Salte af Brombrintesyren eller
Forbindelser af Metaller med Brom, svarer
gennemgaaende til Kloriderne (Klormetallerne)
og kan fremstilles enten ved direkte
Indvirkning af Brom paa vedk. Metal, ell. ved
Behandling af Metalhydroxyder ell. Karbonater
med Brombrinte, ell., naar de er uopløselige,
ved Fældning af Opløsninger af Metalsalte med
en Opløsning af Kaliumbromid. B.’s
Opløselighed svarer i Reglen til Kloridernes.
(O. C.) R. K.
Bromios, se Dionysos.
Bromipin, Bromfedt, en gul Vædske af
olieagtig Smag, er et Bromadditionsprodukt af
Sesamolie med et Bromindhold, der efter de
forsk., patenterede Fremstillingsmaader varierer
fra 10—33 1/3 % Brom. Det anvendes i
Medicinen og anbefales som et meget virksomt
Erstatningsmiddel for Bromalkalier.
E. K.
Bromisme kaldes de ved Brugen af
Brompræparater (Bromkalium,
Bromnatrium, Bromammonium), der i alm.
terapeutisk Dosis har en sedativ Virkning, under
særlige Forhold (for store Doser, lang Tids
Brug, meget modtagelige Individer)
optrædende Forgiftningstilfælde, der dog som Regel er
af godartet Natur og hurtig svinder ved Ophør
med Midlet, og som bestaar i Snue
(Bromsnue), Pandehovedpine, Tyngdefornemmelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
