Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte - Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
slemt til at vokse fast i Sækken, f. Eks. i
Sækkens Hals. Denne Art Broksække er da tykke
og stærke, og B. af den Art volder ofte store
Gener for Patienten ved at yde Hindring for
den fri Passage af Tarmindholdet.
B. kendes som Regel let ved den tydelig
synlige og følelige Svulst, som findes paa et af de
karakteristiske Broksteder; men Forveksling
med Kirtelsvulster, med Bylder m. m. er dog
ikke sjældne, og i enkelte Tilfælde kan
Erkendelsen af et B. frembyde stor Vanskelighed.
Som Kendetegn plejer man foruden den paa det
karakteristiske Sted liggende Svulst at skulle
have flg.: Svulsten skal kunne trykkes tilbage
og da atter træde frem ved Hostestød, Svulsten
skal være af blød, elastisk Beskaffenhed, den
skal kunne føles fortsat med en »Stilk« op imod
Underlivshulen, som Regel ikke være øm ell.
Sæde for Betændelse.
B., saavel store som smaa, volder ofte Gener
i Form af udstraalende Smerter,
Fordøjelsesvanskeligheder, Trykken og Tyngde i
Underlivet. Dertil kan B. ved Indeklemning give
Anledning til livsfarlige Tilfælde. Det er derfor
af stor Vigtighed at holde B. inde. Dette sker
paa den Maade, at man først ved Tryk med
Haanden presser Broksvulsten sammen, saa den
glider ind i Underlivet (Reposition, mindre
korrekt Taxis, se ndf.), hvilket lettest sker med
Patienten i liggende Stilling. Naar B. er bragt
ind, reponeret, anlægges et Brokbaand (s. d.).
Hvis B. ikke kan bringes ind (irreponibelt), ell.
det altid træder ud under Brokbaandet
(irretinibelt), er man henvist enten til at lade
Patienten bære Broksvulsten i en Opbærebandage
(Suspensorium), ell. man kan foretage den
Operation, der gaar under Navnet
Radikaloperation, og hvorved tilstræbes at aflukke
Brokaabningen, saa B. ej mere træder ud, ell.
saa det i hvert Fald kan holdes inde ved
Brokbaand. Operationen var tidligere farligere end
nu, og medens Resultaterne før var meget ringe,
saa er de nu langt bedre m. H. t.
Radikalhelbredelse; derfor maa man tilraade
Radikaloperationen paa et saa tidligt Stadium, at man
undgaar de meget store B. med deres Gener og
Farer. Imod Operationen taler høj Alder,
overordentlig stort B., dobbelsidigt B., stærk Hoste,
alle sammen Forhold, der let kompromitterer
Resultatet.
Indeklemning (Inkarceration) af B. bestaar i,
at en i B. udtraadt Tarmslynge af en ell. anden
Grund bliver holdt fast ved Brokringen og ikke
kan slippe løs igen; i dette Tilfælde vil da
Blodfyldningen i denne Tarmdel blive meget
stor, og Passagen i Tarmen standser, og Tarmen
vil efterhaanden lide i sin Ernæring, saa den
bliver betændt og til sidst henfalder i
Koldbrand, hvorved Tarmindholdet træder ud i
Sækken. Der kan nu ske et af to, enten danner
der sig en Absces paa Stedet, Abscessen
udtømmes til sidst, og der opstaar en fortsat
Kommunikation af Tarmen udad. ell. hyppigere
opstaar der en Bughindebetændelse, som da
dræber Patienten. Samtidig med det, der udvikler
sig paa Brokstedet, vil der ved Aflukningen for
Passagen i Tarmen komme Brækning,
Underlivssmerter, Kraftløshed, Udebliven af
Aabningen. Brækningerne, der fra første Færd bestaar
af alm. Maveindhold, bliver derpaa mere
grønlige, og til sidst antager de Karakteren af
virkeligt Tarmindhold (Miserere). Det maa p. Gr.
a. disse Farer ved Indeklemningen fastholdes,
at Patienterne snarest muligt kommer under
fornuftig Behandling, da Faren stiger med hver
Time, der gaar, uden at Indeklemningen er
hævet. Døden kan indtræde i første Døgn, men
kommer dog oftest først senere. —
Indeklemningen kan hæves af sig selv; men dette er en
meget sjælden Udgang. Oftest er det
nødvendigt at hjælpe B. ind, enten ved Tryk med
Fingre og Haand (Taxis, Reposition) ell. ved
blodig Operation (Herniotomi), der bestaar i en
Indskæring af Huden paa Brokstedet, hvorefter
man spalter Broksækken, og nu efterser man
Tarmen; hvis den er saa vel bevaret (i Alm.
i 1., 2. Døgn af Lidelsen), at man kan bringe
den tilbage i Underlivet, bør man gennemskære
Brokringen, saa at den Stramning i samme, der
hindrer B.’s Indbringelse, ophæves, hvorefter
Brokindholdet lægges tilbage i Underlivshulen,
og Saaret lukkes. Er derimod Tarmen for
betændt ell. allerede Sædet for Koldbrand, maa
man enten foretage en Bortskæring af det syge
Sted og Sammensyning af Tarmenderne
(Tarmresektion) ell. trække Tarmen saa langt frem,
at Tarmindholdet ikke kan trænge ind i
Underlivet, naar Tarmen gennembrydes. I dette Tilfælde
opstaar der altsaa den samme Kommunikation,
der, som før omtalt, kan opstaa af sig selv, og
medens man paa den Maade vel øjeblikkelig
hjælper Patienten fra at gaa til Grunde af
Underlivsbetændelse, saa naar man ofte kun et
daarligt Slutningsresultat. — Lykkes det at holde
Livet i Patienten efter denne Katastrofe, maa
man senere gøre nye Operationer for at faa
den fremlagte Tarm til atter at ligge inde i
Underlivet og fungere paa normal Maade.
E. A. T.
Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt,
der kendes fra Slutn. af 13. Aarh. og førte en Bjælke
i Vaabnet. Niels B. til Hylke var mistænkt
for Delagtighed i Mordet paa Kong Erik
Klipping, men var senere Kong Erik Menved’s Mand
og sad 1293 i Rigens Raad. Han maa have
været en fremragende Mand, siden det
overdroges ham, tillige med Biskop Christiern i
Ribe og to andre Herremænd, at oversætte og
revidere Thord Degn’s Artikler. 1308 fulgte
han Kongen paa Toget til Sverige, men brød
her med ham og rejste Aaret efter Oprør i
Jylland, hvorfor han 1314 paa Viborg
Landsting dømtes fra Liv og Gods. Han sluttede sig
da til Hertug Christoffer og blev efter dennes
Tronbestigelse atter, Rigsraad. Han skildres som
en egenraadig, ustyrlig og voldsom Herre. Hans
Søn Peter B. sluttede sig til Grev Gert og
var 1336 dennes Staller i Frisland. Slægten
uddøde 1419 med Niels B.’s Sønnesønssøn Niels
B. til Hikkebjerg; men Navnet optoges af nogle
Efterkommere af sidstnævntes Faster,
Johanne B. til Nielstrup, Bregenholm og
Faareveile (d. 1372), som var gift med Anders Jensen
(d. 1355) til Essendrup (nu Gl. Estrup), hvis
Vaaben var i Sølvfelt en fra Skjoldfoden
opstaaende blaa Spids, og paa Hjelmen to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
