Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring - Broer(paa Skibe), en let Opbygning over Dækket, fra hvilken et Skib styres og manøvreres - Brofeldt, Johan (kaldes altid med Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hydraulisk Tryk (ny Langebro i Kbhvn,
V. Fig. 34, B. over Nord-Østersø-Kanalen, den
toetages B. over Oberhafen, i Hamburg, i Lübeck,
Leith, Marseille o. fl.) kan hæves saa meget,
at B. løftes op fra sine Understøtninger,
hvorefter den kan svinges ud; naar den er lukket,
sænkes Tappen atter. Selv om man ikke gør B.
basculerende, maa man dog alm. paa
Anslagspillerne have bevægelige Understøtninger (f.
Eks. Kiler o. l.), der kun fungerer, medens B.
er lukket. Tidligere anvendtes hyppigst en
Rullekrans, og dette Princip er mange Steder
endnu det almindeligste (Eks.: Ouse-B. ved
Goole, B. over Manchester-Kanalen,
Penfeld-B. i Brest, dobbeltfløjet). Herhen hører
ogsaa Masnedsund-B. (I. Fig. 14). At lade
Tappen alene bære, er noget nyere og
sjældnere. I Amerika, hvor de største Drejebroer
(næsten alle dobbeltfløjede) er udførte, findes
de fleste forsk. Systemer repræsenterede; f. Eks.
har Thames-River-B. (Totallængde af
Svingpartiet 152 m), Sioux-City-B. over
Missouri (143 m), og den firesporede
Jernbanebro over Harlem-River i New York
(109 m) Rullekrans, Pennsylvania R. R.’s
Drejebro over Delaware ved Philadelphia (98,5
m) Bæretap.
Pontonbroer adskiller sig fra de tidligere
omtalte B. ved, at disses Piller ell. Aag her er
erstattede af Pramme, Pontoner; det bliver
derved i dobbelt Bet. bevægelige B.; dels maa de
nemlig saa godt som altid kunne aabnes af
Hensyn til Skibsfarten, dels afgiver Pontonerne
langtfra nogen fast Understøtning, men stiger
og falder med Vandstanden. Pontonbroer
anvendes kun, hvor det vilde blive for dyrt at
bygge en fast B., enten fordi Færdslen er for
ringe til at motivere en saadan Udgift, ell. fordi
tekn. Vanskeligheder vilde gøre et fast
Broanlæg for kostbart. De anvendes næsten kun
som Vej- ell. Gadebroer, dog er der ganske
enkelte Eksempler paa deres Anvendelse ogsaa
som Jernbanebroer.
Pontonerne bygges af Træ ell. Jern;
Konstruktionen er analog med Træ- ell. Jernskibes. B.
sammensættes af Led, hvoraf hvert bæres af to
ell. tre Pontoner. Ved Tilslutningen til Land
maa der tages Hensyn til den skiftende
Vandstand, hvorfor der som Mellemled maa
anvendes en Klap, der faar større ell. mindre
Stigning efter Vandstanden. For at holde B. paa
sin Plads fortøjes de enkelte Led ved Kæder
og Ankere ell. Duc d’Albe’r. I
Tranebergs-B. ved Stockholm er der tilføjet en stiv
(vandret) Vinddrager af Jern, der understøttes paa
Endepillerne, og Pontonerne holdes kun paa
Plads herigennem.
Pontonbroer forsynes som sagt alm. med et
ell. fl. bevægelige Led; der kan føres ud til
Siden, saa der aabnes en Gennemsejlingsaabning;
Bevægelsen iværksættes, efter at Ledets
Forbindelse med den øvrige B. er løst, dels ved
Strømmen, dels ved at der med Spil (undertiden
Dampspil, som ved B. over Rhinen i
Coblenz) hales ind paa Fortøjningskæderne.
Pontonbroen over Limfjorden ved Aalborg,
som i fl. Henseender afviger noget fra den alm.
Type, har ogsaa en særlig Konstruktion af det
bevægelige Led; det danner nemlig en Drejebro,
understøttet af to Jerngitterdragere, der hviler
paa en Ponton ved hver Ende; den ene af disse
ligger fast og bærer en Tap, hvorom Ledet kan
svinges ud.
Hænge-Færgebroer indtager en
Mellemstilling mellem en Færge og en fast
Broforbindelse. Som det ses i V. Fig. 35, lægges der
nemlig en fast Bro, i Alm. udført som
Hængebro, i saa stor en Højde over Vandet, 25—50
m, at Skibene kan passere nedenunder. Denne
B. skal imidlertid ikke direkte bære Færdselen,
men paa den kører der en Vogn, hvortil der
ved lange Staaltraadstove er ophængt en
Platform i Højde med Kajen. Personer, Vogne o. s. v.,
der skal færges over, tager Plads paa
Platformen, og hængende i Tovene trækkes saa
denne med Vognen oppe paa B. over til den
anden Side. Idet Broen ikke skal bære anden
Belastning end den paa Platformen, kan den
gøres betydelig lettere og billigere end en alm.
fast B. Systemet er angivet af Spanieren de
Palacio og bragt i praktisk Form og udført
af Arnodin, første Gang (1892) ved Bilbao,
siden i Bizerta, Rouen, Martrou (ved
Rochefort), Nantes, Marseille,
Newport (England). Af andre er der bygget
Hænge-Færgebroer ved Duluth (Nordamerika,
her en fast Gitterbro i St f. den sædvanlige
Hængebro), over Mersey ved Runcorn
(304 m), i Kiel o. fl. V. Fig. 35 viser
Hænge-Færgebroen i Marseille (165 m).
A. O-d.
Broer (paa Skibe), en let Opbygning over
Dækket, fra hvilken et Skib styres og
manøvreres. Paa B. ell. Kommandobroen, som
den ogsaa hyppig kaldes, findes Kompas,
Styrerat, Maskintelegrafer m. m. samt
hyppig et let konstrueret Hus,
Bestiklukafet, hvor Søkort, Instrumenter o. l.
opbevares, og hvorfra Skibet navigeres.
H. P. C.
Brofeldt, Johan (kaldes altid med
Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., f. 1861 i
Iisalmi i Savolaks, hvor hans Fader var Præst.
B. debuterede 1884 med Folkelivsfortællinger:
»Jernbanen«, »Da Far købte Lampen« o. a. 1889
foretog han en længere Udenlandsrejse og kom
under fr. Paavirkning. Fra den Tid er de fine
Sjælsskildringer »Præstens Hustru« og »Alene«,
som ved deres af Tidsaanden paavirkede Tone
vakte en Del Modstand. Det er især den
nationale og den religiøse Vækkelse i det finske
Aandsliv, som allerede tidlig fangede B.’s
Interesse og som i Tidens Løb mere og mere er
kommet til at danne Understrømmen i hans
Digtning. Den første førte ham tidlig ind i
Journalistikken, hvor han kæmpede ivrigt for det
finske Sprogs Ret. I sine store hist. Romaner »Panu«
I—II (1897) og »Foraarsdage og Frostnætter«
I—III (1906) samt Fortællinger om Pietister
giver han en Fremstilling dels af den finske
Folkeaands Opvaagnen, dels af det religiøse Røre i
Sammenstødet mellem Kristentro og hedensk
Overlevering ell. i Pietismens Dage. Hans Stil er
rolig, episk bred; alle Vegne mærkes hans
Forkærlighed for det Psykologiske sammen med en stærk
Følelse for Naturen og det Oprindelige hos
Menneskene. I hans sidste Værker »Juha« (1911)
og »Samvittigheden« (1914) er Stilen meget mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
